
Hæmoridecreme
Du har fundet vej til vores udvalg af hæmoridecreme, som bruges til at lindre og gener i forbindelse med hæmorider. Hæmorider er hævede blodkar i endetarmsåbningen, som kan give smerter, kløe, svie og blødning. Behandlingen afhænger af graden af hæmorider, men hæmoridecreme kan ofte hjælpe med at mindske ubehaget.
Vidste du, at hæmorider er meget almindelige og rammer op mod halvdelen af alle voksne på et tidspunkt i livet?
Hvad er hæmorider?
Hæmorider er en meget almindelig lidelse, der skyldes udvidede og hævede blodkar i endetarmens slimhinde eller ved endetarmsåbningen. De opstår, når det venøse blodtryk i området omkring endetarmen stiger, og blodkarrene derfor bliver udspilede og fortykkede. Der findes både indvendige og udvendige hæmorider - det afgøres af deres placering i forhold til endetarmsåbningen.
De indre hæmorider sidder inde i endetarmen, typisk over den såkaldte dentatlinje (grænsen mellem slimhinde og hud). De er ofte ikke synlige udefra, og de giver sjældent smerte, fordi slimhinden ikke indeholder smertereceptorer. Symptomerne er i stedet tendens til frisk, rød blødning ved toiletbesøg og eventuelt en følelse af ufuldstændig tømning. Hvis du oplever blødning ved afføring eller blod i afføringen bør du altid kontakte lægen.
De ydre hæmoride derimod, er placeret under dentatlinjen og dækket af følsom hud. Her kan hævelsen medføre smerte, kløe, svie og irritation – især hvis der opstår blodprop (en såkaldt trombosering) i hæmoriden.
Hæmorider forekommer i forskellige grader – fra små, indvendige hævelser, som kun giver lettere ubehag, til større udposninger, der kan glide ud gennem endetarmsåbningen ved toiletbesøg (prolaps). De kan inddeles i fire stadier:
- Grad 1: Små hæmorider, der ikke kan ses eller mærkes udefra, men som kan give blødning.
- Grad 2: Hæmorider, der kan bule ud under toiletbesøg, men som trækker sig tilbage af sig selv.
- Grad 3: Hæmorider, der skal skubbes tilbage manuelt efter toiletbesøg.
- Grad 4: Hæmorider, der konstant er uden for endetarmen og ofte kræver kirurgisk behandling.
De midler der fås i håndkøb er kun til lindring af ubehag i forbindelse med hæmorider. behandling skal du tale med lægen omkring, da det er på recept.
Årsager til hæmorider og disponerende faktorer
Flere forhold kan øge risikoen for at udvikle hæmorider. Den mest almindelige årsag er øget tryk i bughulen og endetarmen, for eksempel på grund af:
- Forstoppelse og hård afføring, som medfører, at man presser ved toiletbesøg.
- Graviditet, hvor trykket på blodkarrene øges, og hormonelle ændringer kan svække karvæggen.
- Overvægt og stillesiddende livsstil, der kan hæmme blodets tilbageløb fra endetarmen.
- Langvarig diarré eller hyppige toiletbesøg.
- Alder, da bindevævets styrke og elasticitet mindskes over tid.
Derudover spiller kostvaner, lavt fiberindtag og utilstrækkelig væskeindtagelse ofte en væsentlig rolle, fordi de påvirker afføringens konsistens og tarmens funktion.
Typiske symptomer på hæmorider
De mest almindelige symptomer på hæmorider er:
- Kløe, svie og irritation omkring endetarmsåbningen.
- Smerte eller ømhed – især ved udvendig hæmoride eller ved trombosering.
- Frisk, rød blødning ved afføring (typisk på papiret eller i toiletkummen).
- En følelse af hævelse eller “noget, der sidder i vejen” ved endetarmsåbningen.
- Fugtet fornemmelse, sivning eller beskidt undertøj på grund af slimudskillelse.
Selvom hæmorider ofte er harmløse, kan symptomerne være meget generende og påvirke livskvaliteten. Ved vedvarende blødning, stærke smerter eller usikkerhed omkring diagnosen bør man altid søge læge, så andre tilstande – som analfissurer, infektioner eller mere alvorlige sygdomme – kan udelukkes. Behandling af hæmorider kræver også en læge.
Hvad kan hæmoridecreme gøre?
En creme til hæmorider i håndkøb anvendes til lokal behandling og lindring af symptomer som smerte, kløe, svie og hævelse omkring endetarmsåbningen. Produkterne i Apopros sortiment virker primært ved at dæmpe irritation, beskytte huden og reducere ubehaget, så daglige gener bliver mindre udtalte.Hvis der er behov for egentlig behandling, der kan mindske eller få hæmoriden til at gå væk, så er der behov for at du kontakter lægen, der kan hjælpe med den rette behandling.
