

Sommer og sol kan være hårdt ved dit hår. Her finder du produkter fra solspray til din hovedbund til fugtgivende hårmasker - så du kan hjælpe dit hår godt gennem sommeren.

Hårstrå består af nogle taglagte skæl, som ved ydre påvirkning kan blive skadet. Hvis vores hårstrå er blotlagte, taber håret fugt og vil føles tørt. Ydre påvirkninger, som f.eks. solens stråler og hyppig badning kan gøre håret porøst, tørt og glansløst.
For at kunne beskytte dit hår mod solens stråler, anbefales det at bruge en solhat eller et produkt til håret som indeholder et UV-filter - fx en solspray, som med fordel kan bruges i hovedbunden.

For at give dit hår den bedste beskyttelse ved badning i havet og i swimmingpool, kan du anvende en badehætte eller gode plejeprodukter til håret både før og efter, så håret får tilført en masse fugt. Husk gerne at bruge en shampoo og balsam som tilfører fugt til dit hår, så du ikke bruger produkter som udtørrer dit hår mere end det allerede er.

Vi anbefaler også at bruge en god hårkur, for at give håret et fugtboost over sommeren, hvor vi udsætter håret for forskellige ydre påvirkninger.

Sommeren gør ikke kun noget ved dit hår, men kan også udtørre din hovedbund. Når hovedbunden bliver påvirket og udtørret, kan du opleve kløe og irritation. Hvis du oplever dette er det vigtigt at få tilført fugt til hovedbunden og anvende genopbyggende pleje i håret generelt.
Sommeren kalder på lidt ekstra omsorg og pleje - her finder du apoteksteamets bedste råd til at vælge den rette solcreme, bekæmpe myg og velforberedt nyde sommerens udeliv.



