Har du slidgigt? Forstå dine ledsmerter
Oplever du, at knæene knirker, når du rejser dig, eller føles fingrene stive og ømme om morgenen? Så er du ikke alene. Slidgigt – i fagsprog kaldet artrose – er en af de mest udbredte folkesygdomme i Danmark. Faktisk anslås det, at mere end 300.000 danskere lever med diagnosen, og endnu flere har sygdommen uden at have været forbi lægen. At få konstateret slidgigt kan for mange føles som et stort indhug i livskvaliteten, fordi smerter og nedsat bevægelighed kan gøre hverdagens gøremål besværlige. Men selvom slidgigt er en kronisk tilstand, der ikke kan helbredes, er der heldigvis rigtig meget, du selv kan gøre for at lindre smerterne, bremse udviklingen og bevare en god og aktiv hverdag.
Hvad er slidgigt (artrose)?
Selvom sygdommen i folkemunde kaldes "slidgigt", er ordet faktisk en smule misvisende. Det antyder nemlig lidt, at leddet er "slidt op" på. Lidt på samme måde, som dine dæk på bilen bliver, når du har kørt for mange kilometer. Derfor foretrækker læger i dag også at kalde det artrose.
Artrose er en sygdom i selve leddet. I et sundt led er knogleenderne dækket af et lag glat og elastisk brusk, som fungerer som en stødpude. Brusken sikrer, at knoglerne kan glide ubesværet mod hinanden, når du bevæger dig. Derudover er leddet omgivet af en ledkapsel og ledvæske, der "smører" leddet.
Når man har slidgigt, begynder brusken gradvist at blive tyndere, mere ru og ujævn – og i svære tilfælde kan den forsvinde helt. Det betyder, at knoglerne ender med at gnide direkte mod hinanden, hvilket skaber irritation, inflammation (betændelsestilstand) i ledhinden og smerter. Samtidig kan knoglerne i leddet begynde at danne små, nye knogleudvækster i kanten af leddet, hvilket gør leddet tykkere og nedsætter bevægeligheden.
Hvilke led rammes oftest af slidgigt?
Slidgigt kan teoretisk set opstå i alle kroppens led, men tilstanden rammer hyppigst de led, der bærer kroppens vægt, samt de led, vi bruger allermest i hverdagen:
- Knæ og hofter: Dette er de hyppigste steder at få slidgigt, fordi de bærer en stor del af kroppens vægt. Slidgigt i knæ og hofter kan gøre det svært at gå på trapper, rejse sig fra en stol eller gå længere ture.
Læs mere om slidgigt i knæet i vores artikel.
- Hænder og fingre: Mange oplever slidgigt i tommelfingerens rodled eller i fingrenes yderste led. Det kan vise sig som små, hårde buler på fingrene (kaldet Heberdens knuder) og gøre det vanskeligt at åbne glas eller holde fast om små ting.
- Rygsøjle og nakke: Slidgigt i ryggen eller nakken kan give stivhed, rygsmerter og i nogle tilfælde tryk på nerverne, hvilket kan trække ud i arme eller ben.
- Storetæer: Artrose i storetåens grundled kan gøre det meget smertefuldt at afvikle sine skridt normalt under gang.
Hvorfor får man slidgigt?
Der er sjældent kun én enkelt årsag til, at man udvikler slidgigt. Ofte er der tale om et komplekst samspil af flere forskellige faktorer:
Alder:
Risikoen for at udvikle slidgigt stiger markant med alderen. Selvom sygdommen ikke udelukkende skyldes slitage, bliver vores brusk naturligt dårligere til at reparere sig selv, jo ældre vi bliver.
Arvelighed:
Man mener også, at genetik kan spille en rolle, især når det gælder slidgigt i hænderne. Har dine forældre slidgigt, er der sandsynligvis en øget risiko for, at du også får det.
Tidligere ledskader:
Har du tidligere haft en alvorlig knæskade (f.eks. en korsbåndsskade eller en meniskskade) i forbindelse med sport, er du i markant højere risiko for at udvikle artrose i netop det led senere i livet.
