Sådan lindrer du smerter og ubehag ved hæmorider
Hæmorider er udposninger på blodårerne (venerne) i og omkring din endetarm. Du kan bedst sammenligne dem med åreknuder – de sidder bare et mere generende sted. På fagsprog kalder vi tilstanden for hæmoroider eller noduli haemorrhoidales. Det er en meget hyppig og helt ufarlig lidelse, som vi opdeler i to typer:

Hvad er hæmorider?
Hæmorider er udposninger på blodårerne (venerne) i og omkring din endetarm. Du kan bedst sammenligne dem med åreknuder – de sidder bare et mere generende sted. På fagsprog kalder vi tilstanden for hæmoroider eller noduli haemorrhoidales. Det er en meget hyppig og helt ufarlig lidelse, som vi opdeler i to typer:
Indvendige eller udvendige hæmorider?
- Indvendige hæmorider: Sidder oppe i endetarmen. Tarmens slimhinde har ingen smertenerver, så de gør sjældent ondt, men de bløder nemt. Du opdager dem typisk som lyst, frisk blod på toiletpapiret eller i kummen.
- Udvendige hæmorider: Sidder under huden direkte ved endetarmsåbningen. Området er rigt på følenerver, og det er derfor de udvendige hæmorider, der danner ømme knuder og giver kløe, svie og smerte.
De 4 grader af indvendige hæmorider
Vi inddeler de indvendige hæmorider i fire grader, alt efter hvor meget de falder ud af endetarmsåbningen (fremfald), når du presser på toilettet:
Grad 1: Sidder helt indvendigt. Buler ikke ud, men kan bløde ved toiletbesøg.
Grad 2: Buler ud, når du presser, men glider automatisk på plads bagefter.
Grad 3: Hænger permanent ud som en blød bule, men du kan forsigtigt skubbe den på plads i tarmen med en ren finger.
Grad 4: Er stor, hænger konstant ud og kan ikke skubbes på plads. Denne grad er sjælden, men giver flest gener og smerter.
Hæmorider i grad 1 og 2 samt mindre udvendige hæmorider kan du prøve selv at lindre og behandle derhjemme med håndkøbsmedicin eller medicinsk udstyr og gode toiletvaner. Oplever du symptomer på grad 3 eller 4, skal du kontakte din læge, da det ofte kræver en behandling på recept eller anden behandling med henvisning. Hvis du gentagne gange oplever blødning fra tarmen, bør du altid kontakte lægen, da det kan skyldes andre mere alvorlige ting end hæmorider.
Typiske symptomer på hæmorider
Symptomerne på hæmorider har det med at komme og gå i perioder. Jo større hæmoriderne er, jo mere vil de typisk genere dig i hverdagen. Hold øje med disse klassiske tegn:
- Blødning ved toiletbesøg: Det hyppigste symptom. Du opdager det som lyst, frisk blod på toiletpapiret eller som dryp i toiletkummen.
- Kløe, svie og ubehag: Området omkring endetarmsåbningen bliver nemt irriteret og sart, hvilket skaber en intens kløe.
- Følbare "buler": Bløde udposninger, du kan mærke, når du tørrer dig. De kan enten glide på plads af sig selv eller skubbes forsigtigt ind efter toiletbesøg.
- Besværlig hygiejnen: Udposningerne kan gøre det svært at holde området helt rent. Det samme gælder, hvis hæmoriden har efterladt små, harmløse hudflapper (marisker), som kan være kosmetisk generende.
- Milde eller ingen smerter: Mindre hæmorider (grad 1 og 2) gør sjældent ondt. Smerter og en konstant følelse af fylde opstår typisk først ved de større hæmorider (grad 3 og 4).
Oplever du pludselige, svære smerter?
Hvis en hæmoride pludselig hæver voldsomt op og giver store smerter, skyldes det ofte, at den er fyldt med størknet blod. Tilstanden er ufarlig, men kræver lægehjælp for at lindre ubehaget. Din egen læge vil typisk give dig smertestillende behandling, mens man på hospitalet kan vælge at tømme det størknede blod ud via et lille snit i lokalbedøvelse.
