Produktinformation:
Arax Extra (Vitabalans Oy), tabletter (500 mg paracetamol og 65 mg caffein).
Virkning og anvendelse:
Arax Extra er et smertestillende lægemiddel, der bruges til lindring af moderate smerter og feber hos voksne og børn over 12 år. Arax Extra tabletter bør ikke gives til børn under 12 år uden lægens anvisning.
Dosering:
Voksne og børn over 12 år: 1-2 tabletter op til 3 gange daglig. Overskrid ikke den anbefalede daglige dosis på 6 tabletter i 24 timer. Dosisinterval bør aldrig være mindre end 6 timer. Du bør søge lægelig rådgivning, hvis symptomerne varer længere end tre dage. Ved alvorlig nedsat nyrefunktion: Dosisinterval bør aldrig være mindre end 8 timer. Ældre: Som for voksne. Børn: Bør ikke anvendes til børn under 12 år.
Kontraindikationer:
Anvend ikke Arax Extra, hvis du er allergisk over for det aktive stof eller et af de øvrige indholdsstoffer (povidon 29-32, cellulose, mikrokrystallinsk, stearinsyre, magnesiumstearat), er under 12 år eller hvis du har alvorligt nedsat leverfunktion.
Advarsler:
Indtagelse af doser højere end det anbefalede indebærer risiko for meget alvorlig leverskade. For at undgå risiko for overdosering bør du kontrollere, at anden, samtidig indtaget medicin ikke indeholder paracetamol.
Forsigtighedsregler:
Arax Extra bør bruges med forsigtighed, hvis du har nedsat leverfunktion, lider af kronisk alkoholisme, har stærkt nedsat nyrefunktion eller lider af Gilberts syndrom.
Vær opmærksom på følgende:
Samtidig brug af forskellige typer af smertestillende medicin gennem længere tid kan give nyreskader. Brug kun smertestillende medicin gennem længere tid efter aftale med din læge. Alkoholiske drikke bør undgås under brug af lægemidlet, da alkohol i forbindelse med paracetamol kan medføre leverskade. Umådeholden indtagelse af kaffe eller te kan medføre irritabilitet og følelse af anspændthed, hvis der samtidig indtages Arax Extra. Du bør ikke indtage andre produkter indeholdende paracetamol pga. risikoen for svær leverskade ved overdosering. Ved overdosering skal du øjeblikkeligt søge læge, uanset om du er velbefindende, på grund af risikoen for leverskade. Overskrid ikke den anbefalede daglige dosis. Vær også opmærksom hvis du har astma og er følsom for acetylsalicylsyre. Tal med lægen inden du tager Arax extra hvis du er dehydreret, hvis du har en kronisk ernæringssygdom eller har glucose-6-fosfatdehydrogenasemangel.
Brug af anden medicin:
Sammen med Arax: Det er især vigtigt, at du fortæller lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager følgende lægemidler, da dosis måske skal justeres. Acetylsalicylsyre, phenobarbital, carbamazepin, fenytoin, zidovudin, cholestyramin, metochlopramid, domperidon, probenecid, Rifamapicin, warfarin eller andre coumariner, perikum eller flucloxacillin.
Graviditet og amning:
- Hvis du er gravid, ammer eller har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge lægen eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.
- Arax Extra kan om nødvendigt anvendes under graviditet. Du bør tage den lavest mulige dosis, og bruge lægemidlet så kort tid som muligt og med lavest mulige hyppighed.
- Arax Extra kan anvendes under amning under normale behandlingsmæssige forhold. Det bør dog kun anvendes efter at en læge omhyggeligt har vurderet fordele og ulemper.
Trafik- og arbejdssikkerhed:
Ingen mærkning.
Symptomerne på en overdosis:
Symptomerne på overdosis med paracetamol er inden for de første 24 timer bleghed, kvalme, opkastning, anoreksi og mavesmerter. Leverskade kan vise sig 12-48 timer efter indtagelsen. Der kan forekomme leverskader ved paracetamoldoser på mere end 6 g hos voksne og mere end 140 mg/kg hos børn.
Almindelige bivirkninger
(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): Søvnløshed, rastløshed, hurtig puls (takykardi), kvalme.
Sjældne bivirkninger
(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter): Overfølsomhedsreaktioner (inklusiv udslæt), nældefeber. Der er beskrevet alvorlige hudreaktioner i meget sjældne tilfælde.
Meget sjældne bivirkninger
(forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter): lavt antal blodplader, der viser sig ved blødning eller blå mærker hurtigere end normalt og nedsat antal hvide blodlegemer, alvorlig allergisk reaktion (anafylaksi), hævelse af hud og slimhinder, som også kan være dødelig.
Pakningsstr.:
10, 20, (30, 60 og 100 på recept) stk. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Læs indlægssedlen og evt. oplysningerne på emballagen grundigt inden du bruger dette lægemiddel. Dette er et uddrag fra produktresume, komplet produktresume findes på www.produktresume.dk - dagsaktuel pris: www.apopro.dk
Sidst opdateret d. 21/09-2023.