Apopro

Økologisk certificeret hudpleje

Økologisk certificeret hudpleje vokser sig stadig større på det danske marked og du får som forbruger flere og flere valgmuligheder, når du ønsker produkter som er økologisk certificerede.

Gode råd fra apoteket

På Apopro.dk har vi mange forskellige mærker med økologisk certificering. Du kan altid filtrere på mærkning i venstre side af skærmen.

 

Find økologisk certificeret hudpleje her

Find hudpleje her

Når du vælger økologisk certificeret hudpleje, får du produkter, hvor de økologiske råvarer der er anvendt, er dyrket uden brug af kunstgødning og sprøjtemidler. Huden er kroppens største organ og mange stoffer kan optages fra huden og ind i kroppen, derfor kan det være fornuftigt at vælge hudplejeprodukter uden unødig kemi.

Eco-Cert/COSMOS mærket

I Danmark findes der ikke et økologimærke specielt til hudpleje, som det du f.eks. er vant til, når du køber mælk og grøntsager i supermarkedet. I stedet kan du holde øje med Eco-Cert/COSMOS mærket. Eco-Cert er et økologimærke udviklet i Frankrig.

Dette mærke kan du finde på alt fra cremer, til tøj og rengøringsmidler. Eco-Cert mærket viser dig, at det overholder certificeringskravene til indhold af ingredienser af økologisk og naturlig oprindelse. Hvis et produkt er Eco-Cert mærket, er det desuden også fri for parabener og syntetiske parfumestoffer og farvestoffer.

Eco-cert deles op i to kategorier; naturprodukter og økologisk certificerede produkter.

- I naturprodukterne skal minimum 5 % af ingredienserne være økologiske og 50 % af ingredienserne være plantebaserede.

- I de økologiske produkter skal minimum 10 % af ingredienserne være økologiske og 95 % af ingredienserne være plantebaserede.

Vær dog opmærksom på, at du kun vil kunne finde meget få hudplejeprodukter der er 100 % økologiske. Det skyldes blandt andet at hovedingrediensen i de fleste hudplejeprodukter er vand og indtil videre kan vand ikke klassificeres som økologisk. Desuden indeholder mange hudplejeprodukter hjælpestoffer af mineralsk oprindelse. 100% økologisk hudpleje findes derfor kun som helt rene olier, uden tilsatte hjælpestoffer. Det kan f.eks. være ren Arganolie der er økologisk. Se bl.a. denne fra SARD Kopenhagen

De økologisk certificerede hudplejeprodukter som du kan få på markedet i dag, er både lækre for huden, men også æstetisk lækre at se på. Producenterne er gode til at lave økologisk certificeret hudpleje, som er pakket ind i lækkert design, som også pynter på badeværelseshylden. Om det så er Rudolph Cares støvede rosa indpakning eller Apotekets egen serie, i de lækre brune flakoner i gammel apoteker stil, så er det ikke produkter som skal gemmes væk i et skab, men vises stolt frem på badeværelsets hylder.

Vær opmærksom på at økologisk certificeret ikke er ensbetydende med at produkterne er allergi venlige. Nogle plantebaserede ingredienser f.eks. æteriske olier er kendt for at være allergi fremkaldende. Hvis du ønsker et økologisk certificeret produkt, der også er allergivenligt, så skal du også kigge efter allergimærkning, f.eks. Allergi Certified, som findes på flere af de økologisk certificerede produkter fra bl.a. Rudolph Care.

Vil du vide mere om de forskellige mærkninger, kan du også læse vores artikel her.

Har du brug for hjælp?