Produktinformation:
Ibutop (Teva Denmark A/S), creme (5% Ibuprofen).
Virkning og anvendelse:
Ibutop tilhører gruppen (NSAID), der virker smertestillende og dæmper betændelse. Ibutop bør ikke gives til børn under 15 år uden lægens anvisning.
Dosering:
Den anbefalede dosis for voksne og børn over 15 år er: Ibutop påføres 3-4 gange dagligt. Afhængigt af det smertefulde område, der skal behandles, er det nødvendigt at påføre 4-10 cm creme, svarende til 2-5 g creme (100-250 mg ibuprofen). Den maksimale dosis er 20 g Ibutop creme. Hænderne bør vaskes efter hver påsmøring. Lægen kontaktes, hvis symptomerne vedvarer eller forværres 3 dage efter behandlingens start. Børn under 15 år: Ibutop bør ikke anvendes til børn og unge under 15 år.
Kontraindikationer:
Du bør ikke anvende Ibutop, hvis du er overfølsom (allergisk) over for det aktive stof ibuprofen eller et af de øvrige indholdsstoffer (macrogolstearat (1500 og 5000), triglycerider (middelkædelængde), glycerol monostearat, propylenglycol (E1520), xanthangummi, renset vand, lavendelolie, orangeolie, natriummethylparahydroxybenzoat (E219)). Tidligere har haft vejrtrækningsbesvær, hævet tunge, læber og ansigt, astma, nældefeber eller snue efter behandling med acetylsalicylsyre eller anden smertestillende medicin (NSAID), har hudforandringer, som eksem, akne, inficeret hud eller åbne sår eller hvis du er gravid i tredje trimester.
Særlige advarsler og forsigtighedsregler:
Kontakt lægen før du tager Ibutop, hvis du har nedsat nyrefunktion. Risikoen for udvikling af kontaktallergi øges med tiden. Ibutop bør derfor ikke anvendes ved langvarig smerte. Ibutop må ikke anvendes under tætsluttende forbinding. Ibutop må ikke komme i kontakt med slimhinder og øjnene. Behandling bør afbrydes, hvis der forekommer udslæt. Alvorlige hudreaktioner kan forekomme i sjældne tilfælde i forbindelse med brugen af Ibutop. Du må ikke opholde dig længe tid i solen pga. lysoverfølsomhedsreaktioner, mens du bruger Ibutop. Ibutop indeholder natriummethylparahydroxybenzoat, som kan give allergiske reaktioner (kan optræde efter behandlingen). Indeholder propylenglycol, som kan give irritation af huden, samt parfumeallergener, som også kan give allergiske reaktioner.
Brug af anden medicin:
Ibutop creme bør ikke anvendes i kombination med andre lægemidler til anvendelse på huden.
Graviditet, amning og fertilitet:
Graviditet: Du må ikke bruge Ibutop creme de sidste 3 måneder af graviditeten. Amning: Hvis du ammer, må du kun bruge Ibutop creme efter aftale med lægen. Du må ikke bruge cremen på brysterne eller på store hudområder, og du skal bruge det så kort tid som muligt. Fertilitet: Ibutop kan nedsætte evnen til at blive gravid. Brug kun Ibutop efter aftale med lægen.
Trafik- og arbejdssikkerhed:
Ingen mærkning.
Symptomer på overdosering:
Mulighed for overdosering meget usandsynlig.
Almindelige bivirkninger:
(kan forekomme hos op til én ud af 10 patienter): Rødmen af huden, hududslæt, kløe og eksem.
Sjældne bivirkninger:
(kan forekomme hos op til én ud af 1.000 patienter): Vejrtrækningsbesvær, hvis du er overfølsom for acetylsalicylsyre. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112. Nældefeber.
Meget sjældne bivirkninger:
(kan forekomme hos op til én ud af 10.000 patienter): Mavesmerter, påvirkning af nyrerne, overfølsomhedsreaktion og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112.
Bivirkninger hvor hyppigheden ikke er kendt:
(kan ikke estimeres fra forhåndenværende data): Lokale hudreaktioner, der kan sprede sig ud over det smurte område.
Pakningsstr:
Ibutop creme fås i tuber af 50 g og 100 g. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Læs indlægssedlen og evt. oplysningerne på emballagen grundigt inden du bruger dette lægemiddel. Dette er uddrag fra produktresume, komplet produktresume findes på www.produktresume.dk - dagsaktuel pris: www.apopro.dk.
Sidst opdateret d. 29/03-2023.