




Du har fundet vej til vores udvalg af Ipren. Ipren er et smertestillende lægemiddel, som anvendes ved både smerter, feber og betændelsestilstande i skadet væv, kaldet inflammation. Det aktive stof hedder ibuprofen, og det tilhører en gruppe lægemidler kaldet NSAID: non-steroide antiinflammatoriske midler.
Vidste du, at Ipren også kan bruges, hvis du har hævelse eller inflammation? For eksempel i forbindelse med sportsskader eller overbelastning.
Ipren er et håndkøbslægemiddel, som anvendes til at lindre smerter, dæmpe betændelsestilstande i skadet væv og sænke feber. Det aktive stof i Ipren hedder ibuprofen, som er et af de mest anvendte non-steroide antiinflammatoriske lægemidler – ofte forkortet NSAID.
Ibuprofen virker ved at hæmme kroppens dannelse af prostaglandiner. Det er stoffer, som kroppen producerer i forbindelse med vævsskade og inflammation. Prostaglandiner er blandt andet med til at forstærke smertefornemmelse, fremkalde hævelse og påvirke kropstemperaturen. Når produktionen af disse stoffer nedsættes, falder både smerte, feber og inflammation.
Det betyder, at Ipren ikke kun lindrer ubehag, men også aktivt dæmper de processer i kroppen, der medfører hævelse og irritation. Derfor anvendes det ofte i situationer, hvor smerterne skyldes en lokal reaktion i kroppen – som for eksempel ved sportsskader, muskelømhed eller ledsmerter.
Ipren 200 mg ibuprofen, 20 stk. filmovertrukne tabletter (læs uddrag af produktresume her).
Ipren anvendes ved en række forskellige tilstande, hvor der er behov for smertelindring, febernedsættelse eller dæmpning af betændelsesreaktioner i vævet. Det kan bruges i forbindelse med både akutte og midlertidige gener, som påvirker livskvaliteten i hverdagen.
Ved smerter
Ipren er velegnet til behandling af milde til moderate smerter. Det kan for eksempel være:
Det aktive stof, ibuprofen virker direkte på den betændelseslignende proces, som følger med nogle typer af smerter – især når de skyldes overbelastning, irritation eller vævsskade omkring muskler og led.
Ved inflammation
En af de særlige egenskaber ved Ipren er som sagt, at det kan mindske inflammation. Det gør det relevant ved tilstande, hvor smerterne ledsages af hævelse, varme eller ømhed. Det kan være i forbindelse med:
I disse tilfælde virker Ipren ved at hæmme de signalstoffer, som er involveret i den betændelseslignende reaktion.
Ved feber
Ipren kan også anvendes til at sænke kropstemperaturen ved feber. Det gælder både hos voksne og børn over 12 år, og kan være aktuelt ved for eksempel virusinfektioner eller andre almindelige sygdomstilstande, hvor kroppen reagerer med feber og almen utilpashed.
For at få den ønskede effekt og samtidig undgå bivirkninger, er det vigtigt at bruge Ipren på en korrekt og ansvarlig måde. Det gælder både dosering, varighed og hvordan du tager det.
Den anbefalede dosis for voksne og børn over 12 år (over 40 kg) er 200–400 mg (1-2 tabletter Ipren) op til 3 gange dagligt, med 4-6 timers mellemrum. Den maksimale daglige dosis bør ikke overskride 1200 mg.
Ipren er beregnet til kortvarig brug. Du bør ikke tage det i mere end:
Hvis symptomerne herefter ikke forbedres eller hvis de forværres, eller vender tilbage, bør du kontakte din læge for en vurdering. Længerevarende brug øger risikoen for bivirkninger, særligt i mave-tarmkanalen, på hjerte-kar-systemet og på nyrerne. Længerevarende brug skal derfor altid ske efter aftale med lægen.
Ibuprofen kan give irritation i maveslimhinden. Det anbefales derfor at tage Ipren sammen med mad eller væske, især hvis du har en følsom mave.
Effekten af Ipren begynder typisk inden for 30–60 minutter efter indtagelse og fuld effekt opnås efter 1-2 timer. Virkningen varer i gennemsnit 4–6 timer.
Læs mere om, hvordan du tager Ipren korrekt i vores guide: “Sådan tager du dine smertestillende”.
Da Ipren (ibuprofen) har alvorlige bivirkninger, er det vigtigt at det bruges korrekt og kun i kortere perioder på 3-4 dage. Det er derfor vigtigt at kende til de mest almindelige bivirkninger, og hvornår man skal være særligt opmærksom.
De mest almindelige bivirkninger er relateret til mave-tarmkanalen. Disse forekommer hos mere end 1 ud af 10 brugere og kan være:
Hvis du oplever halsbrand eller mavesmerter bør du stoppe med at tage Ipren, da fortsat brug kan medføre alvorlige bivirkninger som blødning fra mave og tarm.
Disse forekommer hos op til 1 ud af 10 brugere og her er de vigtigste at være opmærksomme på:
Dette er især en risiko hos ældre og hvis du har eller har haft mave-tarm sygdomme eller mavesår. Hvis du oplever kraftige mavesmerter, sortfarvet afføring eller blodfarvet opkast, skal du stoppe med at tage Ipren og straks opsøge lægehjælp, kontakt. lægevagten hvis det er weekend eller aften.
