
Termometer
Når feberen stiger, kan en præcis temperaturmåling vurdere, om der er behov for ekstra hvile eller en tur til lægen. Uanset om du har små børn, måler din temperatur i forbindelse med fertilitet eller bare vil holde øje med dit helbred, kan du finde et godt termometer her. Alle produkterne er godkendt som medicinsk udstyr.
Vidste du, at din kropstemperatur kan variere naturligt i løbet af dagen og er lavest om morgenen?

Apotekets Digitaltermometer Standard

Apotekets Digitaltermometer Eksklusiv

Braun 2i1 No Touch Pandetermometer

Braun Age Precision Digital Termometer PRT2000EU
Vælg det rigtige termometer fra Apopro
Et termometer er et uundværligt redskab i hjemmet, især når sygdom rammer. Feber er en af kroppens måder at bekæmpe infektioner på, og en præcis temperaturmåling kan hjælpe dig med at vurdere, om du eller dit barn har brug for hvile, væske eller lægehjælp. Derfor er det en god idé at have et pålideligt termometer derhjemme, så du altid kan holde øje med temperaturen.
Når du vælger et termometer, er der flere faktorer at tage højde for:
- Brugervenlighed: Det skal være nemt at anvende, så hele familien kan få glæde af det.
- Hurtighed: Hvis du har små børn, så ved du, at det kan være svært at få dem til at sidde eller ligge stille i forbindelse med temperaturmåling. Derfor er en hurtig måling en stor fordel.
- Nøjagtighed: Selv små temperaturændringer kan have betydning, så præcision er vigtig.
- Hygiejne: Et berøringsfrit termometer kræver ingen rengøring mellem målingerne og kan være en praktisk løsning i en travl hverdag.
Der findes flere typer af termometre, som hver især har deres fordele. Nedenfor har vi beskrevet de forskellige typer, hvordan de anvendes og hvad fordelene er ved dem.
Digitalt termometer eller infrarødt termometer?
Termometre kan overordnet inddeles i digitale og infrarøde varianter, der hver har deres egne egenskaber og fordele:
Digitale termometre
- Måler temperaturen via direkte kontakt med kroppen (mund, armhule eller endetarm).
- Giver en præcis aflæsning inden for 10-60 sekunder, afhængigt af målemetoden.
- Omfatter både rektale termometre, mundtermometre og øretermometre.
- Kræver rengøring efter brug, især ved rektal eller oral anvendelse.
- Ideelle til præcise målinger.
Infrarøde termometre
- Måler temperatur uden fysisk kontakt ved at opfange varmestråling fra huden eller øret.
- Viser resultatet på få sekunder, hvilket gør dem hurtige og nemme at bruge.
- Omfatter pandetermometre og øretermometre med infrarød teknologi.
- Er hygiejniske, da de ikke kræver rengøring mellem målingerne.
- Er smarte til små børn, da målingen også kan foretages uden at vække dem.
Infrarød termometer - berøringsfri og hygiejnisk
Et infrarødt termometer, for eksempel et pandetermometer, er en hurtig og hygiejnisk løsning, der måler temperaturen uden fysisk kontakt. Det er derfor også særligt velegnet til små børn, da du kan måle kropstemperaturen uden at vække dem. Et infrarødt termometer opfanger strålingen og omregner det herfra til temperatur. Temperaturen måles på panden med en afstand på 1-3 cm.
Et infrarødt termometer er altså både praktisk, hurtigt og hygiejnisk.
Selvom de infrarøde termometre er pålidelige og nøjagtige, så er måling af temperaturen på panden ikke lige så sikkert som at bruge måling i endetarmen. Temperaturen målt på panden kan i nogle tilfælde undervurdere feberen. Til gengæld er det den nemmeste måde at få en hurtig indikation af, om der er forhøjet temperatur eller ej.
Denne type termometer kan også bruges til for eksempel at kontrollere temperaturen på væsker som sutteflaskeindhold eller badevand samt overfladen på madvarer.
Hvordan anvender du et infrarødt termometer?
Det infrarøde termometer tændes. Hvis der er alderspræcision på apparatet, vælger du alderen på den, der skal have målt temperaturen. Herefter holder du termometret 1-3 cm fra huden midt på panden og trykker på startknappen, hvor den infrarøde stråle nu vil måle temperaturen. Når termometeret siger bip, er målingen færdig.
Øretermometer - hurtigt og behageligt
Et øretermometer kan være en rigtig god idé til de helt små, da det er en rar og behagelig måde at få målt sin temperatur på for både babyer, børn og voksne.
Mange børnefamilier vælger også et øretermometer, fordi målingen i øregangen kun tager et øjeblik. Ørets trommehinde deler blodforsyning med hjernens temperaturcenter, hvilket gør denne metode både præcis og pålidelig. Måling af temperaturen i øret er dog ikke lige så sikkert som måling af temperaturen i endetarmen, og måling i øret kan i nogle tilfælde undervurdere feberen. Til gengæld er det en nem måde at få en hurtig og nem måde at få en måling af om der er forhøjet temperatur.
Temperaturen i øret ligger tættere på temperaturen målt i endetarmen end temperaturen målt i munden eller på panden. Det er en god idé at måle temperaturen når man er rask, så man har et sammenligningsgrundlag til at vurdere, om temperaturen er forhøjet ved sygdom.
For at sikre god hygiejne kan du anvende engangshætter (for eksempel Braun ThermoScan Linsefiltre og Seagull Engangshætter Til Øretermometer, som begge er godkendt som medicinsk udstyr), som udskiftes efter hver måling. Det betyder, at du slipper for rengøring og samtidig minimerer risikoen for smittespredning. Øretermometre er desuden lette at bruge, hvilket gør dem til et godt valg for hele familien, når der skal foretages hurtige og præcise temperaturmålinger.
