

Sommeren er fuld af oplevelser: rejser, festivaler, lange løbeture og tid i haven eller naturen. Men med sommerens aktiviteter følger også behovet for ekstra pleje og beskyttelse. Hos Apopro har vi samlet alt det, du skal bruge, så du kan gå sommeren godt imøde.

Solens stråler er dejlige - men også farlige for huden. UV-stråling kan skade huden, og have alvorlige konsekvenser såsom hudkræft og pigmentforandringer. Det er derfor vigtigt, at du nyder solen på en ansvarlig måde, og bruger en god solcreme med en høj SPF.
Derfor anbefaler Kræftens Bekæmpelse tre enkle solråd:
For børn gælder det særligt, at deres hud er tyndere og mere sårbar, og skader i barndommen øger risikoen for hudkræft senere i livet. Derfor er det vigtigt at kombinere solcreme med skygge og tøj – og husk solhat og UV-beskyttende badetøj, når de leger udendørs.

Vi er gået ind i sommermånederne, og for mange betyder det festivaler, musik og højt humør. Men de kan også byde på støv, sol, trætte fødder og søvn under knap så luksuriøse forhold. Heldigvis kan du komme langt med et lille festival-kit, der gør dagene og nætterne lidt mere behagelige.
Når du er mange timer væk hjemmefra, uden adgang til badeværelse eller skygge, bliver små ting hurtigt vigtige. Et par ørepropper kan give dig ro om natten, mens solcremen redder dig fra rød hud og ømme skuldre. Og med det rigtige plaster kan du danse videre uden gener.
Glem heller ikke elektrolytter i tasken. Når du sveder meget – enten på grund af varme, dans eller begge dele – mister din krop vigtige salte og mineraler. Elektrolytter hjælper med at genoprette væskebalanen efterfølgende.
Et festival-kit behøver ikke fylde meget – men det kan gøre en kæmpe forskel. Pak smart, og nyd musikken, uden at små gener kommer i vejen for den gode stemning.

Der er ikke meget, der slår en løbetur i morgensolen eller en sen runde ved vandet på en varm sommeraften. Men når temperaturen stiger, og solen står højt, stiller det ekstra krav til både kroppen og huden. Sved, varme og friktion kan føre til både hudirritation, vabler og væsketab – især hvis du løber længere ture eller træner til et sommerløb.
Derfor er det vigtigt at forberede kroppen med den rette pleje, så du undgår unødige gener og kan restituere optimalt efter træningen.

Sommeren er højsæson for myg, hvepse og flåter. Insektstik er ikke bare irriterende – de kan også føre til allergiske reaktioner eller infektioner. Det er derfor altid en god ide, at have det rette udstyr derhjemme og i tasken.
Gør dig klar med:
Vores apoteksteam rådgiver om en lang rækker emner, der kan hjælpe dig godt igennem sommerens aktiviteter. Læsn med om alt fra solcreme og varmeknopper til myggespray og sommerhår. God læselyst. Og god aktiv sommer.








