Gå til hovedindhold
Symptomergreater than icon
Symptomer hos børngreater than icon
Skoldkopper
Skoldkopper

Skoldkopper

Skoldkopper er en almindelig og smitsom virussygdom, som ofte rammer børn, og som også er mindre alvorlig hos børn end hos voksne. Symptomerne er kløende blærer over hele kroppen og feber, som går i sig selv igen efter en uges tid. Har du haft skoldkopper en gang, er du immun og får dem ikke igen, dog kan du godt senere i livet opleve helvedesild, som kommer af samme virus.

Du kan læse mere om forebyggelse og behandling af skoldkopper nederst på siden.

Symptomer på skoldkopper og forløbet

De fleste som får skoldkopper, oplever at det oftest begynder med træthed, røde udslæt, hovedpine og feber. Det røde udslæt udvikler sig til blærer, som er kløende og væskefyldte. Blærerne viser sig i første omgang på overkroppen og vil herefter sprede sig til resten af kroppen, herunder ansigtet, hovedbunden, ben og armen, mundhulen og øvrige slimhinder. Hvor mange blærer der forekommer er forskelligt fra person til person.

Det kan opleves at blærerne kommer af flere omgange i løbet af en periode på 4-5 dage. Det er helt normalt at der kommer lidt feber når en ny omgang blærer kommer. Blærerne væsker og klør oftest, men det er vigtigt at prøve at undgå at klø i dem, da dette kan medføre infektion i blærerne. Det kan være en fordel at klippe barnets fingernegle, så der ikke kan kradses yderligere hul i huden.

Nogle oplever også at blærerne kan medføre hoste, hvis de sætter sig i luftvejene. Toiletbesøg eller skiftning af et barn kan tit være smertefulde, da man skal rører ved de irriterede blærer, ved at tørre sig eller vaske dette område. Urin og fæces kan også irritere blærerne. Det er vigtigt at dette område holdes rent og at man skifter ble ofte på et barn, for at undgå en evt. infektion i huden. Antallet af blærer på huden kan variere fra få blærer til flere hunderede blærer. Skoldkopper efterlader sjældent varige ar.

Hvordan smitter skoldkopper?

Skoldkopper er den mest smitsomme børnesygdom. Smittede børn skal blive hjemme fra institution eller skole indtil alle blærerne er tørret ud, og barnet skal være feberfri og kunne klare de daglige aktiviteter. Skoldkopper smitter ved dråbesmitte og skyldes varicella-zoster virus (VZV). Virussen findes i nys, hoste eller spyt og spredes med de spytdråber, som der slynges ud. Blærerne på kroppen smitter også ved direkte kontakt. Hos børn med et normalt immunforsvar forløber sygdommen med milde-moderate symptomer.

Skoldkopper kommer af den samme virus, som giver helvedesild, men du kan ikke få helvedesild af at være tæt på nogen, som har skoldkopper. Du kan efter at have haft skoldkopper opleve udbrud af helvedesild, som kommer af, at virussen i din krop bryder ud igen.

Der går mellem 10 og 21 dage fra man bliver smittet til sygdommen bryder ud, derfor er inkubationstiden ca. 2 uger. Man smitter mest fra 2 dage før man får udslættet og så længe der kommer nye blærer. Smitteperioden ophører når der er kommet skorpe på alle blærerne, og det er der som regel efter 4-6 dage. Hvis man er i tvivl om det er skoldkopper, kan dette bekræftes ved en blodprøve, men man er oftest ikke i tvivl.

Hvis du har haft skoldkopper tidligere er du immun, fordi virussen stadig ligger i dvale i din krop, og du kan derfor ikke smittes igen.

Hvis dit barn får skoldkopper, skal du give besked til skole eller institution, da der er stor risiko for, at flere børn bliver smittet. Tjek gerne op på din institutions politik omkring skoldkopper og hvornår du ifølge dem, må sende dit barn afsted igen. I de fleste institutioner må børn sendes afsted igen, når der er skorper på udslættet og barnet er feberfri.

Skulle du som smittet få brug for lægehjælp, så ring altid først. Måske bliver du bedt om at komme direkte ind i stedet for at vente i venterummet, så du ikke risikerer at smitte andre. I nogle tilfælde kan konsultationen også klares over telefonen.

Vaccination mod skoldkopper

Det er muligt at vaccinere imod skoldkopper, men det er ikke en del af det danske vaccinationsprogram. Det er kun personer, som evt. har en anden sygdom, som gør, at de kan blive alvorlig syge af skoldkopper, hvor vaccinationen kan være nyttig. Vaccinationen kan også være nyttig hos voksne, som ikke har haft sygdommen, da man ved at voksne bliver mere syge end børn.

