Apopro
Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK

Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK

20 stk Filmovertrukne tabletter
Aktive stoffer: Acetylsalicylsyre, Codein 500+9,6 mg (Håndkøb, apoteksforbeholdt) - Se andre lægemidler med samme aktive indholdsstof.
Mærke: kodimagnyl
Læs produktbeskrivelsen Læs produktbeskrivelsen Læs produktbeskrivelsen

Uddrag af produktresumé

Produktinformation:

Kodimagnyl Ikke-stoppende "DAK" filmovertrukne tabletter (1 tablet indeholder 9,6 mg codeinphosphathemihydrat, 500 mg acetylsalicylsyre og 150 mg magnesiumoxid).

Anvendelse:

Til patienter over 15 år til behandling af akutte moderate smerter, som ikke anses for at kunne lindres med andre analgetika som paracetamol eller ibuprofen (alene).

Dosering:

1-2 tabletter, højst 4 gange daglig. Kodimagnyl Ikke-stoppende må ikke tages i mere end 3 dage. Hvis smerterne ikke lindres i løbet af 3 dage, skal du rådføre dig med din læge. Børn under 15 år: Må ikke anvendes uden lægens anvisning.

Må ikke anvendes:

Ved overfølsomhed overfor acetylsalicylsyre, codein, magnesiumoxid eller et eller flere af hjælpestoffene, tidligere allergiske/astma-lignende symptomer ved brug af NSAID/salicylater, frisk blødning fra mave-tarmkanalen, blødningstendens, svært nedsat lever-/nyre-/hjertefunktion, graviditet i 7.-9. måned, børn under 15 år med feber, smertelindring hos børn og unge (0-18 år) efter fjernelse af mandler/polypper, kvinder der ammer, hvis du omdanner codein til morphin meget hurtigt.

Særlige advarsler og forsigtighedsregler:

Astma, vejrtrækningsbesvær, bronkitis med rigeligt opspyt, hoste med slim, allergiske lidelser, tendens til mavesmerter/-ubehag, sygdom i mave-tarmslimhinden, nedsat lever-/nyrefunktion, stofskiftesygdom. Kontakt lægen ved hyppige/daglige hovedpineanfald, utilstrækkelig smertelindring, langsom/overfladisk åndedræt, forvirring, søvnighed, små pupiller, kvalme, opkastning, forstoppelse, appetitløshed, eller hvis du skal opereres.

Andre mediciner:

Kontakt læge/apotekspersonalet, hvis du tager medicin mod for megen mavesyre, depression, sukkersyge, tolterodin, rifampicin, tetracyclin, flourquinoloner, probenecid, methotrexat, valproat, acetazolamid, warfarin, phenprocoumon, eptifibatid, clopidogrel, heparin, betablokkere, calciumantagonister, ACE-hæmmere, furosemid, spironolacton, NSAID, opioider, vaccine mod skoldkopper, ginkgo biloba, binyrebarkhormoner, beroligende medicin, sovemedicin, salicylater. Samtidig indtagelse af alkohol kan virke sløvende. Undgå langvarig brug til ældre. Overskrides anbefalet dosis, kan der opstå livstruende forgiftning. Søg straks læge ved mistanke om overdosering.

Graviditet:

Bør ikke anvendes af kvinder, der planlægger at blive gravide. Må ikke anvendes: De sidste 3 måneder af graviditeten. Kun efter aftale med lægen: De første 6 måneder af graviditeten.

Amning:

Må ikke anvendes.

Bivirkninger:

Meget almindelige: Blodet er længere tid om at størkne, mavesmerter, halsbrand, sure opstød.

Almindelige: Vejrtrækningsbesvær hos astmatikere, øget blødningstendens, hovedpine, søvnløshed, kvalme, irritation, smerter/ubehag fra den øvre del af mave-tarmkanalen, opkast, forstoppelse, diaré, nældefeber.

Ikke almindelige: Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer) pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion), kan være livsfarligt, skjulte indre blødninger, blodigt opkast, sort afføring pga. blødning i mave-tarmkanalen, svimmelhed, sløvhed, tinnitus, astma, udslæt, svedtendens, løbende næse, træthed.

