Hvad er Lactulose?
Lactulose er et afføringsmiddel, der anvendes til behandling af forstoppelse. Det hører til gruppen af osmotisk virkende afføringsmidler, som betyder, at det hjælper med at trække væske ind i tarmen og dermed gør afføringen blødere og lettere at komme af med. Samtidig øges volumen af afføringen, hvilket fremmer peristaltikken i tarmen.
Lactulose er et syntetisk sukkerstof, som optages i meget lille grad i kroppen. I stedet passerer det ufordøjet gennem tyndtarmen og videre til tyktarmen, hvor det begynder at virke. Her har det den osmotisk effekt, der trækker væske ind i tarmen.
Du finder Lactulose som en flydende opløsning, der tages gennem munden. Det kan anvendes af både børn, voksne og ældre. Det må dog kun bruges til børn under 2 år efter aftale med læge.
Lactulose “Orifarm” 667 mg/ml laktulose, 100, 250, 500 og 1000 ml oral opløsning (læs uddrag af produktresumé her).
Hvordan virker Lactulose?
Lactulose virker lokalt i tyktarmen via en osmotisk mekanisme. Da stoffet stort set ikke optages i kroppen, når det uændret frem til tyktarmen, hvor det nedbrydes af tarmens naturlige bakterier.
I denne proces dannes der organiske syrer, som sænker pH-værdien i tarmen og samtidig øges det osmotiske tryk. Det betyder, at der trækkes væske ind i tarmen, hvilket gør afføringen blødere og øger dens volumen.
Den lavere pH i kombination med øget volumen stimulerer tarmens bevægelser (peristaltik), hvilket hjælper med at transportere afføringen videre. Den samlede effekt er, at det bliver lettere at komme på toilettet.
Den afførende effekt af Lactulose indtræder typisk efter 2–3 dage. Det skyldes, at det først skal nå frem til tyktarmen og nedbrydes af bakterierne, før det begynder at virke. Derfor egner Lactulose sig bedst til en længere behandling ved kronisk forstoppelse frem for en hurtig akut lindring.
Hvornår bruger man Lactulose?
Lactulose anvendes primært til behandling af kronisk forstoppelse, men kan også bruges i forbindelse med visse leversygdomme under rådgivning fra læge. Valget af Lactulose afhænger af behovet for behandling af kronisk eller længerevarende forstoppelse.
Ved forstoppelse
Den mest almindelige anvendelse af Lactulose er ved kronisk forstoppelse. Forstoppelse kan blandt andet vise sig ved hård afføring, sjældne toiletbesøg, oppustethed eller en følelse af ikke at blive helt tømt.
Her hjælper Lactulose ved at blødgøre afføringen og sætte gang i tarmens naturlige bevægelser. Det gør det lettere at komme på toilettet.. Fordi Lactulose virker gradvist, er det særligt velegnet ved længerevarende eller tilbagevendende forstoppelse, hvor der er behov for en længerevarende behandling.
Ved leversygdomme
Lactulose anvendes til behandlingen eller forebyggelse af hepatisk encefalopati, som er en tilstand, der kan opstå ved leversvigt. Her ophobes affaldsstoffer – især ammoniak – i kroppen, fordi leveren ikke kan nedbryde dem.
Lactulose hjælper i denne sammenhæng ved at ændre miljøet i tarmen, så mindre ammoniak optages i blodet.
Behandling ved leversygdom med Lactulose foregår altid efter lægens anvisning og under tæt opfølgning.
Hvem kan bruge Lactulose?
Lactulose kan anvendes af både børn, voksne og ældre til behandling af længerevarende eller kronisk forstoppelse.
- Børn: Lactulose kan anvendes til børn – også i de yngre aldersgrupper – men det er vigtigt, at doseringen tilpasses barnets alder og behov. Det må kun bruges til børn under 2 år efter lægens anvisning. Det anbefales altid at følge lægens eller apotekets vejledning.
- Voksne: Hos voksne anvendes Lactulose ved kronisk forstoppelse i ofte i længere perioder..
- Ældre: Lactulose er et hyppigt anvendt afføringsmiddel blandt ældre, da det virkerhar få bivirkninger sammenlignet med andre tyoer af afføringsmidler, der kun påvirker tarmens peristaltik.
- Gravide og ammende: Lactulose kan som udgangspunkt anvendes under graviditet og amning, da det ikke optages i kroppen i nævneværdig grad.Det er dog altid en god idé at rådføre sig med læge eller apotek, før man starter behandling.
Selvom Lactulose er velegnet til mange, er det ikke nødvendigvis det rigtige valg for alle. Personer med visse sjældne stofskiftesygdomme bør for eksempel ikke anvende Lactulose. Derudover bør man være opmærksom på symptomer, der kan skyldes andre underliggende tilstande.
Er du i tvivl om, hvorvidt Lactulose er det rette valg for dig eller dit barn, kan du altid søge rådgivning hos læge eller apotek.
Sådan bruger du Lactulose korrekt
For at få den bedste effekt af Lactulose er det vigtigt at bruge det korrekt og tilpasse doseringen efter dit behov. Lactulose virker gradvist, og det kan derfor være nødvendigt at justere behandlingen undervejs.
Dosering af Lactulose
- Doseringen af Lactulose er individuel og afhænger af både alder og graden af forstoppelse. Ofte starter man med en lidt højere dosis i starten, som senere justeres til en vedligeholdelsesdosis, når afføringen er blevet blødere og mere regelmæssig.