Hvorfor får du hæmorider?
Det korte svar er, at du får hæmorider på grund af øget tryk. Hæmorider opstår, når blodårerne i endetarmen bliver udsat for et så voldsomt mekanisk pres, at de udvider sig, mister deres elasticitet og danner udposninger. Hvis vi opdager en hæmoride som et tilfældigt fund uden symptomer, skal der i øvrigt overhovedet ikke ske yderligere behandling.
Det store pres i hverdagen skyldes oftest forstoppelse og hård mave, hvor du er tvunget til at presse ekstra meget for at komme af med afføringen. Men dine toiletvaner spiller også en stor rolle. Sidder du for længe med telefonen på toilettet, øges tyngdetrykket på endetarmen automatisk på grund af toiletsædets udformning. Trykket kan også stige akut ved tunge løft og hårdt fysisk arbejde, hvor du spænder kraftigt i mavemusklerne, eller hvis en stillesiddende livsstil sløver din naturlige tarmfunktion.
Hæmorider under graviditet
Det er meget udbredt at få hæmorider, når du er gravid eller lige har født. Det skyldes primært det øgede pres i bækkenet, hvor den voksende livmoder trykker tungt på blodårerne, så blodet har sværere ved at løbe frit væk fra endetarmen.
Samtidig danner din krop under graviditeten store mængder af hormonet progesteron, som får kroppens væv og vener til at slappe mere af. Det gør blodårerne langt mere sårbare over for at udvides.
Sådan behandles hæmorider
Når du skal af med hæmorider, skal du gribe ind på to fronter: Du skal lindre de akutte gener her og nu, og du skal fjerne årsagen, så du slipper for nye udbrud.

Trin 1: Stop smerte og kløe fra hæmorider med medicin
Har du stærke smerter eller en hæmoride, der er betændt og hævet? Så skal du kontakte lægen. Hvis du kun har milde gener som kløe, svie og irritation, så kan du dæmpe dit ubehag med midler til hæmorider i håndkøb. Håndkøbs lindring af hæmorider virker typisk ved at dæmpe kløe og irritation.
Hos Apopro har vi to målrettede håndkøbslægemidler, de kan bruges ved milde gener fra hæmorider:
Lidoposterin rektalsalve (med Lidocain) og Venoruton kapsler (med Troxerutin).
Lidoposterin 50 mg/g lidocain, 25 g rektalsalve (læs uddrag af produktresumé her)
Venoruton 300 mg hydroxyethylrutosider, 100 stk hårde kapsler (læs uddrag af produktresumé her)
Lidoposterin er en lokalbedøvende rektalsalve, der lindrer milde smerter og kløe lokalt i forbindelse med hæmorider. Venoruton virker på de små blodkar, der blandt andet er i endetarmsområdet og hjælper på den måde med at reducere hævelse og ødem ved hæmorider.
Produkter
Trin 2: Lindr generne med medicinsk udstyr
Hvis dine symptomer er milde, kan du også bruge produkter fra vores kategori til symptomlindring af hæmorider. Her finder du specialiserede salver godkendt som godkendt medicinsk udstyr, der lindrer kløe og irritation.
Vi har for eksempel Protocur rektalcreme , som er en creme der lindrer, symptomer som kløe, svie og smerte i endetarmsområdet.Vi har også sprays, som lindrer, hvis du har smerter, kløe og irritation. ActiProct Gel giver hurtig virkning.

Produkter
Forebyg fremtidige udbrud med blød mave
Medicin og cremer lindrer dine symptomer, men hvis du fortsat har hård afføring, så slipper du ikke af med problemet. For at forebygge hæmorider og holde dem væk permanent, skal du først og fremmest fjerne presset på endetarmen. Det kan du gøre på flere måder:
- Drik rigeligt med væske: Du skal drikke mellem 1,5 og 2 liter vand om dagen, så din afføring ikke tørrer ud og bliver hård.
