Modermælkserstatning

Modermælkserstatninger kan bruges, hvis amning ikke er muligt. Der forskes hele tiden i at gøre modermælkserstatningerne bedre og bedre. Almindelig modermælkserstatning er lavet på komælksproteiner. Derudover tilsættes der forskellige andre stoffer. Derfor giver det mening at prøve en anden slags modermælkserstatning, hvis barnet f.eks. får hård mave eller gylper meget.

Der findes mange forskellige typer modermælkserstatning, hvilken du skal vælge afhænger af dit barn. Det er vigtigt, at barnet vokser, udvikler sig og maven fungerer. Det er individuelt, hvor meget mælk det enkelte barn drikker. Det vigtigste er at kigge på, om barnet tager på i vægt, som man forventer, har det godt og udvikler sig som forventet. Nogle børn spiser større måltider, men til gengæld ikke så mange måltider, som hvis barnet spiser mindre måltider. Der kan også være forskel på hvor meget modermælkserstatning, barnet spiser på forskellige tidspunkter af døgnet. Det vigtigste er at den samlede mængde, er rimelig stabil. De første par måneder af barnets liv regner man med, at det spiser ca 1/6 af sin vægt, derefter kan man forvente at barnet spiser ca 1/9 af sin vægt.

Sådan blandes modermælkserstatning

Det er vigtigt at starte med at læse på pakken med modermælkserstatning, hvor meget pulver der skal bruges til mængden af vand. Der findes måleskeer i pakken, som man skal bruge. Det er vigtigt at bruge den rette mængde pulver og vand, når der blandes modermælkserstatning, så portionen både mængde og kaloriemæssigt kommer til at passe til barnets behov.

Vandet skal koges og derefter køles af til den temperatur, som der anbefales på pakken, oftest omkring 40 grader. Hvis vandet er for varmt, kan det ødelægge nogle af de gode stoffer i mælken.

Fra barnet er nyfødt til 2 måneders alderen, skal flaskerne laves, når barnet skal spise. Fra 2 måneders alderen kan man lave flaskerne klar til et døgn af gangen, og de så varmes op, når barnet skal spise.

Fra 4 måneders alderen kan man tage vandet fra vandhanen uden at koge det først. Vand og pulver rystes godt sammen, så der ikke er klumper af pulver i.

Man kan også få færdigblandet modermælkserstatning i 200 ml papkatoner, som bare skal varmes op. Den færdigblandede mælk kan også gives kold, når barnet har nået en alder, hvor det har vænnet sig til at få køligere mad og drikke.

Modermælkserstatning varmes enten i mikrobølgeovn eller i et varmt vandbad. Det er vigtigt i opvarmningsprocessen at ryste flasken jævnligt, så mælken blandes og varmen fordeles.

Før den gives til barnet tjekkes temperaturen på indersiden af håndleddet. Mælken skal føles lun, men ikke varm her. Det betyder, at mælken er 37 grader varm. Der findes maskiner på markedet, som kan tilberede modermælkserstatning, og levere en tempereret flaske klar til barnet. Det skal sikres at hygiejnen er god ved disse maskiner. Bakterier lever godt i varmt og fugtigt klima, som der vil være omkring denne proces, så overordnet kan det ikke anbefales at bruge.

Hvis barnet ikke drikker hele den tilberedte flaske, skal den mælk, der er tilbage kasseres, da der kan komme bakterier i mælken, som barnet kan blive syg af. Man må derfor heller ikke genopvarme modermælkserstatning. Opvarmet modermælkserstatning skal bruges før der er gået en time. Ligeledes må den drikkeklare modermælkserstatning kun være åben en time i stuetemperatur, men kan stå åben i køleskab og holde sig i 2 døgn. Pakken med modermælkserstatningspulver kan holde sig i op til 14 dage fra åbningen, men det ikke kan anbefales at fryse modermælkserstatningspulveret ned.

Hvilken modermælkserstatning?

