Mistanke om slidgigt i dit knæ?
Slidgigt i knæet kan snige sig ind i hverdagen. Måske mærker du det, når du går på trapper, rejser dig fra sofaen eller er ude på en helt almindelig gåtur. Det, der før føltes let, begynder pludselig at kræve lidt mere. Men hvad er det egentlig, der sker i knæet? Og vigtigst af alt: Hvad kan du selv gøre for at lindre generne? Her guider vi dig gennem symptomer, årsager og muligheder for lindring, så du bedre kan forstå din krop og passe på dine knæ i hverdagen.
Tine Vestergaard, Apoteker
Hvad er slidgigt?
Slidgigt er en almindelig ledsygdom, hvor brusken i leddene gradvist nedbrydes. Brusken fungerer normalt som en støddæmper og sikrer, at knoglerne kan bevæge sig gnidningsfrit mod hinanden. Når brusken bliver tyndere, øges belastningen på leddet, og det kan føre til smerter og nedsat bevægelighed.
Tilstanden kan opstå i flere led i kroppen, herunder for eksempel hænder, hofter og knæ. Udviklingen sker typisk over tid og hænger ofte sammen med både alder, belastning og tidligere skader. Slidgigt er derfor ikke kun et spørgsmål om slid, men også om kroppens evne til at tilpasse sig ændringer i leddene.
Typiske symptomer ved slidgigt i knæet
Symptomerne på slidgigt i knæet udvikler sig ofte gradvist og kan variere i styrke. De mest almindelige tegn er:
- Smerter i knæet, især ved belastning som gang og trapper
- Stivhed i leddet, typisk efter hvile eller om morgenen
- Nedsat bevægelighed i knæet
- Knasen eller kliklyde fra leddet
- Hævelse omkring knæet
- Træthed eller ømhed i knæet efter aktivitet
Symptomerne kan svinge fra dag til dag og påvirkes ofte af aktivitetsniveau og belastning.
Hvorfor får man slidgigt i knæet?
Slidgigt i knæet opstår typisk som følge af en kombination af flere faktorer. Den naturlige aldring spiller en væsentlig rolle, da brusken med tiden bliver mindre elastisk og mere sårbar over for belastning.
Derudover kan gentagen belastning af knæet, for eksempel gennem arbejde eller sport, øge risikoen. Tidligere skader – som meniskskader eller korsbåndsskader – kan også påvirke leddets struktur og gøre det mere udsat. Overvægt er en anden vigtig faktor, da det øger trykket på knæleddet ved hver bevægelse.
Slidgigt udvikler sig derfor ofte som et samspil mellem belastning, kroppens forandringer og tidligere påvirkninger af leddet.
Hvem er mest udsat for slidgigt i knæet?
Selvom slidgigt kan ramme alle, er der nogle grupper, som har en øget risiko.
- Personer over 50 år
- Kvinder, som generelt rammes hyppigere end mænd
- Personer med overvægt
- Personer med fysisk krævende arbejde
- Tidligere knæskader eller operationer i knæet
- Personer, der dyrker sport med høj belastning på knæene
Det betyder ikke, at man nødvendigvis udvikler slidgigt, men risikoen er højere. Derfor kan det være en fordel at være opmærksom på kroppens signaler og tage hensyn i hverdagen.
Hvad kan du selv gøre, hvis du har ondt i knæet?
Der er flere ting, du selv kan gøre for at lindre generne fra slidgigt i knæet og støtte leddets funktion i hverdagen. Bevægelse spiller en central rolle. Regelmæssig, skånsom træning kan være med til at holde leddet smidigt og styrke musklerne omkring knæet, hvilket aflaster leddet.
Aktiviteter som cykling, svømning eller gåture i et roligt tempo er ofte gode valg. Samtidig kan det være en fordel at tilpasse belastningen i hverdagen, så knæet ikke overbelastes unødigt. Hvis du er overvægtig, kan et vægttab reducere trykket på knæleddet og dermed mindske generne.
Små justeringer i hverdagen kan samlet set gøre en mærkbar forskel for både bevægelighed og komfort.
