



Er du i overgangsalderen, oplever du måske, at kroppen ikke altid vil, som du vil. Vi forstår de unikke behov, som mange kvinder oplever i denne periode. Som dit personlige apotek lige i lommen, er vi her for at gøre dit liv lidt lettere i en travl hverdag.

Overgangsalderperioden (klimakteriet) er karakteriseret ved betydelige hormonelle forandringer, som kan medføre en række symptomer og ikke mindst udfordringer. Overgangsalderen refererer til perioden både før og efter, at æggestokkene stopper med at frembringe æg.
De mest almindelige symptomer på overgangsalder er:

Vores dedikerede team af farmakonomer og farmaceuter er her for at støtte dig med personlig vejledning og professionel om bl.a. intimpleje, kosttilskud og hudpleje.
Faldet, der sker i produktionen af østrogen, påvirker kroppen på forskellige måder. Når man har lavt niveau af østrogen, bliver man mere følsom overfor temperatursvingninger, og der kan opstå hedeture.
Nogle kvinder vil kun opleve ganske få hedeture, mens andre kan have op til 100 hedeture i døgnet. Det er også forskelligt, hvor længe det varer ved. For mange er hedeturene et forvarsel om, at overgangsalderen er begyndt og vil opleve hedeture omkring menstruationen. Hedeturene er dog oftest mest udtalte i årene lige efter menopausen og vil derefter aftage gradvist. Nogle vil dog opleve, at det varer længere. Ca. hver femte kvinde vil opleve symptomer op til 5 år efter menopausen og enkelte i 10 år efter eller længere.
Hedeture kan føles som en intens varmefølelse, der særligt opstår i overkroppen og ansigtet, og man kan komme til at svede voldsomt og nogle vil opleve svimmelhed og kvalme i forbindelse med hedeturene. Mange oplever, at hedeturene er hyppigst om natten. Det kan derfor gå ud over søvnkvaliteten, og betyde at man føler sig mindre oplagt om dagen. Hedeturene kan forværres af alkohol, kaffe og stærkt krydret mad. Stress kan også forværre hedeturene.
Slimhinden i skeden forandres
Den lave mængde af østrogen bevirker, at slimhinden i skeden forandres. Slimhinden bliver tyndere, og man kan opleve tørhed, hvilket kan give gener i forbindelse med sex. Slimhinden omkring urinrøret bliver også tyndere, og der kan derfor være en øget risiko for at få blærebetændelse, og der er risiko for udvikling af inkontinens. Slimhinderne andre steder i kroppen vil også være påvirket af det lavere niveau af østrogen. Det er derfor ikke unormalt, at man kan opleve tørhed i øjnene, hvilket specielt kontaktlinsebrugere kan være generet af.
Knoglevævet er også påvirket af kroppens østrogenniveau. Gennem barndom og ungdom bygges knoglemassen op, men fra ca. 30-årsalderen vil knoglerne både hos mænd og kvinder begynde at nedbrydes langsomt. Denne nedbrydning stiger kraftigt hos kvinder i forbindelse med overgangsalderen pga. et lavere østrogenniveau i kroppen. Der er derfor en større risiko for at få knoglebrud, og der er øget risiko for at udvikle knogleskørhed.
Før overgangsalderen har kvinder lavere risiko for at udvikle hjertekarsygdomme i forhold til mænd, da østrogen har en beskyttende virkning i forhold til at hjertekarsygdomme udvikles.
Efter overgangsalderen, hvor østrogenniveauet er faldet, stiger kvinders risiko for at udvikle hjertekarsygdom, og de vil derfor have samme risiko som mænd for at få hjertekarsygdomme.
Østrogen har indflydelse på kroppens muskelopbygning og fedtomsætning. Det kan være vanskeligere at opretholde kroppens muskelmasse efter overgangsalderen, og det er derfor ikke unormalt at opleve vægtstigning. Der sker også en ændring i forhold til, hvor på kroppen fedtet gerne vil sætte sig. Specielt de fedtceller, der gerne vil lejre sig på maven og omkring de indre organer, er påvirkede af kroppens østrogen, og med faldende østrogenniveau vil man således kunne opleve, at fedtet har en større tendens til at lejre sig mere på maven, ligesom for mænd, fremfor på hofter og lår. Man kan derfor opleve at gå fra pærefacon til æblefacon.
Nogle kvinder vil også opleve humørsvingninger i forbindelse med overgangsalderen. Humørsvingninger kan ikke ses som direkte årsag til det ændrede hormonniveau, men mere som en følgevirkning af øvrige symptomer. Hvis ens søvn f.eks. er kraftigt påvirket som følge af natlige svedeture, kan man føle mindre overskud i hverdagen. Overgangsalderen kan også medføre, at nogle kvinder føler, at deres identitet ændres. Hvis man opfatter det som noget negativt, vil man være mere tilbøjelig for at udvikle psykiske symptomer. Hvis man føler voldsomme gener i forbindelse med overgangsalderen, kan det være en god ide at snakke med lægen, for at finde den rette lindring.
Hvis du er plaget af hedeture eller oplever voldsomme blødningsforstyrrelser, vil man vælge en behandling, der påvirker hele kroppen dvs., virker generelt. Der findes flere typer af behandling, alle på recept, så du skal kontakte din læge for yderligere rådgivning og dialog om behandling der påvirker hele kroppen.
Udover at kunne lindre hedeture og gener med blødningsforstyrrelser vil man også i den tid, hvor man behandles med østrogen være bedre beskyttet mod at udvikle knogleskørhed. Beskyttelsen frafalder dog, når hormonbehandlingen ophører. Det er ikke altid muligt at behandle med hormoner. Har man eksempelvis har haft brystkræft eller er i øget risiko for at udvikle brystkræft, anbefales det ikke at behandle med østrogen.
Hos Apopro rådgiver vi og guider dig, der er i overgangsalderen. Vores apotekerteam har samlet en håndfuld artikler, hvor du kan blive klogere på overgangsalderen, og få tips og tricks til en række udfordringer overgangsalderen kan medbringe.






Hos Apopro synes vi, det skal være nemt og trygt for dig at bestille dine apoteksvarer og recept- og håndkøbsmedicin online med hurtig levering. Derfor har vi skabt hele Danmarks online apotek med et fagligt team af farmaceuter og farmakonomer, som sidder klar til at rådgive dig, pakke din medicin og svare på alle dine spørgsmål.

