Symptomer på stress
Stress kan snige sig ind i hverdagen uden, at du lægger mærke til det med det samme. Måske føles det bare som en travl periode. Men kroppen har sin egen måde at sige fra på – og det er ikke altid lige tydeligt, hvad den prøver at fortælle. I denne guide får du et overblik over, hvad stress er, hvilke symptomer du skal være opmærksom på, og hvad du selv kan gøre, hvis du mærker tegn på stress.
Tine Vestergaard, Apoteker
Hvad er stress?
Det er kroppens reaktion på belastning – psykisk – når kravene overstiger de ressourcer, du oplever at have.
I korte perioder kan stress være en helt naturlig og hjælpsom reaktion. Kroppen frigiver stresshormoner, som øger dit energiniveau og skærper dit fokus. Det kan hjælpe dig igennem en presset situation, for eksempel i en travl periode på arbejdet eller op til en deadline.
Men når belastningen varer ved, ændrer det karakter.
Ved længerevarende stress får kroppen ikke den nødvendige pause til at restituere. Det kan påvirke både din fysiske og mentale trivsel. Det, der begyndte som en hensigtsmæssig reaktion, kan udvikle sig til en tilstand, hvor kroppen er konstant belastet og har svært ved at finde tilbage til ro.
Hvorfor får man stress?
Stress opstår, når der er ubalance mellem det, du skal, og det, du reelt har ressourcer til. Så altså, når kravene hober sig op, og kroppen føler, den skal være “på” hele tiden.
Men hvad er det egentlig, der presser?. Det kan være deadlines på arbejdet, praktiske opgaver derhjemme eller følelsen af altid at skulle være til rådighed – både for familie, kolleger og venner. Ofte er det ikke én ting, men mange små ting, der over tilsammen over tid får bægeret til at flyde over.
Samtidig spiller dine egne forventninger en rolle. Måske vil du gerne gøre det hele lidt bedre, lidt hurtigere eller lidt mere perfekt. Det kan føles som at løbe på et løbebånd, der hele tiden sætter farten op.
Men der er også en biologisk forklaring på stress.
Når du oplever pres, aktiverer kroppen sit alarmsystem – også kaldet “fight or flight”. Den frigiver stresshormoner som adrenalin og kortisol, som gør dig klar til at handle. Det er smart i korte perioder. Problemet opstår, hvis kroppen bliver i den tilstand for længe.
Derfor er stress ikke et tegn på svaghed. Det er kroppens måde at sige: “Der har været for meget for længe.” Og det er netop dér, det giver mening at lytte efter, hvad din krop rent faktisk prøver at forklare dig.
Symptomer på stress. Hvordan mærker du det?
Stress kommer sjældent med ét tydeligt tegn. Det er snarere en tilstand, hvor både krop og sind er i vedvarende alarmberedskab. Derfor vil symptomerne ofte vise sig på flere niveauer – fysisk, psykisk og i din adfærd.
Måske kan du genkende noget af det?
Fysiske symptomer på stress
Når kroppen er under pres, øges niveauet af stresshormoner som kortisol og adrenalin. Det kan sætte sig som forskellige fysiske gener:
- Hovedpine eller trykken i hovedet
- Muskelspændinger – især i nakke, skuldre og ryg
- Hjertebanken eller oplevelse af uro i kroppen
- Søvnproblemer, for eksempel svært ved at falde i søvn eller hyppige opvågninger
- Vedvarende træthed
- Mavegener som uro, smerter eller ændret afføring
Produkter
Psykiske symptomer på stress
Samtidig påvirker stress din mentale kapacitet og følelsesmæssige balance. Her er nogle af de mest almindelige psykiske signaler på stress:
- Tankemylder og bekymringer, der er svære at slippe
- Nedsat koncentration og hukommelse
- Følelse af indre uro eller rastløshed
- Irritabilitet og lavere stresstærskel
- Oplevelse af manglende overblik
- Nedtrykthed eller følelsesmæssig udmattelse
Adfærdsmæssige symptomer på på stress
Stress kan også ændre dine vaner og måden, du reagerer på i hverdagen:
- Tendens til at trække sig fra sociale relationer
- Svært ved at koble af – også i fritiden
- Springer pauser over eller arbejder mere end normalt
- Ændringer i appetit eller søvnmønster
- Følelse af konstant at skulle være “på”
Fælles for symptomerne er, at de ofte udvikler sig gradvist. Derfor kan de være lette at overse i starten.