Lokalbedøvende cremer: Hurtig lindring af smerte og kløe
Ved akutte smerter og svie kan lokalbedøvende hæmoridecreme give hurtig symptomlindring. Et eksempel er Xylocain® 5% Lidocain, 35 g salve (læs uddrag af produktresumé), som indeholder lidocain, der er et lokalbedøvende stof, der midlertidigt blokerer nerveimpulser i huden.
Salven bruges blandt andet ved hæmorider og virker ofte inden for få minutter. Den kan derfor være en stor hjælp ved smertefulde udbrud, eller når man oplever kløe og irritation efter toiletbesøg.
Barriere- og plejende geler: beroliger og beskytter huden
Mange oplever ubehag, fordi huden omkring endetarmen bliver irriteret og fugtig. Her kan barrieredannende og beroligende geler give markant lindring.
Produkter som ActiProct Gel og AC3 COMFORT Gel indeholder naturlige, kølende og fugtgivende ingredienser, som danner en beskyttende hinde, reducerer irritation og gør området mere modstandsdygtigt overfor fugt og friktion. Denne type produkter kan anvendes både forebyggende og lindrende – og er velegnede til personer, der ønsker en mild lindring.
Begge produkter er godkendt som medicinsk udstyr.
Plejende salver mod irritation og rifter
Hvis huden omkring endetarmen er øm eller revnet, kan blødgørende og helende salver hjælpe. Et eksempel er Hæmorex salve, som anvendes mod anal irritation, kløe og små rifter. Salven virker ved at blødgøre og beskytte huden, hvilket fremmer heling og mindsker risikoen for yderligere irritation. Den kan bruges alene eller sammen med produkter til hæmorider. Den må kun bruges udvendigt omkring endetarmen.
behandling er receptpligtig
Hvis håndkøbsprodukter ikke er tilstrækkelige til at lindre eller hvis du oplever blødning, så skal du kontakte lægen. Lægen kan hjælpe med at ordinere den rette behandling eller henvise til at få fjernet hæmoriden kirurgisk.
Supplerende støtteprodukter
Du kan med fordel anvende milde, parfumefri renseprodukter eller sædebad til daglig hygiejne, så huden holdes ren uden at blive irriteret.
Sådan forebygger du hæmorider
Selvom hæmorider er almindelige, kan du med enkle tiltag ofte forebygge nye udbrud og reducere risikoen for forværring. Forebyggelse handler primært om at skåne blodkarrene i endetarmen og undgå unødigt tryk under toiletbesøg. De vigtigste faktorer er kost, livsstil og god hygiejne – og her kan små ændringer gøre en stor forskel.
1. Sørg for en blød og regelmæssig afføring
Forstoppelse er en af de mest almindelige årsager til hæmorider. Når afføringen er hård, kræver det mere pres at komme af med den, og det øger trykket i endetarmen. Det kan du forebygge ved at:
- Spise fiberrigt: Fibre binder vand i tarmen og gør afføringen blødere. Gå efter fuldkornsprodukter, grøntsager, frugt og bælgfrugter.
- Drikke rigeligt med væske: 1½–2 liter vand dagligt er som regel passende for de fleste voksne. Uden nok væske kan fibrene ikke virke optimalt.
- Overvej et fibertilskud: Kosttilskud som for eksempel loppefrøskaller (psyllium husk) kan hjælpe, hvis kosten ikke rummer tilstrækkeligt med fibre. De findes som pulver eller kapsler og kan tages dagligt. Loppefrøskaller bidrager til normal tarmfunktion og fremme tarmpassagen.
- Undgå at udsætte toiletbesøg: Når trangen melder sig, så gå på toilettet. At holde sig kan føre til, at afføringen bliver hårdere og sværere at komme af med.
2. Undgå at presse for hårdt ved toiletbesøg
Langvarige og anstrengte toiletbesøg er en stor belastning for blodkarrene omkring endetarmen. Et par gode råd:
- Sæt dig godt til rette og tag dig tid – men undgå at sidde for længe.
- Brug eventuelt en fodskammel, så hofterne bøjes en smule – det kan gøre tømningen lettere og mere naturlig.
- Læs eller brug ikke mobil på toilettet; det forlænger opholdet og øger trykket i området.
3. Hold dig fysisk aktiv
Motion stimulerer tarmbevægelserne og forebygger forstoppelse. Samtidig forbedrer fysisk aktivitet blodcirkulationen, hvilket mindsker risikoen for hævede vener i endetarmen. Gå, cykl, svøm eller dyrk anden let motion 30 minutter dagligt – det behøver ikke være hårdt for at virke.
