- Fast lav pris
Udsolgt
- Bemærk, ingen returret på lægemidler
- Fast lav pris gælder i forhold til markedet generelt
Produktdetaljer
Laxoberal er et afføringsmiddel. Det virker ved at øge tyktarmens bevægelser og fremmer ophobning af vand og visse salte i tyktarmen. Dette stimulerer tarmtømningen, mindsker passagetiden og giver en blødere afføring. Laxoberal bruges ved forstoppelse af kortere eller længere varighed.
Laxoberal bør ikke gives til børn under 2 år uden lægens anvisning.
I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl, om du må bruge medicinen, bør du kontakte egen læge.
Dosering- Den anbefalede dosis er:
- Voksne og børn over 10 år: 5-10 mg (10-20 dråber) dagligt.
- Børn 4-10 år: 2,5-5 mg (5-10 dråber) dagligt.
- Børn under 4 år: 0,25 mg/kg (1 dråbe pr. 2 kg legemsvægt) daglig.
- Dråberne bør tages om aftenen, hvis virkning ønskes den følgende morgen.
- Det anbefales at begynde med den laveste dosis. Dosis kan øges til den højeste anbefalede dosis, som giver regelmæssig afføring. Den maksimalt anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides.
De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
- Tag ikke dette lægemiddel, hvis du:
- er overfølsom (allergisk) over for det aktive stof eller et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægsseddel).
- har ingen eller kun dårlig passage i tarmen.
- har betændelse i tarmen.
- lider af arvelig fructoseintolerans.
- har stærke mavesmerter med kvalme, opkastninger og feber.
- generelt er dehydreret, dvs. har indtaget for lidt væske.
- tager Laxoberal over længere periode uden aftale med læge.
- Laxoberal indeholder 600 mg sorbitol pr. 20 dråber. Hvis du ikke tåler visse sukkerarter, bør du kontakte lægen, før du tager Laxoberal dråber, da det kan give ubehag i maven, samt have en mild afførende virkning.
- Laxoberal indeholder mindre end 23 mg natrium, hvis du er på natrium- eller saltfattig diæt, skal du tage hensyn hertil.
- Brug af anden medicin:
- Ved overdrevent brug af Laxoberal og samtidig anvendelse af vanddrivende medicin eller medicin indeholdende binyrebarkhormoner, er der risiko for forstyrrelser i saltbalancen i kroppen.
- Hvis du bruger digoxin (hjertemedicin) skal du informere lægen eller apoteket om dit brug af laxoberal, da forstyrrelser i saltbalancen kan påvirke effekten af digoxin.
- Graviditet og amning:
- Kan anvendes med forsigtighed. Spørg lægen.
- Trafik- og arbejdssikkerhed:
- Ingen advarsler
- Overdosering:
- Symptomer: Diarré, mavekramper og væsketab kan være tegn på overdosering. Ved kronisk overforbrug af afføringsmidler ses kronisk diarré, mavesmerter, nedsættelse af blodets kaliumindhold, hvilket medfører muskeltræthed og nyrepåvirkninger såsom nyresten og nyrebeskadigelse.
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
- De mulige bivirkninger som du kan opleve er:
- Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter):
- Diarré.
- Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):
- Mavekramper, mavesmerter, ubehag i maven.
- Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):
- Svimmelhed, opkastning, kvalme.
- Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data):
- Overfølsomhedsreaktioner herunder udslæt (nældefeber), kløe og hævelser samt hudreaktioner. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112.
- Opbevares utilgængeligt for børn.
- Må ikke opbevares over 30° C.
- Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
- Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Sidst opdateret d. 27/12-2023
Specifikationer
Indhold
Enhedspris
Varenummer
Bestil apoteksvarer og receptmedicin hvor og hvornår det passer dig
Bestil inden 12:30 på hverdage og modtag dine varer samme aften i udvalgte områder
Vores uddannede og erfarne apoteksteam står klar til at guide dig
Bestil receptmedicin online
For at købe receptmedicin online skal du enten logge ind med MitID eller oprette en profil på Mit Apopro. Hvis det er første gang du logger ind, beder vi også om at verificere med dit CPR-nummer. Nu er du logget ind og kan se alle dine aktive recepter. Alt du skal gøre herfra er at vælge den ønskede recept, lægge medicinen i kurven og færdiggøre din bestilling som du plejer. Bestiller du inden 12:30 på hverdage, har du allerede din pakke samme aften i udvalgte områder - så bliver det ikke nemmere.
Har du brug for hjælp?
Er der en bestemt creme eller et produkt, du har i tankerne, men ikke kan finde på shoppen? Så skriv eller ring til vores eksperter, som kan guide dig i retning af et lignende produkt.