Atopisk eksem: Gode råd og tips til børneeksem
Røde kinder. Kløe. Tør hud, der skaller. Hvis du har et barn med atopisk eksem (også kendt som børneeksem), så kender du sikkert de symptomer alt for godt. Atopisk eksem er en hudlidelse, der fylder i hverdagen. Ikke fordi det er farligt, men fordi det er frustrerende; både for barnet og for dig som forælder. I denne artikel får du et overblik over, hvad atopisk eksem egentlig er, hvordan det ser ud, hvad der kan forværre eksemet, og hvordan du bedst lindrer og forebygger.

Hvad er atopisk eksem?
Atopisk eksem har flere navne og kaldes for eksempel også børneeksem, atopisk dermatitis eller astmaeksem.
Atopisk eksem er en ikke-smitsom hudsygdom, der især rammer børn. Den viser sig som tør, rød og kløende hud – typisk i ansigtet, albuebøjninger, knæhaser og på kroppen. Atopisk eksem kommer i udbrud, som kan vare i dage eller uger ad gangen, og kræver løbende pleje og opmærksomhed.
Atopisk eksem rammer omkring hvert femte barn i Danmark.
Men hvorfor får nogle børn atopisk eksem – og andre ikke? Det korte svar er, at det ofte handler om arvelighed. Hvis én eller begge forældre har haft eksem, astma eller allergi, er der nemlig større risiko for, at barnet også udvikler atopisk eksem. Huden hos børn med eksem mangler nogle af de naturlige fedtstoffer, der normalt beskytter mod udtørring og irritation. Det betyder, at huden lettere bliver påvirket af vind, kulde, varme, parfume eller visse tekstiler.
Atopisk eksem er altså ikke noget, barnet "får udefra" – det er en medfødt sårbarhed i huden, som kræver ekstra omsorg i hverdagen.
Symptomer på atopisk eksem hos børn
Atopisk eksem viser sig lidt forskelligt fra barn til barn – men der er nogle typiske tegn, du kan holde øje med:
- Tør og ru hud, ofte med skæl eller sprækker
- Rødme og irritation, især i ansigtet, på halsen og i bøjefurer som albuer og knæhaser
- Intens kløe, som kan gøre det svært for barnet at sove
- Revner eller sår, særligt ved øreflipper, hænder eller fødder
- Fortykket eller læderagtig hud ved længerevarende eksem
Hos spædbørn sidder børneksem ofte i ansigtet og på kroppen, mens det hos større børn typisk optræder i bøjefurerne. Kløen er ofte det, der fylder mest – både for barnet og for familien. Når barnet kradser i huden, forværres eksemet, og der kan opstå små sår og rifter, som giver risiko for infektion.
Derfor er det vigtigt at handle tidligt, når symptomerne blusser op – både med pleje og behandling via lægen.
Hvad trigger atopisk eksem?
Atopisk eksem kan blusse op ud af det blå – men ofte er der noget, der sætter gang i det. Noget huden reagerer på. Det kaldes triggere, og det er forskelligt fra barn til barn, hvad der udløser et udbrud. Men der er nogle typiske syndere, du kan holde øje med:
Almindelige triggere:
- Kulde og tør luft – især om vinteren
- Sved og varme – for eksempel under leg eller ved for varmt tøj
- Uld og ru tekstiler
- Parfume og tilsætningsstoffer i cremer, sæbe og vaskemiddel
- Infektioner som forkølelse og feber
- Pollen eller husstøvmider – især hvis barnet også har allergi, kan dette forværre atopisk eksem
Det kan være en god idé at føre lidt dagbog, hvis barnets eksem blusser ofte op. Så kan du måske finde et mønster og undgå nogle af de værste triggere.

Den daglige pleje af huden – er vigtig at huske
Når det kommer til atopisk eksem, er den rette pleje vigtig. Huden har brug for hjælp til at holde på fugten og modstå irritation – hver dag, også når der ikke er udbrud. Det er lidt som at vande en plante: du ser måske ikke effekten med det samme, men hvis du glemmer det, visner den.
Gode vaner i hverdagen, hvis dit barn har tendens til atopisk eksem:
- Smør med fed fugtighedscreme hver dag – helst to gange dagligt
- Vælg parfumefri produkter – også til bad og tøjvask
- Undgå for lange bade – 5-10 minutter i lunkent vand er nok
- Brug bade- eller vaskeolie i stedet for sæbe
- Dup huden tør med et blødt håndklæde – undgå at gnide
Jo mere konsekvent du er med hudplejen, jo mere modstandsdygtig bliver huden.
Produkter
Pleje ved udbrud – hvad kan du gøre?
Når eksemen blusser op, gælder det om at reagere hurtigt. Det handler om at pleje huden rigtigt, hvilket hjælper med at berolige huden og dæmpe irritation og kløe.. Og det kræver typisk lidt ekstra end den daglige fugtighedspleje.
- Smør fugtighedscreme på – både morgen og aften. Vælg gerne en creme med en høj fedtprocent, meget gerne over 80 procent. For eksempel DermaKnowlogy MDO2 Lipid Light Balm med 92 %
- Undgå at barnet kradser – korte negle og bomuldshandsker kan hjælpe.
- Hold huden ren og tør – men skånsom vask er vigtig.
- Giv kløelindring – for eksempel med kølende cremer eller lotions uden parfume. Astion Pharma Creme er egnet til eksem og tør hud.