Hårdt fysisk arbejde og ensidige bevægelser:
Årtiers hårdt, fysisk arbejde – for eksempel som brolægger, tømrer eller landmand – kan øge risikoen for slidgigt i ryg, knæ og hofter markant.
Overvægt:
Overvægt er en af de største risikofaktorer, især for knæ- og hofteartrose. Hver gang du tager et skridt, belastes dine knæ med en vægt, der svarer til flere gange din kropsvægt. Jo mere du vejer, jo hurtigere nedbrydes brusken i de vægtbærende led.
Typiske symptomer på slidgigt: Det skal du holde øje med
Symptomerne på slidgigt udvikler sig typisk langsomt over mange år, og de kan variere meget i intensitet fra person til person. Nogle har gode og dårlige perioder, mens andre oplever mere konstante smerter. De mest udbredte tegn er:
- Igangsætningssmerter: Det gør ondt, når du rejser dig fra sofaen eller sengen og tager de første skridt, men smerten aftager, når du har været i gang et par minutter.
- Morgenstivhed: Leddene føles stive og ufleksible, når du vågner. Ved slidgigt fortager stivheden sig som regel inden for 30 minutter, når du får leddet i bevægelse.
- Smerter ved belastning: Smerterne forværres, når du bruger leddet (f.eks. går lange ture eller bærer tunge indkøbsposer) og lindres ved hvile. I sene stadier af sygdommen kan der også forekomme hvilesmerter, som kan forstyrre nattesøvnen.
- Skurrende/knasende lyde (Krepitation): Det kan lyde eller føles som om, der er grus inde i leddet, når du bøjer og strækker det.
- Hævelse og varme: Hvis leddet bliver overbelastet, kan der opstå en lettere betændelsestilstand (inflammation) i ledhinden, hvilket får leddet til at hæve op, blive lidt varmt og ømt.
- Nedsat bevægelighed: Leddet kan ikke længere bøjes og strækkes lige så frit, som det plejer.
Bemærk: Oplever du pludselig, kraftig hævelse, rødme, intens smerte og feber, skal du kontakte din læge med det samme, da det kan være tegn på andre og mere akutte tilstande end slidgigt.
Gode råd til en hverdag med slidgigt
Det kan føles naturstridigt at bevæge sig, når leddene gør ondt. Mange med slidgigt bliver bange for at "slide" leddet yderligere og vælger derfor at holde sig i ro. Men i virkeligheden er inaktivitet leddets værste fjende. Her er de vigtigste indsatsområder, du selv kan arbejde med:
1. Træn musklerne omkring leddet
Når musklerne omkring det syge led er stærke, fungerer de som et stærkt ‘korset’, der aflaster selve leddet og tager en del af støddæmpningen. Desuden "mades" ledbrusken med næringsstoffer, når den skiftevis belastes og aflastes ved fysisk aktivitet.
Aktiviteter som svømning, cykling og vandgymnastik er ofte at foretrække, da de styrker musklerne og bevæger leddene uden at lægge tung vægt på dem.
2. Forsøg at hold normalvægten
Hvis du har knæ- eller hofteslidgigt og er overvægtig, er et vægttab ofte den bedste måde at lindre smerten på. Selv et lille vægttab kan gøre en mærkbar forskel i hverdagen, da det mindsker belastningen på knæene.
Brug for hjælp til dit vægttab? Læs vores guide om vægttab eller se vores udvalg af vægttabsmedicin i håndkøb her.
3. Skift sko og brug hjælpemidler
Gode, stødabsorberende sko kan gøre en stor forskel for slidgigt i ben og ryg. Undgå høje hæle og sko med helt hårde såler. Derudover kan små hjælpemidler som en gribetang, en speciel dåseåbner og så videre også gøre en stor forskel i en smertefuld hverdag. Gode indlægssåler kan også gøre en mærkbar forskel for stødabsorption.
