Gå til hovedindhold
Hurtig levering i hele landet inkl. øerne.
Symptomergreater than icon
Smertergreater than icon
Voltaren Forte
  • Fast lav pris

Voltaren

Voltaren Forte

  • 150 g Gel
  • 23,2 mg/g
  • Diclofenacdiethylammonium
$nuværende pris  209,95 kr
delivery icon
Hurtig levering i hele landet inkl. øerne.
package icon
Fri fragt ved køb for over 249 kr.

  • Bemærk, ingen returret på lægemidler
  • Fast lav pris gælder i forhold til markedet generelt

Produktdetaljer

Varenummer: 416121

Voltaren Forte tilhører gruppen (NSAID), der virker smertestillende og dæmper betændelse. Voltaren Forte gel kan bruges til behandling af smerter, ømhed og hævelser i led og muskler pga. betændelse.

Voltaren Forte gel bør ikke gives til børn under 14 år uden lægens anvisning.

I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl, om du må bruge medicinen, bør du kontakte egen læge.

Dosering
  • Den anbefalede dosis er:
    • Voksne og børn over 14 år:
      • Smør gel svarende til en mængde på en størrelse fra et kirsebær til en valnød (svarer til 2-4 g) på huden 2 gange daglig (helst morgen og aften) og gnides forsigtigt ind i huden.
      • Tør hænder med køkkenrulle (eller andet absorberende papir) efter påsmøringen og vask derefter hænderne, medmindre du behandler hænderne.
      • Vent med at bade til cremen er tørret ind.
      • Voltaren Forte bør ikke anvendes i mere end 14 dage ved muskel- og ledskader (f.eks. forstuvninger, forstrækninger) eller reumatiske tilstande (f. eks. senebetændelse, inflammatoriske sygdomme) uden at tale med lægen.
      • Hvis symptomerne varer ved eller forværres 7 dage efter behandlingens start, skal du kontakte lægen.
Advarsler og forsigtighedsregler

De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen, som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.

  • Tag ikke dette lægemiddel, hvis du:
    • Er overfølsom (allergisk) over for det aktive stof eller et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægssedlen).
    • Er overfølsom over for acetylsalicylsyre og andre non-steroide antiinflammatoriske stoffer (NSAID).
    • Tidligere har haft vejrtrækningsbesvær, astma, nældefeber eller snue efter behandling med acetylsalicylsyre eller anden smertestillende medicin (NSAID).
    • Er gravid i sidste trimester.
  • Vær ekstra opmærksom på
    • Du ikke må bruge Voltaren Forte på beskadiget hud, på åbne sår, eksem eller brandskader.
    • Du må ikke opholde dig længe tid i solen pga. lysoverfølsomhedsreaktioner, mens du bruger Voltaren Forte gel.
    • Hvis du får udslæt, skal du stoppe behandlingen med Voltaren Forte gel.
    • Du ikke må bruge Voltaren Forte under tætsluttende forbinding.
    • Voltaren Forte må ikke komme i kontakt med øjne eller slimhinder. Hvis du ved et uheld får gel i øjnene, så skyl omhyggeligt med rent vand og kontakt lægen.
    • Hvis du tager anden medicin mod smerter (NSAID), er risikoen for bivirkninger større.
    • Hvis du bruger Voltaren Forte gel på store hudområder og i længere tid er der større mulighed for, at du får bivirkninger.
    • Voltaren Forte kan påvirke dine nyrer, selvom det smøres på huden.
    • Hvis du har eller har haft astma eller allergi, kan Voltaren Forte udløse astmalignende anfald.
    • Ældre får oftere bivirkninger af Voltaren Forte og anden smertestillende medicin (NSAID).
    • Voltaren Forte kan gøre det sværere at blive gravid. Tal med lægen.
  • Voltaren Forte indeholder:
    • Propylenglycol, der kan irritere huden.
    • Butylhydroxytoluen, som kan give lokalt hududslæt (f.eks. kontakteksem) og irritation af øjne og slimhinder.
    • Duftstoffer med benzylalkohol, citronellol, coumarin, d-limonen, eugenol, geraniol og linalool, som kan medføre allergiske reaktioner.
  • Brug af anden medicin:
    • Risikoen for interaktioner med andre lægemidler er lille.
  • Graviditet og amning:
    • Graviditet:
      • Du må kun bruge Voltaren Forte gel efter aftale med lægen. Du skal holde dosis så lav som muligt og bruge gelen i så kort tid som muligt. Du må ikke bruge Voltaren Forte de sidste 3 måneder af graviditeten.
    • Amning:
      • Hvis du ammer, må du kun bruge Voltaren Forte gel efter aftale med lægen. Du må ikke bruge gelen på brysterne eller på store hudområder, og du skal bruge det så kort tid som muligt.
  • Trafik- og arbejdssikkerhed:
    • Kan anvendes.
  • Overdosering:
    • Mulighed for overdosering er meget usandsynlig, men hvis du har brugt mere Voltaren Forte gel, end der står her, eller mere end lægen har foreskrevet, og du af den grund føler dig utilpas, skal du kontakte lægen.
Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.

De hyppigste bivirkninger er milde og forbigående hudreaktioner på området, der smøres med Voltaren Forte.

De mulige bivirkninger som du kan opleve er:

  • Alvorlige bivirkninger
    • Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede):
      • Vejrtrækningsbesvær, åndenød, astma. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.
      • Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer), pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion). Kan være livsfarligt. Ring 112.
  • Ikke alvorlige bivirkninger
    • Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede):
      • Hududslæt, eksem, kontakteksem, kløe, rødmen og irritation af huden.
    • Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede):
      • Betændelse i huden med blærer.
    • Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede):
      • Huden kan blive mere følsom over for sollys. Mulige symptomer er solskoldning med kløe, hævelse og blisterdannelse.
Opbevaring og holdbarhed
  • Opbevares utilgængeligt for børn.
  • Må ikke opbevares over 30 °C.
  • Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
  • Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
  • Det absorberende papir skal smides i skraldespanden efter brug.

Sidst opdateret d. 24/10-2023.


Se andre lægemidler med samme aktive stofarrow pointing to the right
Forslået produkter

Andre kunder køber

Produkter

Produkt 1 af 0

Har du brug for hjælp?

Vidste du, at din receptmedicin altid bliver kontrolleret og pakket under diskrete og sikre forhold af vores apotekerteam som også vedlægger en personlig vejledning til brugen af denne. Du kan også kontakte farmaceuterne og farmakonomerne i apotekerteamet, hvis du har brug for råd og vejledning.

Farmaceut på apotek
Få personlig rådgivning
Mød vores dygtige apotekerteam
Far og søn

Find dine favoritter på tilbud

Her kan du altid finde gode tilbud - måske kan du lægge dine favoritter på hylden til en fantastisk pris i dag?

Populært

Populære produkter

Produkter

Produkt 1 af 0
Apoteker
Vi sørger for hurtig levering

Bestil trygt din receptmedicin

Du kan trygt bestille din receptmedicin online - alt du skal gøre er, at følge tre enkle skridt: Log ind med MitID, vælg din recept og læg din medicin i kurven og læn dig tilbage og vent på, at vi leverer.