Produktinformation:
Arax Junior og Arax (Vitabalans Oy), tabletter, 250 mg og 500 mg paracetamol.
Virkning og anvendelse:
Smertestillende lægemiddel, der bruges til lindring af svage smerter. Arax virker febernedsættende. Bør ikke gives til børn under 2 år uden lægens anvisning.
Doseringen:
Voksne: 1 g 3-4 gange daglig, dog højst 4 g pr. døgn. I enkelte tilfælde kan 500 mg 3-4 gange daglig være tilstrækkeligt. Børn: 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser. Tabletterne skal synkes sammen med et glas væske.
Kontraindikationer:
Allergi over for det aktive stof eller et af de øvrige indholdsstoffer (povidon, mikrokrystallinsk cellulose, natriumstivelsesglycolat, stearinsyre, magnesiumstearat) eller hvis din lever ikke virker normalt.
Advarsler:
Indtagelse af doser højere end det anbefalede indebærer risiko for meget alvorlig leverskade. For at undgå risiko for overdosering bør du kontrollere, at anden medicin, der tages samtidig, ikke indeholder paracetamol.
Forsigtighedsregler:
Bør bruges med forsigtighed hvis du har nedsat leverfunktion, lider af kronisk alkoholisme, har stærkt nedsat nyrefunktion, har en dårlig ernæringstilstand (kronisk fejlernæring).
Vær opmærksom:
Hvis du har høj feber, tegn på anden infektion eller hvis dine symptomer har varet i mere end 3 dage, skal du kontakte din læge. Hvis du tager smertestillende medicin i en længere periode, eller hvis du tager høje doser kan du opleve, at du får hovedpine, eller at din hovedpine bliver forværret. Denne hovedpine skal ikke behandles med en højere dosis af Arax. Kontakt din læge. Samtidig brug af forskellige typer af smertestillende medicin gennem længere tid kan give nyreskader. Brug kun smertestillende medicin gennem længere tid efter aftale med din læge.
Brug af anden medicin:
Det er især vigtigt, at du fortæller lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager følgende lægemidler, da dosis måske skal justeres: metochlopramid, domperidon, cholestyramin, carbamazepin, fenytoin, flucloxacillin, probenecid, warfarin eller andre coumariner. Anden medicin, som påvirker leverens funktion, eller som er kendt for at være skadelig for leveren.
Graviditet og amning:
Du kan tage Arax under graviditet og amning. Arax skal tages i den laveste effektive dosis, så kort tid som muligt og med lavest mulige hyppighed under graviditeten.
Trafik- og arbejdssikkerhed:
Arax påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Symptomer på overdosering:
Doser over ca. 7,5 g indebærer risiko for leverskade, eventuelt også leversvigt og død.
Alvorlige bivirkninger:
Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter): Blødning fra hud og slimhinder og blå mærker på grund af forandringer i blodet (for få blodplader), besvær med at trække vejret (bronkospasmer, som er muskelsammen- trækning i bronkierne). Ring 112. Langtidsbehandling kan forårsage skader på nyrerne. Allergisk reaktion (overfølsomhed), herunder udslæt (nældefeber) og hævelser. Kan være alvorlig. Tal med din læge Ring 112 eller søg omgående læge eller skadestue ved tegn på ovenstående alvorlige bivirkninger.
Andre bivirkninger:
Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter): Udslæt, nældefeber, påvirkning af leveren.
Pakningsstr.:
Arax Junior: 10 tabletter. Arax: 10, 20 og 50 tabletter. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Læs indlægssedlen og evt. oplysningerne på emballagen grundigt inden du bruger dette lægemiddel. Dette er uddrag fra produktresume, komplet produktresume findes på www.produktresume.dk - dagsaktuel pris: www.apopro.dk
Sidst opdateret d. 05/04-2023.