
Jerntilskud
Du har fundet vej til vores udvalg af jerntilskud. Jern bidrager til normal dannelse af røde blodlegemer og hæmoglobin og mindsker træthed og udmattelse. De fleste får dækket deres behov via kosten, men i perioder kan det være en hjælp at supplere med et jerntilskud. Find tilskud i flydende form, som tabletter og med eller uden C-vitamin.
Vidste du, at optagelsen af jern bliver bedre, hvis du tager det sammen med C-vitamin?
Hvorfor har kroppen brug for jern?
Jern er et livsvigtigt mineral, som kroppen ikke selv kan danne – derfor skal vi have det gennem kosten eller som tilskud. Det spiller en central rolle i at bevare flere af kroppens normale funktioner, blandt andet ilttransport og energiomsætning.
Jern bidrager nemlig med til normal dannelse af hæmoglobin – det protein i de røde blodlegemer, som binder ilt og fører det ud til muskler og organer. Uden jern ville kroppen simpelthen have svært ved at få nok ilt rundt.
Jern bidrager også til immunforsvarets normale funktion, understøtter normal energiomsætning og spiller en rolle i celledelingsprocessen.
Hæmjern og ikke-hæmjern
Når vi taler om jern, giver det mening at skelne mellem to typer: hæmjern og ikke-hæmjern. De har nemlig forskellig oprindelse – og kroppen optager dem ikke på samme måde.
Hæmjern findes kun i animalske produkter som kød, fisk og indmad. Det er bundet til proteiner og optages let i kroppen – faktisk langt mere effektivt end den anden type.
Ikke-hæmjern findes både i plantebaserede fødevarer som fuldkorn, linser, spinat og i mindre grad i animalske produkter. Det optages ikke helt så let, men her kan C-vitamin være en stor hjælp, fordi det øger optagelsen.
I en almindelig dansk kost kommer cirka 90 % af jernet fra ikke-hæmjern og kun 10 % fra hæmjern. Derfor giver det mening at tænke over, hvordan du sammensætter din kost – særligt hvis du spiser mest plantebaseret. Et jerntilskud kan her være en praktisk måde at supplere på.
Hvornår giver det mening at tage tilskud af jern?
Som udgangspunkt får du dækket dit behov for jern via kosten, men der kan være tidspunkter, hvor et tilskud er relevant.
Der kan være tidspunkter i livet, hvor kroppen har brug for at få jern tilført – og det er her, et jerntilskud kan give mening. Måske spiser du primært plantebaseret og får derfor mindre jern fra kosten. Måske har du en travl hverdag og får ikke spist varieret nok.. Eller måske er du midt i en periode med øget behov, for eksempel under graviditet.
Er du i tvivl om dit behov? Så kan det være en god idé at tage en snak med din læge eller dit apotek. Kontakt vores dygtige farmaceuter og farmakonomer her.
Find det jerntilskud, der passer til dig
Hos Apopro finder du mange forskellige typer af jerntilskud, så du nemt kan finde en variant, der passer til din hverdag og dine præferencer. Vi har blandt andet:
- Tabletter og kapsler: En klassisk løsning, der passer godt til dig, der ønsker en nem og diskret måde at tage jern på.
- Flydende jern: Et oplagt valg, hvis du foretrækker noget, der er lettere at indtage.
- Jerntilskud med C-vitamin: Kombinationen gør det lettere for kroppen at optage jernet, da C-vitamin øger jernoptagelsen – perfekt, hvis du vil sikre dig mest muligt ud af dit tilskud.
Hvorfor er C-vitamin en god makker til jern?
Du har måske hørt det før: “Tag jern sammen med et glas juice.” Det er ikke bare et gammelt husråd – det giver faktisk rigtig god mening. C-vitamin spiller nemlig en vigtig rolle, når kroppen skal optage jern, da det øger optagelsen af ikke-hæmjern.
C-vitamin hjælper med at omdanne jern til en form, som kroppen lettere kan optage – især hvis det kommer fra vegetabilske kilder. Derfor giver det god mening at vælge et jerntilskud, der allerede indeholder C-vitamin – eller selv kombinere dit tilskud med noget C-vitaminholdigt, som for eksempel et glas appelsinjuice, en kiwi eller lidt peberfrugt til maden.
Sådan tager du jerntilskud – og får mest muligt ud af det
Når du vælger jern som tilskud, så handler det ikke kun om, hvad du tager – men også hvordan du tager det. Her får du vores bedste råd til at hvordan du tager jern på den bedste måde:
- Tag det på tom mave – hvis du kan. Jern optages bedst, når maven er tom. Men hvis du oplever ubehag, kan det være en god idé at tage det sammen med et lille måltid.
- Tag forskudt af lægemidler og kosttilskud - Der findes en række lægemidler og kosttilskud, som hæmmer optagelsen af jern og derfor bør det også tages forskudt af dit jerntilskud.
- Undgå kaffe, te og mejeriprodukter omkring indtag. Drikke og fødevarer med calcium, koffein og tanniner kan hæmme optagelsen. Prøv at tage jern mindst én time før eller to timer efter disse.
- Kombinér med C-vitamin. Som allerede forklaret, hjælper C-vitamin kroppen med at optage jernet. Det gælder både jerntilskud med indbygget C-vitamin og et glas juice ved siden af.
