Gå til hovedindhold
Hurtig levering 0-2 hverdage
Symptomergreater than icon
Pamol Flash
  • 18 år +
  • Fast lav pris

pamol

Pamol Flash

  • 8 stk Smeltetabletter
  • 500 mg
  • Paracetamol
$nuværende pris  29,95 kr
Fragt ikon
Hurtig levering 0-2 hverdage
Pakning ikon
Fri fragt ved køb for over 249 kr. (Værdi 29 kr.)

  • Bemærk, ingen returret på lægemidler
  • Du skal være 18+ for at købe dette produkt
  • Fast lav pris gælder i forhold til markedet generelt

Produktdetaljer

Smertestillende smeltetabletter, der bruges til lindring af svage smerter og/eller til nedsættelse af feber hos voksne.

I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl, om du må bruge medicinen, bør du kontakte egen læge.

Dosering
  • Den anbefalede dosis til voksne er:
    • Den maksimale anbefalede dosis er
      • 3000 mg paracetamol daglig, svarende til 6 tabletter daglig.
    • Den normale dosering:
      • 1 tablet af 500 mg, gentaget efter behov med et interval på mindst 4 timer.
    • I tilfælde af kraftige smerter eller høj feber:
      • 2 tabletter gentaget efter behov med et interval på mindst 4 timer.

Doseringen må ikke overstige 6 tabletter af 500 mg i løbet af 24 timer.

  • Ved nedsat nyrefunktion:
    • Der bør gå mindst 8 timer mellem indtagelse af tabletterne.

Tabletten bør suttes, men ikke tygges. Tabletten kan også opslæmmes i et halvt glas vand.

Advarsler og forsigtighedsregler

De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.

  • Tag ikke dette lægemiddel, hvis:
    • du er overfølsom (allergisk) over for det aktive stof eller et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægssedlen).
    • du lider af phenylketonuri (på grund af indholdet af aspartam).
    • din lever ikke virker normalt.
  • Forsigtighedsregler:
    • Pamol Flash bør bruges med forsigtighed, hvis du:
      • er voksen og vejer mindre end 50 kg.
      • har nedsat leverfunktion eller Gilberts syndrom.
      • lider af kronisk alkoholisme.
      • har en dårlig ernæringstilstand (kronisk fejlernæring).
      • er dehydreret.
      • har stærkt nedsat nyrefunktion
  • Brug af anden medicin:
    • Nogle lægemidler kan påvirke- eller blive påvirket af indtagelsen af Pamol Flash. Det er især vigtigt, at du fortæller lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager følgende lægemidler, da dosis måske skal justeres:
      • Medicin mod urinsur gigt (probenecid).
      • Smertestillende medicin (salicylamid).
      • Medicin mod kvalme og opkastning (metochlopramid, domperidon).
      • Medicin mod forhøjet kolesterolniveauer i blodet (cholestyramin).
      • Medicin mod epilepsi (carbamazepin, fenytoin, fenemal, primidon).
      • Vitamin K antagonister (f.eks. warfarin eller andre coumariner).
      • Naturlægemidler indeholdende perikon.
      • Antibakterielt medicin (rifampicin).
      • Antibiotika (flucloxacillin).
      • Anden medicin, som påvirker leverens funktion, eller som er kendt for at være skadelig for leveren. Tal med lægen inden du tager Pamol Flash.
  • Graviditet og amning:
    • Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge lægen eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.
    • Kan om nødvedigt anvendes under graviditet og amning. Bør tages i den laveste effektive dosis, så kort tid som muligt og med lavest mulige hyppighed.
    • Udskilles i modermælk, men der forventes ingen påvirkning af det ammede barn i de anbefalede doser.
  • Trafik- og arbejdssikkerhed:
    • Pamol Flash påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
  • Overdosering:
    • Viser sig generelt indenfor 24 timer:
      • Kvalme, opkastning, appetitløshed, bleghed og mavesmerter. Det er især børn, ældre samt personer med leversygdom, alkoholisme, alvorlig fejlernæring eller personer i behandling med lægemidler, som påvirker leveren, der har risiko for forgiftning ved overdosering.
      • Enhver patient som har indtaget en overdosis, skal anses som værende i risiko for at få leverskade og skal derfor behandles derefter. Kontakt straks lægen.
Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.

  • De mulige bivirkninger som du kan opleve er:
    • Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):
      • Påvirkning af leveren (kan være alvorlig).
    • Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):
      • Allergiske reaktioner: Udslæt med kløe, allergisk reaktion med væskeophobning i slimhinder og hud især ved ansigt og tunge eller vejrtrækningsbesvær (alvorlig).
      • Alvorlige hudreaktioner.
    • Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data):
      • Nedsat eller øget leverenzym (skade på leveren)
      • Blodsygdomme: nedsat antal blodplader som kan resultere i næseblod og blødning fra tandkødet; nedsat antal hvide blodlegemer som kan resultere i en øget modtagelighed for infektioner.
Opbevaring og holdbarhed
  • Opbevares utilgængeligt for børn.
  • Ingen særlige opbevaringsbetingelser.
  • Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
  • Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Sidst opdateret d. 16/02-2024.


Specifikationer

Indhold

8 stk Smeltetabletter

Mærke

Enhedspris

3,74 kr. / stk

Varenummer

408669

Se andre lægemidler med samme aktive stofarrow pointing to the right
Apoteker
Vi sørger for hurtig levering

Bestil trygt din receptmedicin

Du kan trygt bestille din receptmedicin online - alt du skal gøre er, at følge tre enkle skridt: Log ind med MitID, vælg din recept og læg din medicin i kurven og læn dig tilbage og vent på, at vi leverer.

tilbudsvarer

Find dine favoritter på tilbud

Her kan du altid finde gode tilbud - måske kan du lægge dine favoritter i kurven til en fantastisk pris i dag?

Har du brug for hjælp?

Vidste du, at din receptmedicin altid bliver kontrolleret og pakket under diskrete og sikre forhold af vores apoteksteam som også vedlægger en personlig vejledning til brugen af denne. Du kan også kontakte farmaceuterne og farmakonomerne i apoteksteamet, hvis du har brug for råd og vejledning.

Farmaceut på apotek
Få personlig rådgivning
Mød apoteksteamet