Flere forskellige firmaer producerer modermælkserstatning. De typer af modermælkserstatning, som kan købes i Danmark, er alle godkendt til spædbørn. Det sikrer, at den færdigblandede mælk indeholder den næring, som det lille barn har brug for, enten til at supplere amningen eller erstatte den, hvis det ikke er muligt at amme. Modermælkserstatninger efterligner modermælken så meget som muligt. Modermælkserstatningerne er som regel baseret på komælksproteiner, derudover vil der være tilsat kulhydrater, fedt, vitaminer og mineraler. Derudover kan der være tilsat præbiotika eller probiotika, men der er ikke dokumentation, for virkningen af disse stoffer. De er dog ikke skadelige for barnet at få.

Modermælkserstatning indeholder også D-vitamin, som anbefales fra barnet er 2 uger til 2 år. Den mængde D-vitamin, som anbefales får barnet gennem modermælkserstatningen, når barnet spiser 800 ml i døgnet. Det betyder at, når ens barn spiser 800 ml eller mere, skal man ikke give sit barn D-vitamin dråber ved siden af. Når barnet spiser anden mad ved siden af, og igen spiser mindre end 800 ml modermælkserstatning, starter man på D-vitamin dråber igen.

Den type modermælkserstatning som hedder nummer 1, er beregnet fra fødslen, til barnet er 6 måneder. Barnet kan sagtens fortsætte med denne type til 1 års alderen, men man kan også skifte over til nummer 2 efter de 6 måneder, hvor barnet som regel er i gang med anden mad. Nogle børn har tendens til at blive forstoppet, når de får modermælkserstatning, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvor tit barnet har afføring. Hvis det er et problem for barnet, kan man enten give en variant, som er syrnet eller skifte til et andet mærke. Hvis man har mistanke om at barnet er forstoppet, skal man kontakte sundhedsplejerske eller egen læge.

De fleste børn har ikke behov for flaske efter 1 års alderen, da de kan spise rigtig mad og drikke af kop. De kan fint få dækket deres behov for næringsstoffer denne vej.

Sutteflasker og sutter

Sutteflasker fås i både plastik og glas. Det er vigtigt, at de rengøres før brug. Det samme gælder for sutterne der bruges dertil. Det er meget vigtigt at have god hygiejne omkring sutteflasker og sutter, da der ellers kan være bakterier i, som barnet bliver syg af. Når barnet har spist, skal flasker og sutter skylles i koldt vand, derefter renses de med varmt vand og opvaskemiddel for mælkerester. Sutterne gnides med groft salt indvendig for at fjerne mælkerester derfra. Begge dele skylles. Flaskerne og sutterne skal herefter koges i en gryde med vand i 5 minutter. Alternativt kan flaskerne vaskes i opvaskemaskinen ved minimum 65 grader. Herefter opbevares flasker og sutter tørt og tildækket til de skal bruges.

Man kan få sutter med forskellig størrelse hul. Det har betydning for hvor hurtigt mælken kan komme ud af flasken, og hvor meget barnet skal arbejde for at få mad. For nogle børn giver det mening at skifte, og for andre fungerer det at bruge samme sutter gennem hele forløbet. Det er vigtigt at kigge på sit eget barn og vurdere dette.

Er mit barn i risiko for allergi?

Når man vurderer, om et barn er i risiko for at udvikle allergi, kigger man i første omgang på, om forældrene har nogen former for allergi. Hvis begge forældre har allergi eller den ene forælder har svær allergi, vil man anbefale at barnet ammes. Hvis det ikke er muligt, vil man anbefale, at barnet får en form for modermælkserstatning, som mindsker risikoen for allergi. I disse produkter vil man have spaltet mælkeproteiner yderligere og derved mindske risikoen for, at barnet reagerer på dem. Det vil også være disse produkter, man kan skifte over til, hvis barnet menes at have f.eks. komælksallergi. En del af disse produkter vil være laktosefri, men tilsat de nødvendige fedtstoffer.

Børn med særlige næringsbehov

Der findes også modermælkserstatninger, som indeholder ekstra næring, dette kan f.eks. anvendes til børn, som er for tidligt født, syge eller af anden grund har brug for ekstra næring ved alle måltiderne. Disse anvendes kun efter, at en læge eller en diætist har ordineret det.