Stress kan snige sig ind i hverdagen uden, at du lægger mærke til det med det samme. Måske føles det bare som en travl periode. Men kroppen har sin egen måde at sige fra på – og det er ikke altid lige tydeligt, hvad den prøver at fortælle. I denne guide får du et overblik over, hvad stress er, hvilke symptomer du skal være opmærksom på, og hvad du selv kan gøre, hvis du mærker tegn på stress.
Tine Vestergaard, Apoteker
Det er kroppens reaktion på belastning – psykisk – når kravene overstiger de ressourcer, du oplever at have.
I korte perioder kan stress være en helt naturlig og hjælpsom reaktion. Kroppen frigiver stresshormoner, som øger dit energiniveau og skærper dit fokus. Det kan hjælpe dig igennem en presset situation, for eksempel i en travl periode på arbejdet eller op til en deadline.
Men når belastningen varer ved, ændrer det karakter.
Ved længerevarende stress får kroppen ikke den nødvendige pause til at restituere. Det kan påvirke både din fysiske og mentale trivsel. Det, der begyndte som en hensigtsmæssig reaktion, kan udvikle sig til en tilstand, hvor kroppen er konstant belastet og har svært ved at finde tilbage til ro.
Stress opstår, når der er ubalance mellem det, du skal, og det, du reelt har ressourcer til. Så altså, når kravene hober sig op, og kroppen føler, den skal være “på” hele tiden.
Men hvad er det egentlig, der presser?. Det kan være deadlines på arbejdet, praktiske opgaver derhjemme eller følelsen af altid at skulle være til rådighed – både for familie, kolleger og venner. Ofte er det ikke én ting, men mange små ting, der over tilsammen over tid får bægeret til at flyde over.
Samtidig spiller dine egne forventninger en rolle. Måske vil du gerne gøre det hele lidt bedre, lidt hurtigere eller lidt mere perfekt. Det kan føles som at løbe på et løbebånd, der hele tiden sætter farten op.
Men der er også en biologisk forklaring på stress.
Når du oplever pres, aktiverer kroppen sit alarmsystem – også kaldet “fight or flight”. Den frigiver stresshormoner som adrenalin og kortisol, som gør dig klar til at handle. Det er smart i korte perioder. Problemet opstår, hvis kroppen bliver i den tilstand for længe.
Derfor er stress ikke et tegn på svaghed. Det er kroppens måde at sige: “Der har været for meget for længe.” Og det er netop dér, det giver mening at lytte efter, hvad din krop rent faktisk prøver at forklare dig.
Stress kommer sjældent med ét tydeligt tegn. Det er snarere en tilstand, hvor både krop og sind er i vedvarende alarmberedskab. Derfor vil symptomerne ofte vise sig på flere niveauer – fysisk, psykisk og i din adfærd.
Måske kan du genkende noget af det?
Når kroppen er under pres, øges niveauet af stresshormoner som kortisol og adrenalin. Det kan sætte sig som forskellige fysiske gener:
Samtidig påvirker stress din mentale kapacitet og følelsesmæssige balance. Her er nogle af de mest almindelige psykiske signaler på stress:
Stress kan også ændre dine vaner og måden, du reagerer på i hverdagen:
Fælles for symptomerne er, at de ofte udvikler sig gradvist. Derfor kan de være lette at overse i starten.
Hvis du oplever flere af disse tegn over tid, er det værd at tage dem alvorligt. Kroppen reagerer ikke uden grund – den forsøger at fortælle dig, at belastningen har været for stor for længe.
Det korte svar er, at du bør reagere, før du føler, at det hele bliver for meget. Men i praksis kan det være svært at vide, hvornår grænsen er nået. For hvor går den egentlig mellem travlhed og belastning?
En god tommelfingerregel er at reagere, når symptomerne begynder at påvirke din hverdag. Det kan for eksempel være, hvis:
Det handler ikke om at vente, til du “har det slemt nok”. Tværtimod. Jo tidligere du reagerer, jo lettere er det ofte at få balance igen.
Og hvis du er i tvivl, så er det altid en god idé at tale med din læge. Hellere en gang for meget, end en gang for lidt.
En vigtig del af forebyggelsen er at kende sine egne grænser og reaktioner. Når du bliver opmærksom på, hvornår presset stiger, bliver det også lettere at justere i tide.
Forebyggelse behøver ikke være kompliceret. Ofte er det de helt basale ting, der har størst effekt.
De små justeringer kan være med til at skabe luft i en travl hverdag og forebygge, at belastningen vokser sig større.
Arbejde og uddannelse fylder meget i hverdagen og kan være en væsentlig kilde til stress. Derfor er det vigtigt også at skabe gode rammer her.
Et sundt arbejdsmiljø er et fælles ansvar. Hvis belastningen bliver for stor, er det vigtigt at tage det op – eventuelt med en tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant.
Mental sundhed kan fylde på mange måder i hverdagen. Tankemylder, uro, stress og følelsen af at have for meget på tallerkenen er noget, mange oplever i perioder. Derfor har vi samlet apoteksteamets bedste råd og guider om mental trivsel lige her. Læs med og bliv klogere på alt fra stress og søvn til mentale pauser, ro og gode vaner i hverdagen – i et trygt og rådgivende univers med fokus på omsorg og balance.