Sjældne: Hjerneblødning; kraftige blødninger fra den øvre del af mave-tarmkanalen eller hul på tarmen; åndenød; forstyrrelse i nyrefunktionen; allergisk reaktion med væskeophobning i slimhinder og hud især ved læber og hals; gulsot pga. nedbrydning af røde blodlegemer hos patienter med medfødt glucose-6-phosphat dehydrogenase; svækket vejrtrækning, blåfarvning af læber og negle. Bleghed og træthed pga. blodmangel efter langvarig behandling; dosisrelateret forbigående tab af hørelsen; forhøjede levertal; lavt blodsukker; lavt blodtryk; opstemthed.

Meget sjældne: Sår og alvorlige betændelsestilstande i mave-tarmkanalen; svien bag brystbenet, sure opstød, synkebesvær pga. betændelse i spiserøret; voldsomme smerter og feber pga. akut betændelse i bugspytkirtlen; Reye's syndrom hos børn udtrykt ved feber, opkastninger og sløret bevidsthed; ændring i blodets sammensætning, som viser sig ved for eksempel almen sløjhed, tendens til betændelse (især halsbetændelse) og feber eller blødning fra hud og slimhinder og blå mærker; blæreformet udslæt og betændelse af huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber; kraftig afskalning af huden, nyreskader. Mundbetændelse; forsnævringer af tarmen; forværring af irriteret tyktarm; mindre blødning i hud og slimhinder; feber, udslæt i ansigt og på arme og ben; dosisrelateret mild, forbigående leverbetændelse (gulsot) i forbindelse med nogle virussygdomme; risiko for afhængighed, forhøjet magnesium i blodet (hypermagnesiæmi), set efter langvarig anvendelse til patienter med nyresvækkelse.

Pakninger: 10 stk. og 20 stk.

Se dagsaktuel pris (20 stk.) på www.medicinpriser.dk. Læs indlægssedlen i pakningen omhyggeligt. Kontakt lægen eller apoteket, hvis du har spørgsmål.

Registreringsindehaver: Orifarm Generics A/S, Energivej 15, 5260 Odense S. SPC dato: 21.09.2021.

Sidst opdateret d. 16/02-2024.

Læs mere

Leveringspris: fra 29,00 kr Gratis

{{ '37.55' | customcurrency}}
Læg i kurv

Køb for {{freeShipping | customcurrency}} mere, og få fri fragt Recept-og apoteksforbeholdte lægemidler undtaget

Tillykke du har opnået fri fragt

4.8 på Trustpilot

Dag-til-dag levering

Bevilling fra Lægemiddelstyrelsen

Produktbeskrivelse

Kodimagnyl Ikke-stoppende "DAK" er smertestillende lægemiddel til voksne og børn over 15 år, til behandling af akutte moderate smerter, som ikke anses for at kunne lindres med andre smertestillende lægemidler som paracetamol eller ibuprofen.

Kodimagnyl Ikke-stoppende "DAK" bør ikke gives til børn under 15 år uden lægens anvisning.

I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl om du må bruge medicinen bør du kontakte egen læge.

Dosering

  • Den anbefalede dosis er:
    • Voksne og børn over 15 år:
      • 1 - 2 tabletter, højst 4 gange dagligt.
    • Svært nedsat nyre- og leverfunktion:
      • Bør ikke anvendes
    • Nedsat nyre- og leverfunktion:
      • Dosisreduktion er nødvendig. Tal med lægen.

Advarsler og forsigtighedsregler:

De vigtigste advarsler og forholdsregler, som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.