Hvis der opleves en risiko for smitte med skoldkopper ved børn som er alvorligt syge, så vaccineres de. Dog kan det opleves at disse børn får en mild form for skoldkopper, hvor de får færre end 50 blærer. Til sammenligning får et ikke-vaccineret barn ved et almindeligt udbrud 200-400 blærer. Når man er vaccineret, er risikoen for komplikationer reduceret. Der kan være mulige senkomplikationer ved skoldkopper, hvis man får dem som voksen.

Grunden til at raske børn ikke bliver vaccineret er fordi det ikke vides hvor lang tid vaccinen giver immunitet og i hvor høj grad vaccinen beskytter. Hos de fleste beskytter vaccinen i 7-10 år.

I Danmark gives vaccinen til børn over 9 måneder, som har en anden alvorlig sygdom som leukæmi, børneleddegigt og nyresygdomme, samt hvis et barn skal gennemgå en transplantation.

Komplikationer med skoldkopper

Skoldkopper giver sjældent komplikationer i barnealderen. Der kan opleves hudinfektioner eller børnesår, som opstår, hvis der kommer bakterier ind i blærerne, når der bliver kløet. Tegn på hud infektion er, at der kommer en gullig væske ud af blærerne, og at huden bliver rød og varm omkring blæren. Feberen kan også komme tilbage ved en hud infektion.

Mere sjældne komplikationer, der kan opstå i forbindelse med skoldkopper, er lungebetændelse, som især ses hos voksne. Godartet hjernebetændelse er dog også set hos børn.

Kontakt lægen, hvis et smittet barn:

  • Er under 6 måneder.
  • Er meget træt og medtaget.
  • Har nedsat immunforsvar.
  • Har haft feber over 38 grader i mere end 3-4 døgn.
  • Begynder at hoste og få feber igen, efter at blærerne er helet.
  • Har mange inficerede blærer.
  • Har meget alvorlig kløe, og receptfri antihistamin ikke hjælper.

Er du 18 år eller ældre, skal du kontakte lægen, så snart du bemærker de første symptomer.

Skulle du få hoste og feber, efter at blærerne er helet, skal du også kontakte lægen for at få udelukke en lungebetændelse.

Er du gravid, og har du været i kontakt med en smittet, skal du kontakte lægen eller jordemoderen, hvis du ikke ved, om du har haft skoldkopper tidligere.

<>Husk: Skulle du som smittet få brug for lægehjælp, så ring altid først. Måske bliver du bedt om at komme direkte ind i stedet for at vente i venterummet, så du ikke risikerer at smitte andre. I nogle tilfælde kan konsultationen også klares over telefonen.

Er skoldkopper farlige?

Hos raske mennesker er skoldkopper ikke en farlig sygdom. Sygdommen er hos børn normal mild og går over af sig selv. Skoldkopper kan dos være en farlig sygdom for:

  • Mennesker med kræft
  • Nyfødte, hvor moren ikke har haft skoldkopper. Her vil barnet ikke være beskyttet de første par måneder.
  • Gravide, som ikke har haft skoldkopper. Der er her en risiko for at smitte barnet, hvis det fødes før eller lige efter moderen har været syg af skoldkopper.
  • Personer som ikke har haft skoldkopper og som tager immundæmpende medicin.

Alle de nævnte ovenover har svækket immunforsvar og skoldkopper kan medføre alvolig sygdom hos den enkelte person. Gravide bør vente med vaccination, mens de andre risikogruppen kan have nytte af vaccinationen.

Hvor udbredt er skoldkopper?

De fleste børn får skoldkopper og over 90 % smittes før de bliver 10 år. Skoldkopper findes i hele verden og ses også hos voksne. 95 % af befolkningen har haft sygdommen.

Det er muligt at få skoldkopper 2 gange, selvom det er sjældent det sker. De fleste har livslang immunitet mod sygdommen, når de først har haft det én gang. Skoldkopper kan opleves flere gange blandt personer, som har nedsat immunforsvar. En anden forklaring er at det første (eller andet) tilfælde af skoldkopper ikke var skoldkopper og herved var diagnosen forkert.

Hos voksne kan virussen blive aktiv igen og give helvedesild (herpes zoster).

Behandling af skoldkopper

Skoldkopper går over af sig selv. Der gives ingen medicin mod selve virussen hos børn og unge, som ellers er raske. I de fleste tilfælde behøves der ikke nogen behandling hos lægen. Det rækker normalt at lindre symptomerne, indtil sygdommen er gået over igen. Det er vigtigt at holde en god håndhygiejne, så smitten ikke bliver videregivet ved berøring af genstande og så der samtidig ikke går infektion i blærerne, hvis barnet klør i disse.