Braun ThermoScan 7+ (godkendt som medicinsk udstyr) er et populært valg blandt privatpersoner, hvis du vil have noget andet end et rektal termometer.
Hvordan anvendes et øretermometer?
Når du skal måle med et øretermometer, starter du med at sætte en engangshætte på. Herefter tænder du termometret og indstiller alder (hvis det er et termometer med ‘age precision’). Før nu proben helt ind i øregangen og peg den mod modsatte tinding. Tryk på Start-knappen og slip den igen. Når der lyder et bip fra termometeret, så målingen færdig og engangshætten skal nu kasseres.
Rektal termometer
Hvis du har brug for en meget mest præcis måling af din kropstemperatur, så er rektal måling det bedste valg. Det anbefales især til situationer, hvor nøjagtighed er afgørende, eksempelvis ved sygdom eller fertilitetstracking. Den direkte måling fra endetarmen giver et meget præcist resultat, hvilket kan være afgørende for en korrekt vurdering af en eventuel febertilstand.
En ulempe ved den måling i endetarmen er dog, at det tager lidt længere tid end andre målemetoder. Nogle oplever også målingen som ubehagelig, hvilket kan gøre den mindre velegnet til større børn og voksne. Her vil vi anbefale et rektaltermometer med en bøjelig spids for en mere behagelig måling. Du kan også med smøre vaseline, zinksalve eller lignende creme på spidsen for en lettere indføring.
For at sikre god hygiejne skal termometret rengøres grundigt efter brug. Det anbefales at bruge vand og sæbe eller desinficerende servietter for at fjerne eventuelle bakterier.
Hvordan anvendes et rektalt termometer?
Et rektalt termometer kan bruges rektalt, men faktisk også i mundhulen og i armhulen. Temperaturmåling i endetarmen giver dog det mest nøjagtige resultat. Ved temperaturmåling i endetarmen indføres spidsen rektalt, og når målingen er afsluttet, vil termometret bippe. Herefter rengøres termometret med vand og sæbe.
Kvindens cyklus og temperatur
Kvinders kropstemperatur ændrer sig i løbet af menstruationscyklussen, og denne naturlige variation kan du bruge til at identificere din ægløsning. Kort efter ægløsning stiger en kvindes kropstemperatur nemlig typisk med 0,3-0,5 grader i forhold hendes normaltemperatur. Temperaturstigningen kan derfor være en hjælp for kvinder, der ønsker at spore deres fertilitet og eventuelt planlægge graviditet.
For at få den mest præcise måling, anbefaler vi at bruge et digitalt termometer med to decimaler og måle temperaturen hver morgen på samme tidspunkt, inden du står op. Ved at registrere dine temperaturændringer over tid kan du få indsigt i din cyklus og bedre forstå, hvornår din ægløsning finder sted.
Hvis du leder efter andre alternativer til at holde øje med din ægløsning, kan du finde vores udvalg af ægløsningstests her (de er godkendt som medicinsk udstyr).
Forstå din feber
Feber er en naturlig reaktion fra kroppens immunsystem, der opstår, når kroppen bekæmper infektion. Den forhøjede temperatur hjælper med at bekæmpe virus og bakterier ved at gøre det sværere for dem at formere sig. Feber er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom på, at kroppen arbejder for at forsvare sig mod en infektion.
Hvornår har du feber?
Feber defineres som en forhøjet kropstemperatur over det normale niveau. For voksne ligger normaltemperaturen typisk mellem 36,5 og 37,5ºC. Hvis du måler din temperatur til at være over 38ºC i endetarmen, så har du feber.
Vær opmærksom på at temperaturen målt andre steder end i endetarmen ofte er lavere.
Hvorfor skal du måle din temperatur?
At tage temperaturen er en vigtig metode til at vurdere kroppens tilstand. Feber er ofte et tegn på, at kroppen bekæmper infektion, men temperaturmålinger kan også afsløre temperaturfald, som kan være tegn på underafkøling. En temperaturmåling hjælper med at afgøre, om der er behov for ekstra hvile, væske eller kontakt til en sundhedsfaglig person. Især hos små børn, ældre og personer med kroniske sygdomme kan en temperaturmåling give vigtig indsigt i sygdommens alvorlighed.
Hvornår skal du kontakte lægen ved feber?
I de fleste tilfælde er feber ufarlig og går over af sig selv, men der er situationer, hvor lægehjælp bør opsøges. Det anbefales at kontakte en læge hvis:
- Feberen varer mere end tre dage uden bedring.
- Temperaturen overstiger 40 grader hos voksne eller 39 grader hos børn.
- Der opstår symptomer som kraftig hovedpine, stiv nakke, forvirring, vejrtrækningsbesvær eller udslæt.
- Feberen ledsages af stærk dehydrering, hvor du eller dit barn ikke drikker væske eller har meget lidt urinproduktion.
Vil du vide mere om feber? Læs vores guide om feber hos børn og voksne her.
Har du brug for vejledning?
Hos Apopro sidder vores farmaceuter og farmakonomer klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål om valg og brug af termometre. Du kan få personlig rådgivning via chat, telefon eller mail – uanset om du søger vejledning til dit barn, dig selv eller en anden i familien.
Apopro er et dansk apotek med bevilling fra Lægemiddelstyrelsen og medlem af Danmarks Apotekerforening. Du kan derfor være sikker på, at du handler hos et autoriseret apotek med høj faglig standard.
Når du bestiller hos os, får du hurtig og sikker levering på kun 0-2 hverdage. Bestil trygt via vores webshop og få dine apoteksvarer leveret direkte til døren.