
Muskel- og ledsmerter
Muskel- og ledsmerter kan opstå i mange situationer i hverdagen. Smerten kan føles som ømhed eller spænding i muskler og omkring led, og den kan gøre selv små bevægelser mere besværlige end normalt. Her på siden finder du forskellige produkter, der kan hjælpe med at lindre generne.
Vidste du, at varme og kulde kan påvirke muskler og led forskelligt – og derfor bruges til forskellige typer smerter?
Hvorfor får man muskelsmerter og ledsmerter?
Led- og muskelsmerter kan opstå af flere forskellige årsager. Ofte hænger det sammen med, hvordan muskler og led bliver brugt i hverdagen. Måske har du været ekstra aktiv, prøvet en ny træningsform eller lavet noget fysisk arbejde, som kroppen ikke er helt vant til.
En almindelig årsag er overbelastning. Når muskler og led bliver brugt mere end normalt – for eksempel ved sport, havearbejde eller gentagne bevægelser – kan de reagere med ømhed og smerter. Det kan blandt andet skyldes små påvirkninger i muskelvævet, som kroppen efterfølgende skal restituere fra.
Men smerter kan også opstå i den mere stillesiddende del af hverdagen. Ensartede arbejdsstillinger eller mange timer foran computeren kan medføre muskelsmerter og give spændinger i musklerne og give smerter ved bevægelse. Det mærkes ofte i nakke, skuldre og lænd.
Derudover oplever mange, at muskler og led ændrer sig med alderen. Led og muskler kan reagere hurtigere på belastning end tidligere.
Typiske symptomer på led- og muskelsmerter
Muskel- og ledsmerter kan opleves på flere forskellige måder. Nogle mærker det som ømhed efter fysisk aktivitet, mens andre oplever smerter eller spændinger i bestemte områder af kroppen.
Typiske symptomer kan blandt andet være:
- Ømme muskler, som kan føles trætte eller ømme ved bevægelse eller tryk
- Smerter og ømhed omkring led, som kan gøre det sværere at bøje eller strække leddet
- Spændinger i musklerne, især i nakke, skuldre og ryg
- Ømhed efter fysisk aktivitet, for eksempel efter træning eller uvante bevægelser
Spændinger i musklerne – især i nakke og skuldre – kan hos nogle også hænge sammen med spændingshovedpine, som ofte føles som et trykkende bånd omkring hovedet.
Symptomerne kan variere fra let ømhed til mere tydelige smerter.
Håndkøbsmedicin til lindring af smerter
Hvis du har ondt i muskler eller led, kan håndkøbsmedicin i nogle tilfælde hjælpe med at lindre smerter i en kort periode. På apoteket findes der forskellige typer smertestillende medicin, som kan bruges ved milde til moderate smerter.
En af de mest anvendte typer er smertestillende tabletter indeholder paracetamol. Paracetamol virker smertelindrende og kan bruges ved forskellige typer smerter – også ved ømme muskler og led.
Der findes også smertestillende medicin med ibuprofen, som både kan virke smertelindrende og dæmpe inflammatoriske tilstande i kroppen. Denne type medicin anvendes blandt andet ved smerter i muskler og led, hvor der samtidig kan være irritation i vævet.
Udover tabletter findes der også smertelindrende gel, som påføres direkte på huden over det område, hvor du har smerter. Her virker medicinen lokalt i området, hvor den smøres på. For eksempel Voltaren Gel, som findes i to forskellige styrker.
Voltaren Forte 23,2 mg/g diclofenacdiethylamin, 30, 50, 100 eller 150 g gel (læs uddrag af produktresumé her).
Voltaren 11,6 mg/g diclofenacdiethylamin, 50, 75, 100 og 150 g gel (læs uddrag af produktresumé her).
Det er vigtigt altid at følge doseringen på pakningen og læse indlægssedlen, før du bruger håndkøbsmedicin. Er du i tvivl om, hvilken type der passer bedst til dine symptomer, kan du altid spørge os på apoteket til råds.Det er vigtigt at huske at håndkøbsmedicin kun er til kortvarig brug i nogle dage, hvis smerterne varer ved bør man altid kontakte lægen og få vurderet hvad årsagen til smerterne er.
Medicinsk udstyr til muskler og led
Ud over håndkøbsmedicin findes der også medicinsk udstyr, som kan bruges ved ømhed i muskler og nogle også i led. Produkterne virker ikke som medicin i kroppen, men kan hjælpe ved at påvirke området lokalt med kulde eller varme.
Her på siden finder du blandt andet:
- Smerteplastre til specifikke områder
Plastre som for eksempel FIT smerteplastre til knæ, skulder eller nakke placeres direkte på det ømme område. De er udviklet til at sidde på huden i længere tid og bruges ofte ved lokale smerter i muskler eller led.
- Kølende eller varmende geler
Produkter som Biofrost Active Gel eller Perskindol Active Gel giver en kølende eller varmende fornemmelse på huden. Den kan bruges til ømme muskler efter fysisk aktivitet eller ved spændinger i kroppen.
