Gå til hovedindhold
Fritid og helbredgreater than icon
Sygeplejetilbehørgreater than icon
Desinfektion og håndsprit
Håndsprit

Desinfektion og håndsprit

Du har fundet vej til vores udvalg af desinfektion og håndsprit. Håndsprit er et produkt baseret på alkohol, oftest ethanol, men kan også indeholde andre alkoholer. Håndsprit anvendes til desinfektion af hænder, for eksempel når almindelig håndvask med vand og sæbe, ikke er en mulighed.

Vidste du, at håndsprit er oftest formuleret som en gel, også kaldet alcogel, da dette er lettere at fordele ud i hænderne, men det kan også være formuleret som en helt flydende væske.

5 produkter
Apotekets Desinfektionsserviet

Apotekets Desinfektionsserviet

20 stk
$nuværende pris  54,00 kr
Køb 2 spar 25 %
Derma Håndsprit gel
  • TILBUD

Derma Håndsprit gel

500 ml
$nuværende pris  54,95 kr
Køb 2 spar 25 %
Derma Håndsprit gel
  • TILBUD

Derma Håndsprit gel

250 ml
$nuværende pris  34,95 kr
Køb 2 spar 25 %
Derma Håndsprit gel
  • TILBUD

Derma Håndsprit gel

100 ml
$nuværende pris  24,95 kr
Apotekets Desinfektionsserviet Ekstra stor

Apotekets Desinfektionsserviet Ekstra stor

20 stk
$nuværende pris  69,00 kr

Hvad er håndsprit?

Håndsprit indeholder ofte et blødgørende middel, for eksempel glycerin, da dette er med til at forhindre udtørring af hænderne ved hyppigt brug.

Håndsprit kommer i mange forskellige varianter og i mange forskellige pakninger. Nogle kommer i større flasker med pumpe, andre i små rejsestørrelser, og man kan også få håndsprit som spray eller servietter. Nogle steder kan man også købe håndsprit i dispenser. Nogle håndsprits er tilført duft for at skjule den sprittede lugt, andre er ikke.

Hos Apopro Online Apotek har vi flere forskellige typer håndsprit på lager, både som alcogel, væske, med eller uden pumpe, i rejsestørrelse, som servietter eller som spray.

Selvom håndsprit er baseret på alkohol, vil der stadig være påskrevet en udløbsdato, da dette er et krav fra myndighederne.

Håndsprit er en brandfarlig væske, og bør ikke udsættes for åben ild eller ekstrem varme. Godkendt håndsprit kan ikke selvantænde ved normal anvendelse.

Hvornår anbefales håndsprit?

Håndsprit anbefales generelt til desinfektion af hænderne, når almindelig håndvask ikke er tilgængelig, for eksempel når man er uden for hjemmet, på tur, anvender offentlig transport osv. Derudover anvendes håndsprit også i sundhedsvæsnet, som forebyggelse af smitte mellem patient og sundhedsperson.

I forbindelse med COVID-19 pandemien, er der et ekstra stort fokus på håndsprit, da dette er med til at nedsætte smittespredningen, hvis håndsprit bliver anvendt hyppigt af alle.

Da COVID-19 smitter både med nys og host, men også ved kontaktsmitte, for eksempel hvis en smittet har nyst i hånden, og så giver hånd til andre, rører ved håndtag stikkontakter eller andet. Det er derfor det i denne tid er ekstra vigtigt enten at vaske eller spritte hænder, især i det offentlige rum, eller når man besøger andre uden for hjemmet. Derudover er det også vigtigt at vaske eller spritte hænder når man kommer hjem, inden man rører ved genstande i hjemmet.

Hvor meget alkohol skal der være i min håndsprit?

Håndsprit findes i mange forskellige varianter, med forskellige alkoholprocenter, og især i forbindelse med COVID-19, er der kommet mange forskellige slags håndsprit på markedet. Det er derfor vigtigt at man er opmærksom på hvilken procent alkohol der er i den håndsprit man ønsker at købe, da det ikke er alle håndsprit der indeholder den anbefalede mængde alkohol.

Det anbefales at en håndsprit indeholder minimum 70% alkohol. På den måde er man sikker på at der ved korrekt brug bliver fjernet 99,9 % af bakterier og vira på huden. Hvis en håndsprit er under 70%, kan det ikke garranteres at bakterier og vira bliver fjernet effektivt.

Der findes håndsprit på markedet der har en alkoholprocent på over 70%. Disse er som udgangspunkt ikke meget bedre end dem på 70%, da alt over 70% dræber 99,9% af bakterier og vira. Der er derfor ingen grund for at privatpersoner køber håndsprit på over 70%.

Må håndsprit bruges på overflader?

Det er som udgangspunkt ikke en god ide at anvende håndsprit til desinfektion af overflader. Dette er på grund af indholdet af blødgørende midler, for eksempel glycerin, da det vil fedte overfladerne til og efterlade mærker. Hvis man har en håndsprit der ikke indeholder blødgørende midler, kan man som udgangspunkt godt anvende den til desinfektion af overflader, da den stadig vil fjerne bakterier og vira.. Dog kan der købes produkter der er lavet til desinfektion af overflader, som man med fordel kan anvende i stedet. Man kan for eksempel anvende brintoverilte på minimum 0,5%. Man bør teste et mindre område af det man ønsker at desinficere, inden man anvender brintoverilte på hele overfladen, da brintoverilte kan skade visse overflader.

Må man bruge håndsprit til børn?

