Muskel- og ledsmerter

De fleste af os får nogle gange ondt i led og muskler. En almindelig årsag er, at man har dyrket sport eller rørt sig på en måde, man ikke er vant til. Løber du fx en lang tur, selvom du ikke er vant til at løbe, kan du få ondt i dine ben. Laver du ekstra havearbejde eller hjælper en ven med at flytte, så kan du få ondt i ryggen.

Ofte rammes man af muskelsmerter dagen efter træningen, og selvom det kan virke generende, er det ganske ufarligt. Smerten skyldes i de fleste tilfælde små skader, som er opstået i musklerne, og forsvinder i løbet af nogle dage. Du behøver ikke at være nervøs for at dyrke motion eller træne, men det er en god ide at varme ordentligt op, før du begynder træningen.

Det kan du gøre

Det er vigtigt at varme godt op, før du begynder på hård træning eller motion. Så bliver dine muskler varme og klar til den efterfølgende anstrengelse. Efter træningspasset er det også vigtigt at strække ud, så dine ikke muskler ikke bliver stive. Hvis du alligevel rammes af ubehag i musklerne, kan massage have en vis lindrende effekt.

Hvis du har muskelsmerter efter træning og dine muskler hæver mere end normalt, så er de muligvis overanstrengte. For at de skal have mulighed for at hele ordentligt, er det derfor vigtigt, at du tager det roligt og hviler, så dine muskler har en chance for at genopbygges.

Lægemidler

Har du muskelsmerter, findes der en lang række lægemidler, som kan lindre.

En gel med antiinflammatorisk og smertelindrende effekt kan være et godt valg, hvis det er en specifik muskel, du har ondt i. Ved smerter i fx lænden smøres gelen på stedet og lindrer smerten. Det er dog vigtigt at vide, at denne type lægemiddel kan gøre din hud overfølsom overfor sollys, hvorfor det er vigtigt, at du i ca. 2 uger efter beskytter dig mod solens stråler.

Der findes muskelsalver, som enten køler eller varmer den skadede muskel og på den måde mindsker smerten. De kan være et godt valg, hvis du fx lider af nakkesmerter.

Ved moderate smerter kan receptfri, smertestillende tabletter være en løsning. Disse findes med både smertestillende og antiinflammatoriske egenskaber.

Hvornår skal du søge læge?

• Hvis du har forstuvet foden og får store problemer med smerter og hævelse, har svært ved at støtte på den og mistænker, at noget kan være brækket.
• Hvis foden ikke bliver bedre efter 3-4 dage.
• Hvis du har skadet håndleddet, fingrene eller hoften.
• Hvis du har svært ved at røre eller bruge den skadede kropsdel.
• Hvis leddet hæver, rødmer og bliver varmt.
• Hvis du igennem noget tid har haft muskel- og ledsmerter i kombination med feber.
• Ved ledsmerter hos børn under 18 år.
• Hvis symptomerne varer længere end 1 måned.
• Ved meget store smerter.
• Hvis du ofte har problemer med ømme og stive led. Det kan i så fald være slidgigt, der kan ramme alle led i kroppen, men ofte rammer fingre, knæ og hofter.

Sygdom i leddene

Har du ofte ondt, kan du have slidgigt. Slidgigt gør, at det ramte led bliver stift, og det kan fx gøre ondt, når man rejser sig.

Undertiden kan ledsmerter i stedet være et tegn på reumatisk sygdom, kuldepåvirkning eller en skade. En slidskade gør, at ledbrusken bliver brudt og tyndt. Det kan ske pga. en mangeårig belastning, som eksempelvis kan komme af overvægt.

Ved sygelige forandringer i leddene sker en gradvis nedbrydning af brusken. Regelmæssig motion styrker led og muskler, og er derfor en god metode til at mindske smerten og vedligeholde din rørighed. Svømning, cykling og stavgang er eksempler på gode sportsgrene til formålet. 30 minutter om dagen rækker. Du kan også få nogle gode øvelser hos en fysioterapeut.

Det kan være en god ide at anvende bløde og støddæmpende sko og måske knæstøtte. Desuden at gå ned i vægt, hvis du er overvægtig.