Produktinformation:
Balancid Novum (Viatris ApS), tyggetabletter (calciumcarbonat 449 mg + magnesiumhydroxid 104 mg).
Virkning og anvendelse:
Balancid Novum anvendes ved sure opstød, svien og brænden i maven pga. for meget mavesyre, og ved let grad af spiserørskatar. Balancid Novum virker på smerter ved mavesår og sår på tolvfingertarmen, men ved disse lidelser bør du tale med lægen.
Den sædvanlige dosis er:
Sure opstød, svien i maven og spiserørskatar:
- Voksne: 1-2 tyggetabletter ved behov efter måltid.
Mavesår og sår på tolvfingertarmen:
- Voksne: 1-3 tyggetabletter 1 og 3 timer efter hovedmåltiderne samt ved sovetid.
Tabletterne skal tygges grundigt. Det er ikke nødvendigt at skylle efter med vand. Bør ikke anvendes til børn under 15 år uden lægens anvisning.
Nedsat nyrefunktion:
Dosisreduktion ved svær nedsat nyrefunktion.
Kontraindikationer:
Anvend ikke Balancid Novum ved allergi (overfølsomhed) over for de aktive stoffer, eller et af de øvrige indholdsstoffer (xylitol (E967), mannitol (E421), sorbitol (E420), macrogol 6000, magnesiumstearat og pebermyntearoma).
Dette lægemiddel indeholder 94,1 mg sorbitol pr. tablet. Derfor bør det ikke anvendes til personer med fruktoseintolerance.
Tal med lægen:
Du bør tale med din læge, hvis dine nyrer ikke virker normalt, hvis du tager smertestillende lægemidler eller gigtmidler (NSAID og andre gigtmidler), hvis du har arvelig fructoseintolerans eller hvis du tager Balancid Novum igennem længere tid.
Brug af anden medicin:
Du må ikke tage Balancid Novum sammen med følgende lægemidler: ciprofloxacin, norfloxacin, ofloxacin, tetracyklin, estramustin, ketoconazol. Der bør gå mindst 2 timer mellem indtagelse af Balancid Novum og følgende lægemidler: calcitriol, clodronat, diflunisal, digoxin, sotalol, disulfiram, fosinopril, gabapentin, isoniazid, Jern, levofloxacin, cefdinir, gatifloxacin, gemifloxacin, grepafloxacin, moxifloxacin, mycophenolatmofetil, penicillamin, ranitidin, thyreoideahormoner, atorvastatin, rosuvastatin. Der bør gå mindst 4 timer mellem indtagelse af Balancid Novum og trovafloxacin. Du må ikke tage Balancid Novum sammen med enterotabletter, da Balancid Novum kan hæmme virkningen af denne type medicin. Alkanisering af urinen i forhold til anvendelsen af magnesiumhydroxid kan ændre udskillelsen af visse lægemidler; der er således observeret øget udskillelse af salicylater
Graviditet og amning:
Ingen kendt risiko ved anvendelse under graviditet eller ved amning.
Trafik- og arbejdssikkerhed:
Ingen mærkning.
Overdosering:
Symptomer på overdosering, som primært skyldes forhøjede mængder af magnesium i blodet, er svækket vejrtrækning, kramper, muskelsammentrækninger, forvirring og koma, lavt blodtryk, langsom og uregelmæssig puls. Andre symptomer kan være kvalme, opkastning og ansigtsrødmen. Præparater indeholdende magnesium-, calciumsalte eller sorbitol kan i høje doser give luftdannelse og diarré.
Almindelige bivirkninger
(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): Forstoppelse, diarré.
Sjældne bivirkninger
(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter): Ved meget store doser gennem lang tid kan der i sjældne tilfælde forekomme forstoppelse af tarmkanalen.
Meget sjældne bivirkninger
(forekommer hos mindre end 1 ud af 10.000 patienter): For meget magnesium i blodet kan ses efter langvarig anvendelse hos patienter med nyresvækkelse.
Bivirkning hvor frekvens ikke er kendt:
Smerter i nedre del af maven.
Pakningsstr.:
Blisterpakning: 30, 60 og 100 tyggetabletter. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Læs indlægssedlen og evt. oplysningerne på emballagen grundigt inden du bruger dette lægemiddel. Dette er et uddrag fra produktresume - komplet produktresume findes på www.produktresume.dk. Dagsaktuel pris: www.apopro.dk.
Sidst opdateret d. 29/12-2021