  • Tag ikke dette lægemiddel:
    • hvis du er overfølsom (allergisk) over for de aktive stoffer eller et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægssedlen).
    • hvis du tidligere har fået allergiske eller astma-lignende symptomer ved brug af smertestillende medicin (af typen NSAID eller salicylater).
    • hvis du har frisk blødning fra mave-tarmkanalen (blodigt opkast og/eller sort afføring).
    • hvis du har tendens til blødning f.eks. på grund af K-vitaminmangel, blødersygdom eller lavt antal blodplader.
    • hvis du har svært nedsat hjerte-, lever- eller nyrefunktion.
    • hvis du er gravid i 7. - 9. måned.
    • til smertelindring hos børn og unge (i alderen 0-18 år) efter fjernelse af mandler eller polypper på grund af anstrengt vejrtrækning under søvn (obstruktiv søvn-apnø) eller til børn under 15 år med feber.
    • hvis du ved, at du omdanner codein til morphin meget hurtigt
    • hvis du ammer.
  • Advarsler og forsigtighedsregler
  • Kontakt lægen før du tager Kodimagnyl Ikke-stoppende, hvis du:
    • har astma, vejrtrækningsbesvær, bronkitis med rigeligt opspyt, hoste med slim eller allergiske lidelser.
    • har tendens til smerter og ubehag fra maven f.eks. mavesår eller sygdom i mave-tarm slimhinden.
    • har nedsat lever- eller nyrefunktion.
    • om nogle dage skal igennem større planlagt kirurgisk indgreb da behandling bør ophøre.
    • skal vaccineres mod skoldkopper.
    • har en stofskiftesygdom (mangel på enzymet glucose-6-phosphat dehydrogenase).
    • tager blodfortyndende medicin.

Ved længerevarende brug af enhver type smertestillende medicin kan hovedpine blive værre og opstå hyppigere. Det kaldes medicin-overforbrugs-hovedpine. Kontakt din læge hvis du får hyppige eller daglige hovedpineanfald under behandlingen med Kodimagnyl Ikke-stoppende.

Det frarådes at give Kodimagnyl Ikke-stoppende til børn med vejrtræknings-problemer, da symptomerne på morphinforgiftning kan blive værre hos disse børn. Hos småbørn kan brugen af magnesiumhydroxid medføre hypermagnesiæmi, navnlig hvis de har nyresvækkelse eller lider af dehydrering.

  • Brug af anden medicin:

  • Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. Det er især vigtigt, hvis du tager:
    • Medicin mod depression.
    • Medicin mod hyppig vandladning (tolterodin).
    • Medicin mod for megen mavesyre
    • Medicin til behandling af sukkersyge.
    • Blodfortyndende medicin.
    • Visse typer hjertemedicin (quinidin, betablokkere, calciumantagonister, ACE- hæmmere).
    • Vanddrivende medicin (furosemid, spironolacton).
    • Smertestillende medicin (NSAID, opioider, salicylater).
    • Såfremt du anvender acetylsalicylsyre dagligt forebyggende for den hjertebeskyttende virkning, og lejlighedsvis bruger ibuprofen, bør acetylsalicylsyre indtages mindst 2 timer før ibuprofen.
    • Medicin mod infektion (rifampicin, tetracyclin, flourquinoloner).
    • Medicin mod urinsur gigt (probenecid).
    • Medicin mod visse former for gigt og kræft (methotrexat).
    • Medicin mod højdesyge og grøn stær (acetazolamid).
    • Medicin mod epilepsi (valproat, acetazolamid).
    • Vaccine mod skoldkopper.
    • Naturlægemidler eller kosttilskud, der indeholder Ginkgo biloba.
    • Binyrebarkhormoner.
    • Beroligende medicin eller sovemedicin.
  • Brug af Kodimagnyl Ikke-stoppende sammen med mad, drikke og alkohol:
    • Kodimagnyl Ikke-stoppende kan tages både med og uden føde.
    • Vær opmærksom på at samtidig indtagelse af alkohol kan virke sløvende.
  • Graviditet og amning:
    • Graviditet:
      • Bør kun anvendes ved tvingende nødvendighed de første 6 måneder af graviditeten og dosis bør være så lav og behandlingstiden så kort som muligt. Du må ikke anvende Kodimagnyl Ikke-stoppende de sidste 3 måneder af graviditeten, da du kan skade dit ufødte barn.
    • Amning:
      • Tag ikke Kodimagnyl Ikke-stoppende, mens du ammer. Codein og morphin udskilles i modermælken og kan skade dit barn.
  • Trafik- og arbejdssikkerhed:
    • Kan anvendes.
  • Overdosering:
    • Tegn på overdosering:
      • Svimmelhed, tinnitus, døvhed, øget svedtendens, uro, kvalme, opkastning, hovedpine, forvirring, hurtig vejrtrækning, rastløshed, feber, i svære tilfælde risiko for hjertesvigt, akut nyresvigt, alvorlig nedsættelse af blodsukkeret hos børn. Derudover kan der opstå bevidstløshed, vejrtrækningsbesvær, eventuelt stop af vejrtrækning, muskelinfiltrationer, kramper og sløvhed (især hos børn), døsighed, udslæt, hævelser i ansigt, kløe, blåfarvning af huden, koma.