- Hot- og cold-produkter
Gelépuder, som for eksempel Sipacare Hot+Cold Ryg Gelépude, kan enten køles ned eller opvarmes og lægges på det område, hvor musklerne føles ømme eller stive.
- Varmedunke
En varmedunk kan give en behagelig og jævn varme, som kan bruges ved spændte muskler i for eksempel ryg eller lænd.
Medicinsk udstyr kan være en praktisk hjælp i hverdagen, hvor varme/kulde kan være behageligt på muskler eller led. Husk altid at følge brugsanvisningen for det enkelte produkt.
Cremer og geler til muskelsmerter
Hvis dine muskler føles ømme eller giver smerter, kan cremer og geler til lokal brug være en mulighed. De påføres direkte på huden over det område, hvor du oplever smerter, og bruges ofte i forbindelse med ømme muskler efter fysisk aktivitet eller smerter på grund af spændinger i kroppen.
Her på siden finder du blandt andet smertelindrende gel og creme med ibuprofen eller diclofenac, som for eksempel Voltaren gel og Ibutop creme. Disse produkter virker lokalt i området, hvor de smøres på, og anvendes ved smerter i muskler og led.
Voltaren Forte 23,2 mg/g diclofenacdiethylamin, 30, 50, 100 eller 150 g gel (læs uddrag af produktresumé her).
Voltaren 11,6 mg/g diclofenacdiethylamin, 50, 75, 100 og 150 g gel (læs uddrag af produktresumé her).
Ibutop 5% Ibuprofen, 50 eller 100 g creme (læs uddrag af produktresumé her).
Derudover findes der også kølende eller varmende produkter, som kan give en behagelig fornemmelse ved muskelspændinger. Eksempler er produkter som Ice Power.eller Der findes muskelvarmere Tigerbalsam, der kan bruges i forbindelse med massage af ømme muskler.
Husk altid at følge anvisningerne på pakningen og undgå at bruge produkterne på beskadiget hud.
Hvornår bruger man varme til muskelsmerter og -led? Og hvornår kulde?
Både varme og kulde bruges ofte til ømme muskler og led, men de virker på forskellige måder. Derfor kan det være en fordel at vælge den løsning, der passer bedst til det behov du har.
Kulde bruges typisk lige efter en belastning eller akut opsået ømhed i et område, der føles varmt eller hævet. Det kan være på grund af en skade under sport eller andre aktiviteter. Kulden kan virke lindrende og er en del af RICE princippet ved skader. RICE står for rest, ice, compression og elevation). Produkter som kølende geler eller hot-/cold-pakninger kan lægges direkte på det ømme område i kortere perioder ad gangen.
Varme bruges derimod ofte ved spændte muskler. Varme kan give en afslappende fornemmelse i området og hjælpe med at løsne spændinger i for eksempel nakke, skuldre eller lænd. Her kan produkter som varmedunke, varmepuder eller varmende cremer være en mulighed.
Hvornår bør du kontakte lægen?
Muskel- og ledsmerter er som regel ufarlige og kan opstå efter fysisk aktivitet, overbelastning eller spændinger i kroppen. I mange tilfælde vil generne aftage igen af sig selv i løbet af nogle dage.
Der er dog situationer, hvor det er en god idé at kontakte lægen. Det gælder blandt andet, hvis du oplever vedvarende smerter, som ikke bliver bedre efter nogle dage, eller hvis smerterne gradvist bliver værre.
Du bør også reagere, hvis du får akutte smerter, der er kraftige – især hvis de ikke hænger sammen med en tydelig belastning eller aktivitet. Det samme gælder, hvis smerterne opstår efter en skade eller et fald.
Som tommelfingerregel kan det derfor være en god idé at søge læge, hvis:
- du får akutte smerter, der opstår pludseligt
- du har vedvarende smerter, som ikke aftager
- området bliver hævet, rødt eller varmt
- smerterne opstår efter en skade eller et fald
Er du i tvivl om dine symptomer, er det altid en god idé at få dem vurderet af en læge. Og har du spørgsmål til produkter, der kan bruges til at lindre ømme muskler og led i hverdagen, hjælper vi dig selvfølgelig gerne her på dit private online apotek.
Bestil produkter til ømme muskler og led hos dit online apotek
Hos os kan du nemt finde produkter til ømme muskler og led og få dem leveret direkte til døren. Vi er et dansk apotek med bevilling fra Lægemiddelstyrelsen og medlem af Danmarks Apotekerforening. Det betyder, at du handler hos et rigtigt apotek – bare online.
Bag skærmen sidder et team af dygtige farmaceuter og farmakonomer, som hver dag sidder klar til at hjælpe. Har du spørgsmål til produkter, brug af håndkøbsmedicin eller gener omkring muskler og led, kan du altid kontakte os og få personlig rådgivning.
Når du bestiller hos os, sørger vi også for hurtig levering:
- Udvalgte områder: Bestil inden kl. 12.30 på hverdage og få hjemmelevering samme aften i udvalgte områder
- Resten af landet: Øvrige bestillinger leveres inden for 1-2 hverdage
Så kan du hurtigt få de produkter, du har brug for – nemt, trygt og lige når det passer dig.