4. Varme- og kuldelindring
Stive og ømme muskler (som ofte opstår som reaktion på ledsmerterne) kan lindres med varme, f.eks. en varmepude eller et varmt bad. Hvis selve leddet er hævet og varmt på grund af overbelastning, kan en ispose svøbt i et viskestykke give lindring (max 20 minutter ad gangen).
Produkter
Produkter
Smertestillende til lindringer af symptomer på slidgigt
Selvom livsstilsændringer og træning ofte er den vigtigste behandling mod slidgigt, kan der være perioder, hvor smerterne er så udtalte, at det hæmmer din træning, nattesøvn og livskvalitet. Her kan smertestillende i håndkøb være en hjælp. Det må dog kun tages i få dage, er der brug for smertelindring i længere tid, skal du kontakte lægen.
Lokal smertelindring (Cremer og geler):
Hvis du har smerter i knæ eller hænder, kan du med fordel forsøge dig med en smertestillende gel, for eksempel fra Voltaren. Gelen smøres direkte på huden over det smertende led.
Voltaren 11,6 mg/g, 50, 75, 100, 150 g Gel (læs uddrag af produktresume)
Voltaren Forte 23,2 mg/g, 30, 50, 100, 150 g Gel (læs uddrag af produktresume)
NSAID-tabletter:
Tabletter med ibuprofen og andre NSAID-tabletter virker både smertestillende og dæmper den inflammation, der kan være i leddet. Bemærk dog, at NSAID-tabletter bør kun tages i korte perioder og i lavest mulige dosis. Tal derfor altid med din læge, før du starter på NSAID.
Glucosamin:
Glucosamin er et indholdsstof i godkendt håndkøbsægemidler til lindring af symptomer på let til moderat slidgigt i knæet. Det er ikke en "her-og-nu" pille. Effekten indtræder først efter 4-8 ugers brug. Oplever du ingen virkning efter et par måneder, bør du tale med din læge.
Du må ikke tage glucosamin, hvis du er allergisk overfor skaldyr eller nogle af indholdsstofferne.
Produkter
Produkter
Ofte stillede spørgsmål om slidgigt
Hvad er den medicinske behandling af slidgigt?
Medicinsk behandling af slidgigt handler om at lindre smerter, da sygdommen ikke kan helbredes. I håndkøb findes smertelindring der kan bruges i få dage, for eksempel lokalbehandling med smertestillende gel (NSAID), som smøres direkte på leddet. Derudover kan paracetamol eller kortvarig brug af NSAID-tabletter være relevant. Længere tids behandling og stærkere smerter, kræver kontakt til lægen. Ved mild til moderat knæ-slidgigt kan man forsøge sig med håndkøbslægemidlet Glucosamin.
Hvad er forskellen på slidgigt og leddegigt?
Slidgigt (artrose) opstår, fordi brusken i leddene gradvist nedbrydes på grund af f.eks. alder, overbelastning eller arvelighed. Smerterne forværres typisk, når du bruger leddet. Leddegigt er derimod en autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret fejlagtigt angriber de raske led og skaber betændelse. Leddegigt rammer oftest symmetrisk (f.eks. begge hænder på én gang) og er især kendetegnet ved markant hævelse og voldsom stivhed i leddene om morgenen.
Hvad skal man undgå ved slidgigt?
Det vigtigste, du skal undgå, er total inaktivitet. Selvom leddene gør ondt, svækkes musklerne, hvis du holder dig i ro – og det forværrer tilstanden. Du bør dog undgå tunge løft, vrid og ekstreme stødbelastninger, som f.eks. løb på hårdt underlag, hvis leddene er irriterede.
Flere gode råd til dine led og muskler
Ondt i knæet, ømhed i hoften eller en ryg, der driller? Der kan være mange årsager til smerter i kroppen. Gå på opdagelse i vores artikler, og få gode råd til at forstå dine symptomer, lindre ubehaget og holde kroppen i gang.
artikler
Sygdomme og symptomerMistanke om slidgigt i dit knæ?
Sygdomme og symptomerOndt i hoften: Bliv klogere på årsager og behandling
Sygdomme og symptomerOndt i lænden: Guide til lindring af lændesmerter
.jpg)