Sådan behandler du et udbrud af atopisk eksem
Hvis udbruddet er voldsom eller ikke går over af sig selv efter nogle dage, så kan medicinsk behandling være nødvendig. Kontakt altid lægen inden du behandler børn. Husk at håndkøbsmedicin aldrig må bruges til børn under 2 år andet end efter lægens anvisning.
- Brug en mild binyrebarkhormoncreme – for eksempel hydrocortison – i en kort periode, som anvist af lægen eller apoteket. Vælg for eksempel Mildison Lipid (læs uddrag af produktresumé her).
Det er helt normalt at være lidt nervøs for hormoncremer, men når de bruges korrekt og i korte perioder, så har de få bivirkninger og kan samtidig få ro på eksemen, så barnet kan sove, lege og være sig selv igen.
Hvis huden væsker, gør ondt eller bliver betændt, bør du kontakte lægen også selvom behandling med binyrebarkhormon er startet. I nogle tilfælde er der behov for supplerende behandling mod infektion.
Produkter
Gode produkter til atopisk eksem
Hvis dit barn har atopisk eksem, så har huden brug for ro, fugt og beskyttelse. Det er no-go med parfume, alkohol og andre unødvendige tilsætningsstoffer.
Det er en god idé at vælge fedtcremer, når du smører med fugtighedcreme. Det styrker hudbarrieren. Derudover er barrierecreme med til at beskytte mod vind, kulde og fugt.
Hos Apopro finder du gode produkter fra blandt andre Faaborg Pharma, A-Derma og La Roche-Posay, som er kendt for deres hudvenlige formuleringer – udviklet til sart og atopisk hud.
Har du brug for hjælp til at vælge, sidder vores farmakonomer og farmaceuter klar til at guide dig. For når huden driller, er det rart at få personlig vejledning – uden at skulle ud ad døren.
Gode råd i hverdagen
Små tiltag kan hjælpe med at reducere generne i hverdagen:
- Hold neglene korte for at mindske hudskader ved kradsning
- Brug kølende omslag ved intens kløe
- Undgå kendte triggere som tør luft, stærk varme eller parfume
- Sørg for regelmæssig søvn, da træthed kan forværre kløe
Produkter
Hvornår bør du søge hjælp?
Det er vigtigt at vide, hvornår der skal søges lægehjælp. Hvis eksemet ikke forsvinder af sig selv, det forværres, eller hvis der opstår tegn på infektion, bør lægen kontaktes. Tidlig behandling kan reducere gener og forebygge, at eksemet udvikler sig.
På apoteket kan du altid få rådgivning om hudplejeprodukter og gode rutiner, der kan understøtte behandlingen og give en lettere hverdag med atopisk eksem.

Spørg apoteksteamet
Atopisk eksem er en kronisk hudsygdom, hvor daglig hudpleje spiller en vigtig rolle i at støtte hudens barriere og reducere tørhed. Pleje kan ikke behandle sygdommen, men det kan gøre huden mere robust og lindre symptomer. Behandling kræver lægelig vurdering og kan suppleres med receptpligtige lægemidler.
Hos Apopro står farmaceuter og farmakonomer klar til at rådgive både voksne og forældre til børn med eksem. Vi hjælper med at finde den rette hudpleje, vejlede om medicin og give gode råd til hverdagen med atopisk eksem.
Mere om pleje af problemhud
Vores farmakonomer er uddannet i at rådgive om hudpleje. Som farmakonom har man en sundhedsfaglig baggrund, der giver indsigt i både hudens opbygning, de aktive ingredienser i hudplejeprodukter og hvordan de spiller sammen med medicin og andre behandlinger. Læs flere artikler fra apoteksteamet her.
artikler
Forældre og børnTør hud hos børn
HudplejeFarmakonomens guide til tør hud



























