Returnering og reklamation
Her finder du information om returnering og reklamation, når du handler hos Apopro. Det er vores apotekerteam der håndterer og følger op på eventuelle produktreklamationer og returneringer.
Fortrydelse af køb
Lægemidler er undtaget fortrydelsesretten, da der er tale om levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt, eller levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen. Det vil sige, at du ikke kan fortryde og returnere lægemidler.
Andre varer (ikke lægemidler): Ønsker du at gøre brug af din fortrydelsesret, skal du inden udløbet af fortrydelsesfristen på 14 dage give os meddelelse om det.
Varer købt mellem d. 25/11 2024 til og med 31/12 2024 kan returneres helt frem til 1. februar 2025 - den udvidede returret gælder for uåbnede, ubrugte varer i samme stand som ved køb.
Du skal:
- Kontakte os på mail eller telefon.
- Lægge produktet forsvarligt i en forsendelseskasse, gerne samme kasse som varen blev modtaget i.
- Gå til din lokale GLS pakkeshop og fremvis den QR kode, vi har sendt til dig på mail.
GLS scanner koden, printer din returlabel og sætter den på pakken for dig.
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Det er tilstrækkeligt, at du inden fristens udløb har overgivet returvaren til postvæsenet eller en anden virksomhed, som har påtaget sig forsendelse til Apopro.
I henhold til Forbrugeraftaleloven har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler på apopro.dk. Fortrydelsesretten løber fra den dag, hvor du har modtaget din vare eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde den fungerer på. Med andre ord kan du prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.
Ved returnering af kombinationstilbud som ”køb 3 og betal for 2”, ”køb 4 og betal for 3” og ”Køb for xx spar xx%” skal produkter, der indgår i tilbuddet returneres samlet.
Hvis du fortryder dit køb, tilbagebetales købesummen til dig ved en refusion på dit anvendte betalingskort eller ved overførsel til din bankkonto, uden omkostninger for dig. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Vi refunderer beløbet senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget besked om din beslutning om at fortryde aftalen, såfremt vi har modtaget varen retur eller dokumentation for returnering.
Ønsker du at benytte fortrydelsesretten, så vær opmærksom på, at du kun har ret til refundering af beløbet for fragt, såfremt du vælger at fortryde hele dit køb. Ønsker du derimod kun at fortryde dele af dit køb, refunderer vi ikke beløbet for fragten.
Apopro kvitterer pr. mail, når den vare, der returneres, er modtaget. Mailen vil også indeholde en beskrivelse af det videre forløb.
Apopro modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Reklamationsret
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.
Når du handler med Apopro handler du med Apopro Online Apotek. Det er således en medarbejder på apoteket, som håndterer og følger op på eventuelle produktreklamationer.
Når du handler på Apopro, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at vi enten tilbyder at du kan få varen ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængigt af den konkrete situation. Dette er betinget af, at reklamationen er berettiget, samt at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Der skal reklameres indenfor rimelig tid, efter at du har opdaget manglen ved varen. Reklamationen vil altid være rettidig, hvis der reklameres indenfor to måneder, efter at manglen er opdaget.
Når du ønsker at reklamere over et produkt, skal du følge vores returprocedure – se under ”Fortrydelse af køb”.
Når du returnerer varen, bedes du medsende en beskrivelse af fejlen. Husk at oplyse ordrenummeret. Kontakt venligst Apopro på e-mail kundeservice@apopro.dk eller på tlf. 89 88 15 95 inden returneringen.
Apopro kontakter dig pr. mail, når den vare, der er en reklamation på, er modtaget. Mailen vil også indeholde en beskrivelse af reklamationens videre forløb. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.
Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage.
Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til Apopros kundeservice via vores chat, e-mail på kundeservice@apopro.dk eller på tlf. 89 88 15 95.
Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til en række forskellige klagenævn og styrelser. Hvem du kan indgive en klage til, afhænger af, hvad du vil klage over:
Hvis du vil klage over dit køb (men ikke over lægemidler eller sundhedsydelser) kan du indgive en klage til:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning
Nævnenes HusToldboden 2
8800 Viborg
naevneneshus.dk
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr
Hvis du vil klage over vores service, eksempelvis information, diskretion og rådgivning kan du indgive en klage til:
Apotekernævnet
Bredgade 541260 København K
Eller via e-mail til: apotekernaevnet@apotekernaevnet.dk
Hvis din klage drejer sig om eksempelvis om fejludlevering af medicin eller mangelfuld rådgivning om lægemidler, kan du indgive en klage til:
Styrelsen for Patientsikkerhed
Islands Brygge 672300 København S
Telefon: 72 28 66 00
E-mail: stps@stps.dk