Skælproblemer? Få tips til at fjerne skæl effektivt med skælshampoo
Hvad er symptomerne på skæl?
Skæl kan ses med det blotte øje, i form af hvidt drys af flager, der falder ned på skuldrene fra håret og hårbund. Det kaldes tørt skæl.
Skæl kan også vise sig lidt mere fedtede gullige tykke klaser i hovedbunden. Det kaldes fedtet skæl. Samtidig kan skæl også give kløe, rødme og en stramhed i huden kan forekomme.
Der findes forskellige typer af skæl, og det kan være en udfordring at finde den rette behandling. Apopro rådgiver dig til, hvilken type behandling, der er den rette til de forskellige typer af skæl.

Døjer du med skæl eller tør hovedbund?
Det kan være svært at skelne mellem tør hovedbund og skæl. Begge tilstande kan give rødme, stramhed samt drys af hvide flager fra håret og hovedbunden. Har du udelukkende kløe uden hvide flager, er det højest sandsynligt tør hovedbund. Her kan det være godt at pleje dit hår og hovedbund med kosmetiske produkter til tør hovedbund.
Det er vigtigt at få nogle til at kigge dit hår igennem ved kløe, da lus f. eks. også kan give en kløende hovedbund. Samtidig bør du være opmærksom på, hvor længe problemet har stået på.
Hvis du har forsøgt at skifte shampoo til en mildere type end du tidligere har brugt, men stadigvæk oplever kløe i hovedbunden, vil det være en god ide at opsøge din egen læge. Kløen kan muligvis skyldes en eksem eller svamp og kræve yderligere medicinsk behandling.
Hvordan kommer man af med skæl?
Valg af skælshampoo
Hvis du er ramt af skæl, kan du i første omgang forsøge at anvende et produkt som special shampoo til fedtede eller tørre skæl. Der findes flere forskellige produkter, som du kan vælge imellem. Det er vigtigt, at du vælger en shampoo, der passer til den type af skæl, du er ramt af. Hos os på apopro.dk finder du flere forskellige special shampoo at vælge imellem. Lad os vejlede dig til hvilke produkter, der passer til dit behov.

Tørt skæl
Tørt skæl opstår når hovedbunden er tør, hvilket resultere i at den bliver dehydreret og irriteret. Hovedbunden kan reagere ved kløe, rødme og afskalning, hvilket kan føre til skældannelse. Tørt skæl er letgenkendelig ved at være små, hvide flager, der drysser fra hovedbunden, og kan lægge sig på tøjet. Har du tørt skæl, bør du vælge en special shampoo til tørt skæl.
Til behandling af tørt skæl, kan du blandt andet anvende Ducray Kelual Squanorm Dry Dandruff Shampoo.
Fedtede skæl
Fedtet skæl kan opstå ved en fedtet hovedbund, som skyldes overskuddet af talg, som fremmer udviklingen af Malassezia-gærsvampe. Fedtet skæl er som regel større hvide klaser i hovedbunden, som klæber sig til håret og kan give kløe i hovedbunden.
Har du fedtet skæl, bør du vælge en special shampoo til fedtede skæl og fedtet hovedbund, som du anvender som skrevet på produktet. Mange af produkterne vil skulle anvendes 2 gange ugentligt. Til behandling af fedtet skæl, kan du for eksempel anvende Ducray Kelual Squanorm Oily Dandruff Shampoo.