Herudover kan der opleves f.eks. hovedpine, træthed, svimmelhed, søvnløshed og irritabilitet.
Stop med at tage Ipren og kontakt straks lægen, hvis du oplever en af følgende bivirkninger:
Læs uddrag af produktresume for yderligere information om bivirkninger.
Vær særligt opmærksom hvis...
Læs indlægssedlen grundigt inden du tager Ipren filmovertrukne tabletter 200 mg. Læs uddrag af produktresume her.
Ipren bør generelt ikke anvendes under graviditet, medmindre det er ordineret af en læge. Fra uge 20 og frem må Ipren ikke bruges, da det kan medføre alvorlige hjerte-, lunge- og nyrelidelser hos det ufødte barn.. , Det øger også risikoen for blødning under fødslen og kan svække livmoder sammentrækningerne, hvilket kan forlænge både graviditet og fødsel.
I de første 19 uger af graviditeten frarådes brug af Ipren som udgangspunkt også, da data peger på en mulig øget risiko for spontan abort og misdannelser – især ved længerevarende eller højdosisk brug. Ipren kun bruges under garviditet efter aftale med læge.
Ipren kan anvendes i korte perioder under amning, da ibuprofen kun udskilles i meget små mængder i modermælken. Det anses generelt for at være et sikkert valg til ammende, når det tages i anbefalet dosering og i en meget kort periode.
Læs mere om smertestillende under graviditeten her.
Grundet risikoen for alvorlige bivirkninger ved Ipren , er der visse personer, som bør undgå det – eller kun anvende det efter lægelig vurdering. Det skyldes primært den påvirkning, ibuprofen kan have på mave, nyrer, hjerte og kredsløb.
Læs indlægssedlen grundigt inden du tager Ipren filmovertrukne tabletter 200 mg. Læs uddrag af produktresume her.
Både Ipren og Panodil (læs uddrag af produktresume for Panodil her) bruges til at lindre smerter og sænke feber, men de virker på forskellige måder og har hver deres styrker og begrænsninger. Valget mellem de to afhænger af, hvad du har brug for lindring til – og af dine personlige helbredsforhold.
Panodil indeholder paracetamol, mens Ipren indeholder ibuprofen, som tilhører gruppen af NSAID’er (non-steroide antiinflammatoriske lægemidler). Det betyder, at det både er smertestillende, febernedsættende og betændelseshæmmende i skadet væv. Paracetamol virker smertestillende og febernedsættende, men har ikke antiinflammatorisk effekt.
Paracetamol tåles generelt bedre af personer med følsom mave og kan tages, selvom du har haft mavesår. Ibuprofen kan til gengæld irritere maveslimhinden og påvirke nyrer og blodtryk, særligt ved længerevarende brug eller hos personer med visse kroniske sygdomme.
I nogle tilfælde – og efter lægelig vurdering – kan ibuprofen og paracetamol bruges sammen eller forskudt af hinanden, for eksempel ved stærke smerter. Men det kræver, at du kender de præcise doser og intervaller, så du undgår overdosering og utilsigtede bivirkninger. Du bør altid få vejledning fra en læge eller farmaceut, før du kombinerer smertestillende præparater.
Når det kommer til smertestillende medicin som Ipren, har mange spørgsmål – og det forstår vi godt. Her har vi samlet svar på nogle af de mest almindelige.
Hvis du utilsigtet har taget mere end den anbefalede dosis, eller har brugt Ipren i længere tid end angivet, bør du kontakte læge eller Giftlinjen – især hvis du oplever mavesmerter, kvalme eller utilpashed. Ved tvivl gælder det altid, at det er bedre at reagere end at afvente.
Ja. Ipren er et varemærke, mens ibuprofen er det aktive stof. Der findes også andre lægemidler med ibuprofen, men Ipren er blandt de mest kendte produkter med ibuprofen i Danmark.
Du bør ikke kombinere Ipren med andre NSAID-præparater, da det øger risikoen for bivirkninger. Her skal du særligt være opmærksom på andre håndkøbslægemidler med ibuprofen eller acetylsalicylsyre som aktive stoffer. Ibuprofen kan i visse tilfælde kombineres med paracetamol, men kun efter lægelig eller farmaceutisk rådgivning, hvor dosering og tidsintervaller er tydeligt fastlagt.
Læs indlægssedlen grundigt inden du tager Ipren filmovertrukne tabletter 200 mg. Læs produktresume her.
Hos Apopro gør vi det nemt og trygt for dig at bestille smertestillende medicin. Vi er et dansk apotek med bevilling fra Lægemiddelstyrelsen og medlem af Danmarks Apotekerforening, og det betyder, at du handler med et apotek, der følger alle gældende regler for håndtering, rådgivning og udlevering af lægemidler.
Når du handler hos os, får du:
Har du spørgsmål undervejs, sidder vores apotekspersonale klar til at hjælpe dig i chatten eller over telefon – præcis som du kender det fra dit lokale fysiske apotek.