Hjælpemidler der kan gøre en forskel
Forskellige hjælpemidler kan være med til at aflaste knæet og give støtte i daglige aktiviteter. Valget afhænger af dine behov og graden af gener.
- Knæbandager eller knæstøtter kan give stabilitet og støtte til leddet
- Indlægssåler kan bidrage til en bedre belastningsfordeling
- Stok eller andre ganghjælpemidler kan aflaste knæet ved behov
- Kulde- og varmebehandling kan anvendes til at lindre ubehag
Det er vigtigt at vælge hjælpemidler, der passer til din situation. Ved tvivl kan det være en god idé at søge rådgivning, så du får en løsning, der støtter dig bedst muligt i hverdagen.
Glucosamin
Der findes håndkøbslægemidler med glucosamin, der er godkendt til lindring af symptomer på let til moderat slidgigt i knæet. Den videnskabelige evidens for effekten er dog ikke entydig - nogle oplever lindring, men ikke alle gør. Hvis du ønsker at prøve glucosamin, skal du tage det fast dagligt og der kan gå op til 2-3 måneder før du eventuelt mærker lindring. Oplever du herefter ikke lindring, bør du tale med din læge. Du må ikke tage glucosamin, hvis du er allergisk overfor skaldyr eller nogle af indholdsstofferne.
Produkter
Smertelindring, hvis du har slidgigt i knæet
Der findes flere muligheder for at lindre smerter ved slidgigt i knæet. For eksempel Ibuprofen eller andet smertestillende medicin, der virker antiinflammatorisk. Hvilken løsning der er relevant, hvis du bare har brug for lindring en gang imellem Du må ikke tage ibuprofen, uden først at tale med lægen, hvis du er ældre, har hjerte-, nyre- eller leversygdomme, har haft blødning i maven, mavesår eller andre maveproblemer.
Det er vigtigt at følge anvisningerne nøje og være opmærksom på, hvordan kroppen reagerer. Derudover kan aflastning, tilpasset aktivitet og brug af hjælpemidler bidrage til at reducere belastningen på knæet og dermed lindre ubehag.
Smertestillende håndkøbsmedicin bør dog altid kun bruges kortvarigt. Hvis du har brug for smertelindring ofte eller dagligt, så bør du kontakte din læge.
Lægen kan vurdere, om der er behov for anden behandling. Smertelindring handler ikke kun om medicin, men om en kombination af flere tiltag, der tilsammen kan gøre hverdagen mere komfortabel.
Smertestillende
Produkter
Ofte stillede spørgsmål om slidgigt i knæet
Hvad er forskellen på slidgigt og leddegigt?
Slidgigt og leddegigt er to forskellige tilstande, selvom de begge påvirker leddene.
- Slidgigt (artrose) skyldes en gradvis nedbrydning af brusken i leddet, ofte relateret til alder, belastning eller tidligere skader.
- Leddegigt (reumatoid artrit) er derimod en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunsystem angriber leddene. Det fører til betændelse, hævelse og smerter, som ofte rammer flere led symmetrisk. Behandlingen og forløbet er derfor også forskelligt.
Kan slidgigt i knæet helbredes?
Slidgigt i knæet kan ikke helbredes, da den nedbrudte brusk ikke gendannes. Til gengæld findes der flere måder at lindre symptomerne og forbedre funktionen i knæet.
Med den rette kombination af bevægelse, tilpasset belastning, eventuelle hjælpemidler og smertelindring kan mange opleve en mere velfungerende hverdag med færre gener.
Får jeg også slidgigt andre steder hvis jeg har det i knæet?
Det er muligt at have slidgigt i flere led, men det betyder ikke nødvendigvis, at det automatisk udvikler sig andre steder. Slidgigt opstår ofte i de led, der belastes mest, for eksempel knæ, hofter og hænder.
Har du slidgigt i knæet, kan der være en øget risiko for også at udvikle det i andre led, især hvis der er fælles risikofaktorer som alder eller belastning. Det er dog individuelt, hvordan og hvor sygdommen udvikler sig.
Flere råd fra apoterteamet
Gør dig klar til sommerens udeliv
Sommeren er fuld af oplevelser: rejser, festivaler, lange løbeture og tid i haven eller naturen - find produkter til ekstra pleje og beskyttelse her.