Arp i hovedbunden hos baby
Er det en lille baby, der har fedtede og tykke klaser af skæl i hovedbunden, kaldes det Arp. Her bør du vælge en Arp shampoo, eller blødgørende babyolie. Ducray shampoo Kelual Emulsion hjælper med skånsomt at fjerne arp og fedtet skæl hos babyer. Du anvender det samtidig med en tættekam til forsigtigt at skrabe de fedtede kager af hovedbunden.
Det kan være individuelt, hvilke produkter, der fungerer for dig eller dit barn. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, om udbruddet af skæl eller arp varer ved, og ikke går væk. - Trods du har brugt skælshampoo over en længere periode. I det tilfælde, bør du opsøge din egen læge for en vurdering om yderligere behandling er nødvendigt.
Hvad kan jeg ellers gøre ved skæl?
Det kan også være værd at overveje disse råd:
- Undgå at bruge hue, kasket o.lign. – særligt om vinteren. Den slags hovedbeklædninger kan skabe et lunt miljø, som fremmer betingelserne for skældannelse i hovedbunden.
- Tør dit hår, inden du går udenfor eller sætter det op. På samme vis som din hovedbeklædning kan vådt, opsat hår have en uheldig virkning på skældannelsen.
- Undgå at klø dig i hovedbunden. Det kan være fristende at klø i hovedbunden, men det irriterer huden unødigt.
- Red håret igennem med en hårbørste. Det fjerner løse skæl og mindsker mængden af skæl, der kan drysse af.
Sådan bruger du special shampoo til tørre eller fedtede skæl
Når du bruger en special shampoo til tørre eller fedtede skæl, skal du anvende den, som beskrevet på hvert enkelt produkt og pakning.
Ved siden af din special shampoo, bør du bruge en genopbyggende plejende shampoo, de dage du ikke bruger din special shampoo. Det kan hjælpe din hud tilbage i balance og genskabe sin naturlige hudbarriere, der kan være ødelagt. På den måde giver du også de bedste betingelser for forebyggelse af nye tilfælde af skæl.


Kløe og irritation i huden
Kløende hud er et meget almindeligt problem, som kan påvirke alle. Lider du af irritation og kløe i huden, hvad enten det er på kroppen, i ansigtet eller i hovedbunden, vil det altid være vigtigt at opretholde en god og skånsom pleje af huden.
Til at lindre kløe har Ducray udviklet produkter, der fokusere på netop det problem. I vores sortiment fra Ducray finder du blandt andet kløestillende cremer samt hårpleje, som går ind og hjælper en irriteret hud.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad gør jeg, hvis skælshampoo købt på apoteket ikke virker?
Har ingen af de forsøgte special eller skælshampoos hjulpet dig, er det vigtigt, at du opsøger din egen læge, for at få en lægefaglig vurdering. Skæl kan skyldes en svampeinfektion der kræver medicinsk behandling, men det kan også skyldes andre hudsygdomme.
Jeg har mistanke om svamp i hovedbunden, hvad gør jeg?
Hvis du har mistanke om at din skæl skyldes svampen pityrosporum ovale, så skal det behandles med en medicinsk skælshampoo, der indeholder et middel mod svamp. Du finder skælshampoo til svamp, der kan købes i håndkøb.
Svamp i hovedbunden er en hudsygdom, der kræver behandling, ellers kan den i værste fald resultere i hårtab og pletskaldethed.
Skæl der skyldes svampen pityrosporum ovale er let fedtede og sidder fast i både hovedbund og på hårene. Som regel er der spredt skældannelse i hele hovedbunden. Der kan også opstå kløe og eksem. Hvis du er i tvivl om din skæl skyldes svamp, så bør du kontakte din læge.
Se vores midler til behandling af svamp i hovedbunden
Skal jeg kontakte lægen hvis jeg har skæl?
Hvis du er i tvivl om din skæl skyldes en infektion med svampen pityrosporum ovale eller hvis du har prøvet special shampoo eller skælshampoo i håndkøb uden effekt.
Nogle hudsygdomme hænger sammen med skæl, og derfor er det også vigtigt, at du opsøger læge, hvis du pludselig får tendens til skæl eller du er meget plaget af skæl som er meget generende i hverdagen. Skæl kan også skyldes hudsygdomme som eksem, psoriasis og ringorm.
Din læge vil vurdere om du har en hudsygdom og om du evt. skal henvises til en hudlæge.

Vores farmaceuter er klar til at hjælpe dig
Her på hos Apopro er det vores fornemmeste opgave, at rådgive og guide dig. Derfor sidder vores farmaceuter klar til at hjælpe dig og besvare dine spørgsmål. Her på hjemmesiden har du mulighed for at chatte med vores dygtige farmaceuter. De sidder klar til at hjælpe dig på alle hverdage og lørdage.