Gå til hovedindhold
Hurtig levering 0-2 hverdage
Duroferon
  • Kun på Apoteket

2care4

Duroferon

  • 200 stk Depottabletter
  • 100 mg (Håndkøb, apoteksforbeholdt)
  • Ferrosulfat tørret
$nuværende pris  208,30 kr
Fragt ikon
Hurtig levering 0-2 hverdage
Pakning ikon
Fri fragt ved køb for over 249 kr. (Værdi 29 kr.)

  • Bemærk, ingen returret på lægemidler

Produktdetaljer

Duroferon, depottabletter anvendelse til forebyggelse og behandling af jernmangel hos voksne og unge over 12 år.

I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl, om du må bruge medicinen, bør du kontakte egen læge.

Dosering
  • Voksne:
    • Behandling af jernmangel: 1 depottablet 2 gange dagligt.
    • Forebyggende mod jernmangel: 1 depottablet hver aften.
    • Graviditet: 1 depottablet hver aften fra 20. graviditetsuge.
    • Bloddonor: 1 depottablet 1 gang dagligt i 14 dage efter tapning.
  • Tabletterne må ikke suges, tygges eller falde hen i munden, men skal synkes hele med vand.
  • Tabletterne skal tages før måltider eller sammen med et måltid, afhængigt af den gastrointestinale tolerance. De bør ikke indtages i liggende stilling.
  • Brug til børn: Du må kun bruge Duroferon til børn under 12 år efter aftale med lægen.
Advarsler og forsigtighedsregler

De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.

  • Tag ikke Duroferon, hvis du:
    • Er allergisk over for ferrosulfat eller et af de øvrige indholdsstoffer i Duroferon (se indlægssedlen for informationer).
    • Har forsnævringer eller forandringer i spiserøret, mavesækken eller tarmen pga. sår, betændelse eller svulster.
    • Har en sygdom hvor jern ophobes i kroppen (hæmokromatose eller hæmosiderose).
    • Har en sygdom, der kaldes hudporfyri, hvor der forekommer blærer eller sår på hudområder, der har været udsat for sollys.
    • Har andre former for blodmangel (anæmi), som ikke ledsages af jernmangel, f.eks. hæmolytisk anæmi.
    • Har fået flere blodtransfusioner.
    • Har fået jernpræparater parenteralt (via en vene).
  • Vær forsigtig:
  • Inden du tager Duroferon, skal du tale med lægen, hvis du:
    • Har besvær med at synke. Hvis tabletten forbliver i mundhulen, kan der opstå skader i mund og spiserør eller betændelse i mundhulen.
    • Har sår og/eller betændelse i mavesæk eller tarm.
    • Har nedsat nyre- eller leverfunktion.
    • Har blodmangel, der ikke skyldes jernmangel, men anden sygdom
    • Har et alkoholmisbrug.
    • Er på speciel diæt eller tager andre jerntilskud.
    • Får eller har fået gentagne blodtransfusioner.
  • Brug af anden medicin:
  • Tal med din læge, hvis du tager medicin mod:
    • Betændelse (infektioner) (ciprofloxacin, doxycyclin, levofloxacin, moxifloxacin, norfloxacin, ofloxacin, tetracykliner).
    • Halsbrand og sure opstød (antacida).
    • For højt blodtryk eller dårligt hjerte (captopril, methyldopa).
    • Leddegigt (penicillamin).
    • Parkinsons sygdom (levodopa, carbidopa).
    • For lavt stofskifte (levothyroxin).
    • Knoglelidelser f.eks. knogleskørhed (alendronat, clodronat, risedronat).
    • Afstødning efter transplantation (mykofenolatmofetil).
    • Zinkmangel (f.eks. zink i kosttilskud og vitaminer).
  • Brug med mad og drikke:
    • Du kan tage Duroferon i forbindelse med et måltid.
  • Overdosering:
    • Symptomer på overdosering er først forbigående mavesmerter, opkastning, diarré evt. med blodig afføring, væsketab og træthed. Efter 6-24 timer kan tilstanden blive alvorlig med feber, kramper og shock samt hjerte-, lever- og nyreskader.
  • Graviditet om amning:
    • Tal med lægen, inden du bruger Duroferon, hvis du er gravid eller ammer.
  • Trafik- og arbejdssikkerhed:
    • Duroferon påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.

De mulige bivirkninger som du kan opleve er:

  • Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):
    • Kvalme, mavesmerter, diarré, forstoppelse.
  • Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):
    • Synkebesvær og smerter bag brystbenet pga. sårdannelse eller forsnævring i spiserøret. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.
    • Hududslæt.
  • Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data):
    • Mundsår (i tilfælde af forkert brug, dvs. hvis tabletterne tygges, suges eller opløses i munden). Ældre patienter og patienter med synkebesvær risikerer også at få sår i halsen, spiserøret eller i de nedre luftveje (bronkierne), hvis de får tabletten galt i halsen.
    • Mørkfarvet afføring.
    • Forsnævring af bronkierne i luftvejene (hvis tabletten utilsigtet kommer ned i luftvejene).
Opbevaring
  • Opbevares utilgængeligt for børn.
  • Opbevares ved temperaturer under 25°C.
  • Opbevares i original emballage for at beskytte mod fugt.
  • Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
  • Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Sidst opdateret d. 24/10-2023.


Specifikationer

Indhold

200 stk Depottabletter

Mærke

Enhedspris

1,04 kr. / stk

Varenummer

530800

Se andre lægemidler med samme aktive stofarrow pointing to the right
Apoteker
Vi sørger for hurtig levering

Bestil trygt din receptmedicin

Du kan trygt bestille din receptmedicin online - alt du skal gøre er, at følge tre enkle skridt: Log ind med MitID, vælg din recept og læg din medicin i kurven og læn dig tilbage og vent på, at vi leverer.

tilbudsvarer

Find dine favoritter på tilbud

Her kan du altid finde gode tilbud - måske kan du lægge dine favoritter i kurven til en fantastisk pris i dag?

Har du brug for hjælp?

Vidste du, at din receptmedicin altid bliver kontrolleret og pakket under diskrete og sikre forhold af vores apoteksteam som også vedlægger en personlig vejledning til brugen af denne. Du kan også kontakte farmaceuterne og farmakonomerne i apoteksteamet, hvis du har brug for råd og vejledning.

Farmaceut på apotek
Få personlig rådgivning
Mød apoteksteamet