- Spis fibre: Fyld din kost med fuldkorn og grøntsager. Har din tarm brug for ekstra hjælp, kan du supplere med et fibertilskud som loppefrøskaller. Det bidrager til at opretholde sund tarmfunktion og fremmer tarmpassagen ved at binde væske i tarmen.
- Gå på toilettet, når du mærker trang: Det er vigtigt at gå på toilettet, når trangen melder sig. Hvis du holder dig, suger tarmen væsken ud af afføringen, så den bliver hård.
- Brug en taburet: Sæt fødderne op på en lille skammel, når du sidder på toilettet. Det løfter dine knæ, retter analkanalen ud og gør det langt lettere for kroppen at tømme tarmen uden pres.
- Tag et mildt afføringsmiddel ved akut forstoppelse: Hvis din mave er helt gået i stå, og du har smerter, så kan bruge afføringsmiddel i håndkøb. Der findes foreksempel nogle som virker ved at binde væsken i dine tarme, så afføringen bliver blød og lettere at komme af.
Produkter
Hvornår skal du søge læge?
Hvis det bløder fra endetarmen, skal du altid søge læge for at blive undersøgt for årsagen til blødningen. Selvom hæmorider er den hyppigste årsag, er det afgørende at udelukke andre sygdomme. Du bør også søge læge, hvis du får tiltagende gener, eller hvis håndkøbsbehandling ikke har hjulpet efter 1-2 uger.
Hvordan stilles diagnosen hos lægen?
For at lægen kan stille den præcise diagnose, mærker lægen først efter med en finger op i endetarmen. Derefter foretages eventuelt en anoskopi eller en sigmoideoskopi. Det er hurtige kikkertundersøgelser, hvor lægen ser ind i den nederste del af endetarmen med et lille rør (et skop). På den måde kan lægen få en klar oversigt over hæmoriderne og samtidig udelukke kræft i endetarmen eller den nedre del af tyktarmen.
Ofte stillede spørgsmål om hæmorider
Forsvinder hæmorider af sig selv?
Ja, milde hæmorider (grad 1 og 2) svinder ofte ind af sig selv i løbet af få uger, hvis du sørger for at holde din afføring blød, drikker rigeligt med vand og undgår at presse på toilettet.
Kan en hæmoride springe?
Ja. Der kan gå hul på en hæmoride på grund af hård afføring eller friktion. Det kan bløde kraftigt, hvilket kan se voldsomt ud, men det er sjældent farligt. Vask området forsigtigt med lunkent vand for at holde det rent.
Må jeg skubbe hæmoriden på plads igen?
Ja. Hvis der er tale om en grad 3 hæmoride, der poser ud efter et toiletbesøg, kan du med en ren finger forsigtigt skubbe den på plads i endetarmen igen. Det letter ofte det konstante ubehag.
Hvornår er det nødvendigt med kirurgisk behandling?
Kirurgisk behandling kommer typisk kun på tale, hvis du har store hæmorider (grad 3 eller 4), eller hvis medicinsk behandling på recept og ændrede vaner ikke har hjulpet. Ofte kan mindre indgreb dog gøre det. Den mest almindelige metode er en elastikbehandling (elastikligatur) hos en speciallæge, hvor en lille elastik lukker for blodtilførslen, så hæmoriden visner og falder af efter nogle dage. Ved de sværeste tilfælde kan en egentlig operation være nødvendig for at fjerne udposningerne.
Læs mere om intimpleje og maven
Kroppen kan drille på mange måder – også med de ting, vi ikke altid taler så højt om. Her finder du flere af apoteksteamets artikler om intimpleje, fordøjelse og maveproblemer med råd til, hvad du kan være opmærksom på i hverdagen.
artikler
Sygdomme og symptomerDriller maven?
Sygdomme og symptomerLuft i maven: Hvad skyldes det, og hvad kan du gøre?
Sygdomme og symptomerMaveproblemer: Sådan håndterer du dem



