Bivirkninger:

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.

  • De mulige bivirkninger, som du kan opleve er:

    • Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 behandlede):
      • Ikke alvorlige:
        • Blodet er længere tid om at størkne; mavesmerter; halsbrand; sure opstød.
  • Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 - 10 ud af 100 behandlede):
    • Alvorlige:
      • Vejrtrækningsbesvær hos astmatikere.
    • Ikke alvorlige:
      • Tendens til blødninger; hovedpine; søvnløshed; kvalme; irritation samt smerter eller ubehag fra den øvre del af mave-tarmkanalen; opkast; forstoppelse; diaré; nældefeber.
  • Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 - 10 ud af 1.000 behandlede):
    • Alvorlige:
      • Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer) pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion), kan være livsfarligt; skjulte indre blødninger; blodigt opkast, sort afføring på grund af blødning i mave-tarmkanalen.
    • Ikke alvorlige:
      • Sløvhed, svimmelhed, tinnitus; astma; udslæt; svedtendens; løbende næse; træthed.
  • Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 - 10 ud af 10.000 behandlede):
    • Alvorlige:
      • Hjerneblødning; kraftige blødninger fra den øvre del af mave-tarmkanalen eller hul på tarmen; åndenød; forstyrrelse i nyrefunktionen; allergisk reaktion med væskeophobning i slimhinder og hud især ved læber og hals; gulsot pga. nedbrydning af røde blodlegemer hos patienter med medfødt glucose-6- phosphat dehydrogenase; svækket vejrtrækning, blåfarvning af læber og negle.
    • Ikke alvorlige:
      • Bleghed og træthed pga. blodmangel efter langvarig behandling; dosisrelateret, forbigående tab af hørelsen; forhøjede levertal; lavt blodsukker; lavt blodtryk; opstemthed.
  • Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 behandlede):
    • Alvorlige:
      • Sår og alvorlige betændelsestilstande i mave-tarmkanalen; svien bag brystbenet, sure opstød, synkebesvær pga. betændelse i spiserøret; voldsomme smerter og feber pga. akut betændelse i bugspytkirtlen; Reyes syndrom hos børn udtrykt ved feber, opkastninger og sløret bevidsthed; ændring i blodets sammensætning, som viser sig ved for eksempel almen sløjhed, tendens til betændelse (især halsbetændelse) og feber eller blødning fra hud og slimhinder og blå mærker; blæreformet udslæt og betændelse af huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber; kraftig afskalning af huden, nyreskader.
    • Ikke alvorlige:
      • Mundbetændelse; forsnævringer af tarmen; forværring af irriteret tyktarm; mindre blødning i hud og slimhinder; feber, udslæt i ansigt og på arme og ben; dosisrelateret mild, forbigående leverbetændelse (gulsot) i forbindelse med nogle virussygdomme; risiko for afhængighed.

Opbevaring og holdbarhed

  • Opbevares utilgængeligt for børn.
  • Opbevar Kodimagnyl Ikke-stoppende i blisterpakning ved temperaturer under 25 ºC.
  • Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
  • Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Sidst opdateret d. 16/02-2024.

Har du brug for hjælp?