K-vitamin

Hvad hjælper K-vitamin på?

K'et i K-vitamin står for koagulation, som betyder blodets evne til at “størkne”. Vitamin K bidrager til en normal størkning af blodet og er derfor en vigtig del af vores blodsystem.

Derudover har K-vitamin også en anden vigtig funktion idet det bidrager til at vedligeholde normale knogler ved at lejre kalk fra kosten ind i vores knogler via såkaldte GLA-proteiner.

Hvor får vi K-vitamin fra?

Som tidligere nævnt findes K-vitamin i 2 varianter K1 og K2.

K1-vitamin, eller Fylikinon som det også hedder, indtager vi gennem vores kost, det findes i større mængder i grønne bladplanter og derfor får vi K-vitamin fra grove grønne grøntsager, som bl.a. grønkål, spinat, spidskål og broccoli, samt fra krydderurter som persille, purløg og koriander og salater som bl.a. rucola og romaine. Derudover er der også K-vitamin i de røde kålvarianter som rød spidskål og rødkål. Og der er K-vitamin i kikærter samt i hvide og brune bønner.

Der findes også K-vitamin i andre fødevarer som fx. frugt, lever, nyrer, æggeblommer og mejeriprodukter.

K2 vitamin, der også hedder Menakinon, danner vi i vores tarme ved hjælp af tarmbakterier.

Cirka halvdelen af det K-vitamin vi skal bruge dannes i vores tarme.

Hvor meget K-vitamin skal man have om dagen?

Vores krop genanvender K-vitaminet mange gange til at danne det stof, der er en del af blodets evne til at størkne. Men det daglige indtag bør ligge på ca. 1 mikrogram pr. kg legemsvægt pr. døgn uanset er køn.

Hvorfor får baby K-vitamin?

Babyer har et meget lavt indhold af K-vitamin når de bliver født og da K-vitamin har betydning for blodets evne til at størkne og det kan derfor have stor betydning for barnets tendens til at bløde, giver man dem en injektion med K-vitamin kort efter fødslen.

En del af K-vitaminet bliver dannet i tarmbakterierne, og et spædbarn ikke har en effektiv bakterieflora fra fødslen. Det er også begrænset hvor meget K-vitamin barnet kan få i gennem modermælken, derfor giver man denne injektion for at sikre at de har K-vitamin nok.

Hvilke symptomer kan man opleve ved K-vitaminmangel?

Hvis man mangler K-vitamin kan man opleve en øget blødningstendens, dvs. blå mærker, næseblod og at det kan være svært at standse selv små blødninger ved smårifter.

Nogle personer er i øget risiko for at komme i K-vitamin-mangel. Det drejer sig om:

• spædbørn.
• personer der er født for tidligt.
• personer med leversygdom og skrumpelever.
• personer der lever af en ensidig kost eller er småtspisende.

Kan man opleve bivirkninger ved K-vitamin?

Der er ikke umiddelbart set bivirkninger ved indtag af K-vitamin i normale doser. Men hvis man indtager meget høje doser K-vitamin kan man se ændringer i blodet.

Skal gravide have ekstra K-vitamin?

De fleste vitamintilskud til gravide er tilsat K-vitamin og gravide behøver derudover ikke at indtage ekstra K-vitamin for at dække deres daglige behov.

K-vitamin og lægemidler?

Der findes en gruppe blodfortyndende lægemidler, der hedder Vitamin-K-antagonister. De virker ved at hæmme kroppen i at kunne genanvende K-vitaminet flere gange. På den måde har kroppen ikke lige så stor effekt af K-vitaminets evne til at størkne blodet. Hvis man er i behandling med en Vitamin K-antagonist, får man typisk målt en blodværdi der hedder INR-værdi.

Værdien er en guide man kan bruge for at se om blodet er fortyndet nok, så man ikke får blodpropper. INR-værdien kan også vise om man har indtaget mere K-vitamin end man plejer, da K-vitamin modvirker den blodfortyndende effekt af lægemidlerne. Nogle mennesker spiser i perioder, fx. i forbindelse med højtiderne, større mængder K-vitaminholdig mad, som fx stuvet grønlangkål. Det kan have indflydelse på INR-værdien.

Man bør også være opmærksom på at der findes kosttilskud som indeholder K-vitamin og derfor også kan have indflydelse på INR-værdierne.