- Vær tålmodig og konsekvent. Jerntilskud virker ikke fra dag til dag. For at fylde kroppens jernlagre skal du tage det regelmæssigt over en periode.
Det handler i bund og grund om at gøre det let for kroppen at tage imod. Og lidt planlægning gør en stor forskel.
Gravid og jerntilskud
Når du er gravid, arbejder kroppen på højtryk – og det stiller naturligt større krav til dit næringsindtag. Sundhedsmyndighederne anbefaler derfor alle gravide kvinder at tage tilskud af jern fra 10. graviditetsuge. Den anbefalede daglige dosis er på 40–50 mg, medmindre andet er aftalt med lægen.
Udover jern anbefales gravide kvinder også:
- Folsyre: Allerede inden graviditeten og i de første 12 uger.
- D-vitamin: Hjælper blandt andet med at vedligeholde normale knogler og immunsystem.
- Calcium: Særligt relevant, hvis du ikke får så meget mælkeprodukt i kosten.
Du kan finde flere kosttilskud specielt udviklet til gravide her hos Apopro.
Vil du vide mere om kosttilskud i forbindelse med din graviditet? Læs vores guide om kosttilskud til gravide her.
Er der ubehag ved jerntilskud?
For de fleste fungerer jerntilskud helt fint som en del af hverdagen, men nogle.
kan opleve:
- hård eller mørkere afføring
- kvalme eller mavesmerter
- en metallisk smag i munden
Det er helt normalt – og sjældent noget, der varer ved. Hvis du oplever ubehag, kan det ofte hjælpe at vælge en lavere dosis.
Er du i tvivl om, hvilket jerntilskud der passer bedst til dig? Så tag endelig fat i vores apoteksteam – vi hjælper dig gerne med at finde en løsning, der føles rigtig for dig.
Jern som kosttilskud og og lægemidler med jern
Det kan godt virke forvirrende, men jern som kosttilskud, og jern som håndkøbsmedicin er ikke helt det samme. Kort sagt handler det om formål og styrke.
Kosttilskud med jern er udviklet til raske mennesker og bruges som et supplement til kosten. De må ikke bruges til at behandle sygdom, og de indeholder typisk en lavere mængde jern end lægemidler. De er ideelle til dig, der gerne vil sikre kroppens behov til hverdag.
Lægemidler med jern bruges derimod, når der er konstateret jernmangel, og det kræver ofte en vurdering fra lægen. Her er styrken højere, og behandlingen målrettet en konkret mangeltilstand.
Har du mistanke om, at du mangler jern – og ikke bare vil supplere kosten – er det vigtigt at tale med lægen. Kosttilskud er ikke en genvej til behandling, men en måde at sikre kroppen behov, hvis du ikke får nok igennem kosten.
Du kan læse mere om symptomer på mangel i vores kategori med vitamin- og mineralmangel.
Ofte stillede spørgsmål om jerntilskud
Kan jeg få for meget jern?
Ja, det er muligt. Selvom kroppen har brug for jern, skal mængden være i balance. Hvis du tager for høje doser i længere tid uden behov, kan det føre til ophobning i kroppen. Derfor er det en god vigtigt at følge den anbefalede daglige dosis – og tale med lægen, hvis du er i tvivl om dit behov. Jern betragtes som giftigt hvis det tages i stor mængde på en gang. Hvis dit barn for eksempel har spist flere jerntabletter eller vitaminpiller med jern, så skal du søge lægehjælp hurtigst muligt eller kontakte Giftlinjen.
Hvordan ved jeg, om jeg har brug for jerntilskud?
Hvis du spiser varieret, er der ofte ikke behov for tilskud. Men i perioder med særligt behov – for eksempel ved graviditet eller hvis du spiser plantebaseret - kan et jerntilskud være relevant. Har du mistanke om decideret mangel, bør du altid tage en snak med lægen først.
Hvornår på dagen er det bedst at tage jern?
Det bedste tidspunkt er ofte om morgenen – på tom mave – fordi kroppen optager jern bedre uden forstyrrende fødevarer. Men hvis du får ondt i maven, kan du tage det sammen med lidt mad. Det vigtigste er, at du får det taget regelmæssigt.
Kan jeg tage jern sammen med andre kosttilskud?
Ja, men med lidt omtanke. Nogle tilskud, som calcium og zink, kan hæmme optagelsen af jern, hvis de tages samtidig. C-vitamin, derimod, øger optagelsen. Hvis du tager flere tilskud dagligt, kan det være en fordel at fordele dem ud over dagen – eller vælge et produkt, hvor kombinationen allerede er tilpasset.
Tryghed, rådgivning og hurtig levering – Apopro er dit online apotek
Når du handler jerntilskud hos os, handler du hos et dansk online apotek med bevilling fra Lægemiddelstyrelsen og medlemskab i Danmarks Apotekerforening. Det betyder, at du altid kan regne med høj faglighed, tryg rådgivning og produkter, du kan stole på.
Bag skærmen sidder vores team af farmaceuter og farmakonomer klar til at hjælpe dig, uanset om du har spørgsmål til dit valg af jerntilskud – eller bare har brug for et godt råd med på vejen. Vi sørger for, at din bestilling bliver pakket forsvarligt og leveret hurtigt – direkte til døren.
Hos os får du det alt bedste fra apoteket – bare online.