- Det er vigtigt at følge anvisningerne i indlægssedlen eller den vejledning, du har fået fra læge eller apotek. Målet er at opnå en blød afføring uden at udvikle diarré.
Indtagelse af Lactulose
- Lactulose tages gennem munden og findes som en flydende opløsning. Det kan tages som det er eller blandes i for eksempel vand, juice, mælk eller yoghurt for at gøre det lettere at indtage. Det skal synkes med det samme og ikke holdes i munden. Der skal drikkes rigeligt med væske under behandlingen 1,5-2 liter dagligt.
Hvornår på dagen bør du tage Lactulose?
- Lactulose kan tages på det tidspunkt af dagen, der passer bedst ind i din hverdag. Mange vælger at tage det på samme tidspunkt hver dag for at skabe en fast rutine. Børn, særligt mindre børn, skal have det 2 gange dagligt, det vil sige morgen og aften.
- Den afførende virkning indtræder sædvanligvis efter 2–3 dage, så det er vigtigt at være tålmodig og fortsætte behandlingen som anbefalet, selvom der ikke er virkning med det samme. Hvis behandlingen ikke har virket efter 3 dage eller du får det værre, så skal du kontakte lægen.
Justering af dosis
- Hvis du oplever, at afføringen bliver for løs, kan det være nødvendigt at sætte dosis ned. Omvendt kan dosis øges, hvis effekten udebliver. Justering bør ske gradvist. Følg vejledningen i indlægssedlen, og rådfør dig eventuelt med læge eller apotek – især ved længerevarende brug.
Bivirkninger og forholdsregler ved brug af Lactulose
Lactulose er et afføringsmiddel uden alvorlige bivirkninger, men som med al anden medicin, så kan det give bivirkninger. De fleste bivirkninger er milde og hænger ofte sammen med, hvordan Lactulose virker i tarmen.
Almindelige bivirkninger
De mest almindelige bivirkninger opstår i starten af behandlingen og aftager ofte, når kroppen vænner sig til produktet:
Meget almindelige bivirkninger
Forekommer hos flere end 1 ud af 10
- Oppustethed
- Luft i maven
- Lette mavesmerter
- Diarré (særligt ved for høj dosis)
Disse gener skyldes blandt andet den øgede aktivitet i tarmen og dannelsen af luft, når Lactulose nedbrydes af tarmbakterier. Hvis du oplever diarré, kan det være tegn på, at dosis er for høj og bør justeres.
Almindelige bivirkningerForekommer hos 1 ud af 10
Ikke almindelige bivirkninger Forekommer hos 1 ud af 100
- Forstyrrelser i kroppens saltbalance (elektrolytforstyrrelser), især ved længerevarende diarré
I sjældne tilfælde kan der opstå forhøjet natrium i blodet, hvilket blandt andet kan give øget tørst.
Der er desuden rapporteret tilfælde af overfølsomhedsreaktioner som hududslæt, kløe og nældefeber.
Hvornår skal du være særligt opmærksom?
Du bør kontakte læge, hvis:
- Du har behov for afføringsmiddel dagligt over længere tid
- Du oplever vedvarende mavesmerter eller manglende effekt
- Du får kraftig diarré med tegn på væske- eller saltmangel
Ved overdosering er de typiske symptomer diarré og væsketab. I sådanne tilfælde vil behandlingen ofte bestå i at reducere dosis eller holde pause samt sikre tilstrækkeligt væskeindtag.
Hvem bør ikke bruge Lactulose?
Du bør ikke anvende Lactulose, hvis:
- Du er allergisk over for Lactulose eller indholdsstofferne
- Du har tarmstop (fx ved svulst eller betændelse)
- Du har blindtarmsbetændelse
- Du har visse arvelige stofskiftesygdomme som galaktosæmi
Lactulose kan indeholde små mængder reststoffer som fx lactose, galactose og fructose, hvilket er relevant, hvis du har intolerance over for disse.
Tal med læge før indtagelse af Lactulose, hvis:
- Du har diabetes og anvender større mængder Lactulose, da det kan påvirke blodsukkeret
- Du har sjældne arvelige problemer med sukkeromsætning (fx fructoseintolerans eller glucose/galactose-malabsorption)
- Du samtidig tager anden medicin, såsom vanddrivende midler, hjertemedicin (digoxin), binyrebarkhormoner eller visse svampemidler, da der kan være risiko for påvirkning af behandlingen
Lactulose kan desuden i sjældne tilfælde indeholde sulfit, som kan give overfølsomhedsreaktioner hos særligt følsomme personer.
Find Lactulose hos Apopro
Hos Apopro finder du Lactulose og andre produkter til behandling af forstoppelse, så du kan vælge den løsning, der passer bedst til dine behov. Uanset om du har brug for en behandling til daglig brug eller rådgivning om alternativer, står vi klar til at hjælpe dig godt videre. Vores team består af dygtige farmaceuter og farmakonomer, som sidder klar til at besvare dine spørgsmål og guide dig.
Apopro er et dansk apotek med bevilling fra Lægemiddelstyrelsen og medlem af Danmarks Apotekerforening. Det er din garanti for, at du handler sikkert og får adgang til godkendte lægemidler samt faglig rådgivning i høj kvalitet.
Vi tilbyder naturligvis også hurtig levering, så du hurtigt kan komme i gang med din behandling:
- Udvalgte områder: Bestil inden kl. 12.30 på hverdage og få hjemmelevering samme aften i udvalgte områder
- Resten af landet: Øvrige bestillinger leveres inden for 1-2 hverdage