Hvis en nyfødt baby eller en person med nedsat immunforsvar bliver smittet, kan medicinsk behandling være nødvendig. Kontakt i dette tilfælde din læge.

Teenagere og voksne kan risikere at få en noget mere alvorlig form for skoldkopper med mere udslæt og værre kløe end hos børn. Medicinsk behandling kan da være nødvendig. Har du haft skoldkopper som barn, får du det ikke som teenager eller voksen. Kontakt din læge, hvis du mener du har et udbrud af skoldkopper.

Det kan du gøre for at lindre ubehag ved skoldkopper

Den største bekymring og det største besvær i forbindelse med skoldkopper er ofte den irriterende kløe. Heldigvis er der en del, du kan gøre for at lindre kløen og udtørre skoldkopperne:

  • At opholde sig i et køligt rum kan i en vis grad lindre kløen og sænker desuden kropstemperaturen ved feber.
  • Tag tøjet af barnet, hvis temperaturen er høj hos barnet.
  • PoxClin Coolmousse er en skum, som har en kølende, beroligende effekt. Skummen er let at anvende på irriteret hud.
  • Thermalsk kildevand, kan købes fra Avene og La Roche Posay og bruges til at køle områderne, hvor skoldkopperne er meget irriteret.
  • Avene Cicalfate+ spray, virker udtørrende og beroligende spray, som kan anvendes til irriteret og let væskende hudområder.
  • Zink liniment S.A., indeholder Zink som virker udtørrende på blærerne.
  • A-derma cytelium drying spray, indeholder zink (som udtørre blærerne) og virker beroligende og kløestillende.
  • A-derma Cutalgan Beroligende Spray virker beroligende og kløestillende.
  • At smøre gel på blærerne, som indeholder lidocain, kan hjælpe, da dette kan virke kløestillende.
  • Du kan også prøve de receptfrie antihistaminer mod svær kløe, og vær opmærksom på aldersgrænsen for det respektive lægemiddel. Kontakt lægen hvis det er et barn under 2 år, som skal have antihistaminer.
  • Hold den smittedes negle korte for at mindske risikoen for rifter, og undgå i det hele taget at kradse i blærerne.
  • Sørg for, at huden holdes ren med sæbe, vi vil forslå: A-derma dermalibour vaskbar gel, og vand for at undgå, at bakterier inficerer skoldkopperne.
  • Ved høj feber kan du anvende et lægemiddel med paracetamol. Kontakt lægen hvis det er et barn under 2 år, som skal have paracetamol. Samt er det vigtigt at give barnet rigeligt at drikke.

Skulle de receptfrie lægemidler med antihistamin ikke have tilstrækkelig effekt på kløen, kan lægen give dig en recept på et andet middel.

Graviditet og skoldkopper

Skoldkopper kan i sjældne tilfælde smitte fra mor til foster, dette ses især i første del af graviditeten. Der regnes med at der er ca. 1-2 % risiko for fosterskade, hvis moderen får skoldkopper før 20. graviditetsuge.

Et nyfødt barn af en mor, som ikke har haft skoldkopper (dette skal bekræftes i en blodprøve), hvor moren oplever et udslæt eller udbrud af skoldkopper nær fødslen, giver barnet en øget risiko for at få skoldkopper. Der er også en øget risiko for at barnet får skoldekopper, hvis det udsættes for smitte, indtil en uge efter fødslen.

Hvis du som mor har haft skoldkopper, vil du under graviditeten overføre din immunitet til fosteret og dit barn vil være beskyttet mod skoldkopper i de første par levemåneder. Risikoen for alvorlig sygdom hos det nyfødte barn er største, hvis moren får et udbrud af skoldkopper mellem 5 dage før og indtil 2 dage efter fødslen.

Nyfødte børn, hvor moren har haft skoldkopper i løbet af den sidste måned før fødslen, kan opleve at få udslæt og i nogle tilfælde alvorlig sygdom. Det er mest kritisk hvis moren har haft udbrud af skoldkopper i løbet af de sidste 7 dage før fødslen.

Er du stadig i tvivl eller sidder du tilbage med andre spørgsmål?

Du er altid velkommen til at skrive til os, i vores chat eller ringe til os på telefon. Her sidder vores dygtige farmaceuter og farmakonomer til at hjælpe med deres ekspertviden og –indsigt, hjælpe dig med at træffe det rigtige valg af produkter. Den rådgivning, du får, er personlig og tager derfor udgangspunkt i dig og dine behov. Du er velkommen til også at kontakte os på mail, hvis du har et spørgsmål uden for vores åbningstid.