Normalt anbefaler man at mindre børn vasker hænder med vand og sæbe i stedet for at bruge håndsprit, da deres hænder oftest også er snavsede. Dog kan man godt anvende håndsprit i tilfælde hvor der ikke er adgang til almindelig håndvask, for eksempel når man er på tur. I forbindelse med COVID-19, er det ekstra vigtigt at børn også får vasket/sprittet hænder for at undgå smitte.

Mindre børn bør dog ikke anvende håndsprit uden opsyn fra voksen, og der bør ikke stå håndsprit fremme så mindre børn selv kan nå det, da dette kan give risiko for at barnet indtager håndsprit. Hvis dit barn har indtaget håndsprit eller hvis du har mistanke om det, skal du søge lægehjælp med det samme.

Kan håndsprit erstatte håndvask?

En grundig håndvask med vand og sæbe er det bedste middel mod snavs og almindelige bakterier. Håndsprit desinficerer kun, og dræber bakterier og vira, men den er ikke til meget hjælp overfor almindelig snavs, og vil ikke virke lige så effektivt hvis hænderne er beskidte.

Håndsprit er allermest effektiv efter en grundig håndvask med vand og sæbe. Efter grundig håndvask vil der nemlig stadig sidde lidt bakterier og vira tilbage på hænderne, og når hænderne er rene fra almindelig snavs har håndspritten den bedste desinficerende effekt, og kan her fjerne næsten alle de resterende bakterier og vira.

Hvis man er udenfor hjemmet og ikke har mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe, kan håndsprit dog være et godt alternativ, da det stadig kan dræbe mange af de bakterier og vira der sidder på hænderne.

Må man have håndsprit med i håndbagagen?

Håndsprit har tidligere været under de almindelige regler for medbragt væske i håndbaggage på flyrejser. Denne regel siger at man højst må have håndsprit med i rejsestørrelse i 100 ml flasker, og at de skal opbevares i en pose til væsker der højst indeholder 1 liter. På grund af COVID-19 har de danske lufthavne dog lempet disse regler, og det er lige nu muligt at tage op til 2 liter håndsprit med i håndbaggagen når du rejser fra danske lufthavne. Hvis der medbringes håndsprit på over 100 ml, skal dette tages op af tasken ved sikkerhedskontrollen og lægges i en separat bakke der kan scannes alene. Man skal være OBS på at sikkerhedskontrollen kan tage længere tid, da sikkerhedspersonalet skal sikre sig at den medbragte væske er håndsprit og ikke anden væske.

Vær opmærksom på at disse regler gælder i Danmarks lufthavne. Man bør dog altid undersøge reglerne i det land man rejser til, inden man medbringer en større mængde væske.

Hvorfor lugter min håndsprit af tequila?

Hånsprit vil altid lugte sprittet, grundet indholdet af alcohol. Dog oplever nogle at deres håndsprit har en ubehagelig lugt, som nogle forbinder med tequila. Dette er som udgangspunkt ikke noget man skal være nervøs for, da det er fremstillingsprocessen der kan give visse håndsprits en anderledes lugt.

Kan jeg anvende klorhexidin i stedet for håndsprit?

Mens klorhexidin er et effektivt middel mod bakterier på huden, er det ifølge studier mindre effektivt imod vira, herunder COVID-19. Det anbefales derfor ikke at man anvender klorhexidin i stedet for almindelig håndsprit baseret på for eksempel ethanol, på minimum 70%, da man ikke vil få en nær så god effekt. Det er derfor heller ikke anbefalet at man anvender en klorhexidinsæbe når man vasker hænder, da denne sæbe ikke fjerner vira, kun bakterier.

Kan jeg lave min egen håndsprit?

Der er meget delte meninger om hvorvidt det er en god ide at lave sin egen håndsprit. Der er forskellige opskrifter på nettet, der beskriver hvordan man selv kan blande håndsprit. Miljøstyrrelsen fraråder dog at man selv laver sin egen håndsprit, da der er risiko for at man får blandet ingredienserne sammen i forkerte blandingsforhold, eller ikke benytter sikre ingredienser. Hvis man blander forkert kan man risikere at produktet ikke er effektivt nok til at dræbe vira, eller at man får lavet en blanding der er for stærk, og derved kan irritere hud, øjne og luftveje. Der er også risiko for at der sker brandskader, når man arbejder med forskellige alkoholer derhjemme.

Miljøstyrrelsen fraråder samtidig at man ikke anvender husholdningskemikalier til andet end de er godkendt til, og hvad der er skrevet på indpakningen.

Generelt bør man aldrig blande forskellige kemikalier sammen uden at man er 100 sikker på hvad man laver, da visse kemikalier kan skabe farlige situationer og alvorlige skader hvis de bliver blandet sammen.

Findes der håndsprit uden alkohol?

Normalt vis er håndsprit baseret på alkohol, deraf navnet håndsprit. De fleste produkter på markedet der er godkendt til at dræbe bakterier og vira, er baseret på alkohol.

Dog findes der produkter på markedet der er 100% alkoholfri, og som ikke affedter og udtørrer huden. Disse produkter er velegnede til sart hud, og til hud der bliver let ødelagt af almindelig håndsprit.

Dette kan for eksempel være BacTerminator der er et produkt baseret på aktivt klor, der er godkendt af Miljøstyrelsen til at være skånsomt og ufarligt, men samtidig dræber bakterier og vira på lige fod med almindelig håndsprit.

Se også vores mundbind og visirer her