Hvis du oplever flere af disse tegn over tid, er det værd at tage dem alvorligt. Kroppen reagerer ikke uden grund – den forsøger at fortælle dig, at belastningen har været for stor for længe.
Hvornår skal du reagere på dine symptomer?
Det korte svar er, at du bør reagere, før du føler, at det hele bliver for meget. Men i praksis kan det være svært at vide, hvornår grænsen er nået. For hvor går den egentlig mellem travlhed og belastning?
En god tommelfingerregel er at reagere, når symptomerne begynder at påvirke din hverdag. Det kan for eksempel være, hvis:
- Du oplever symptomer i længere tid – uden at de forsvinder
- Du har svært ved at overskue almindelige daglige opgaver
- Din søvn ikke længere giver dig energi
- Du føler dig konstant presset eller urolig
- Dine omgivelser bemærker en ændring i dig
Det handler ikke om at vente, til du “har det slemt nok”. Tværtimod. Jo tidligere du reagerer, jo lettere er det ofte at få balance igen.
Og hvis du er i tvivl, så er det altid en god idé at tale med din læge. Hellere en gang for meget, end en gang for lidt.
Hvordan forebygger du stress i hverdagen?
En vigtig del af forebyggelsen er at kende sine egne grænser og reaktioner. Når du bliver opmærksom på, hvornår presset stiger, bliver det også lettere at justere i tide.
Forebyggelse behøver ikke være kompliceret. Ofte er det de helt basale ting, der har størst effekt.
- Sæt realistiske mål for din dag – og planlæg pauser
- Prioritér en stabil døgnrytme og god søvn
- Sørg for regelmæssig bevægelse i hverdagen
- Brug tid på aktiviteter, der giver ro og energi
- Øv dig i at sige fra, når belastningen bliver for stor
- Acceptér, at ikke alting behøver være perfekt
- Tal med nogen, hvis du mærker vedvarende pres
De små justeringer kan være med til at skabe luft i en travl hverdag og forebygge, at belastningen vokser sig større.
Produkter
Forebyggelse på din arbejdsplads eller dit studie
Arbejde og uddannelse fylder meget i hverdagen og kan være en væsentlig kilde til stress. Derfor er det vigtigt også at skabe gode rammer her.
- Skab overblik over dine opgaver og prioritér dem
- Planlæg din dag med plads til uforudsete opgaver
- Husk pauser i løbet af dagen
- Spar med kollegaer eller medstuderende
- Tag dialogen med leder eller underviser, hvis noget ikke fungerer
Et sundt arbejdsmiljø er et fælles ansvar. Hvis belastningen bliver for stor, er det vigtigt at tage det op – eventuelt med en tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant.
Flere gode råd fra apoteksteamet
Mental sundhed kan fylde på mange måder i hverdagen. Tankemylder, uro, stress og følelsen af at have for meget på tallerkenen er noget, mange oplever i perioder. Derfor har vi samlet apoteksteamets bedste råd og guider om mental trivsel lige her. Læs med og bliv klogere på alt fra stress og søvn til mentale pauser, ro og gode vaner i hverdagen – i et trygt og rådgivende univers med fokus på omsorg og balance.
artikler
Sygdomme og symptomerDepression: Alt, du bør vide om årsager, symptomer og behandling
Sygdomme og symptomerApopros råd om hovedpine
Sygdomme og symptomerDriller maven?