Hvis du har et stillesiddende arbejde, så husk at rejse dig og bevæge dig jævnligt i løbet af dagen.
4. Pas på vægten og undgå langvarig stillesiddende adfærd
Overvægt og stillesiddende livsstil kan øge trykket i bughulen og dermed risikoen for hæmorider. En sund kropsvægt og varieret bevægelse er derfor vigtige faktorer i både behandling og forebyggelse.
5. Skånsom hygiejne omkring endetarmen
Området omkring endetarmsåbningen er sart og kræver mild, men konsekvent pleje – især hvis du tidligere har haft hæmorider.
- Rens området med lunkent vand fremfor sæbe, som kan udtørre huden.
- Undgå vådservietter med alkohol eller parfume. Brug i stedet produkter udviklet til intim hygiejne eller sensitiv hud.
- Dup huden tør – undgå at gnide.
- Efter behov kan du bruge beroligende og fugtgivende geler som ActiProct eller AC3 COMFORT, der beskytter huden og mindsker friktion.
Et kort sædebad i lunkent vand 1–2 gange dagligt kan desuden være lindrende, hvis du oplever irritation eller hævelse.
6. Undgå langvarig stående belastning og tunge løft
Vedvarende tryk i bughulen, for eksempel ved tungt fysisk arbejde eller vægtløftning, kan forværre hæmorider. Prøv at:
- Løfte med bøjede ben og aktiveret kernemuskulatur.
- Undgå at holde vejret under løft (såkaldt Valsalva-manøvre), da det øger trykket i endetarmen.
7. Vær opmærksom under graviditet
Graviditet øger risikoen for hæmorider, fordi det voksende tryk i bughulen hæmmer blodets tilbageløb. Gravide kan som regel bruge milde, lindrende hæmorideprodukter som ActiProct eller AC3 COMFORT, men det er altid en god idé at rådføre sig med læge eller farmaceut, inden anvendelse startes.
Hvornår skal du søge læge?
Hæmorider er i de fleste tilfælde ufarlige, men de kan være både smertefulde og generende. I mange situationer kan håndkøbslindring og livsstilsændringer være tilstrækkelige — men nogle gange er det vigtigt at få en lægelig vurdering for at sikre korrekt diagnose og behandling.
At kende grænsen mellem, hvornår man kan lindre selv, og hvornår man bør søge læge, er afgørende for et trygt forløb.
- Ved kraftig eller vedvarende blødning: Let frisk blødning på toiletpapiret kan være et typisk tegn på hæmorider. Men hvis du oplever større mængder blod, blødning, der varer ved i mere end et par dage, eller mørk, tjæreagtig afføring (som kan indikere blødning længere oppe i tarmen), skal du altid kontakte læge.
Selvom hæmorider ofte er årsagen, kan blødning fra endetarmen i sjældne tilfælde skyldes andre tilstande, som kræver lægelig udredning — for eksempel analfissur, polypper, kræft eller betændelse i tarmen.
- Hvis du har stærke smerter eller hævelse: Akut, intens smerte eller en hård, blålig knude ved endetarmsåbningen kan være tegn på en tromboseret hæmoride (en blodprop i hæmoriden).
Tilstanden er ufarlig, men meget smertefuld og kræver ofte lægelig vurdering for at sikre korrekt behandling. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at åbne hævelsen eller behandle med receptpligtige præparater.
- Hvis symptomerne ikke forbedres efter behandling: Hvis du har anvendt håndkøbscreme eller lindrende produkter i 7–10 dage uden tydelig bedring, bør du tale med læge eller farmaceut. Det kan betyde, at hæmoriderne er mere fremskredne, eller at der er en anden årsag til symptomerne. En læge kan vurdere, om du skal have receptpligtig behandlingeller en anden form for lokal eller kirurgisk behandling.
- Hvis hæmoriderne buler ud og ikke går tilbage: Når hæmorider begynder at prolabere — det vil sige glide ud gennem endetarmsåbningen — kan de i starten glide tilbage af sig selv, men ved mere fremskredne stadier kræver de ofte lægehjælp. Især hvis hæmoriden ikke kan skubbes tilbage, eller hvis der opstår vedvarende smerte og hævelse, skal du kontakte læge.
- Særlige situationer som graviditet og amning: Under graviditet er hæmorider meget almindelige, men behandling skal ske med omtanke. De fleste milde, håndkøbsprodukter kan anvendes, men rådfør dig altid med farmaceut eller læge før brug.
Hos Apopro kan du altid få rådgivning af farmaceuter og farmakonomer, der kan hjælpe dig med at vælge den rette hæmoridecreme eller gel ud fra dine symptomer. Vi kan også hjælpe med at vurdere, hvornår du bør kontakte læge. Desuden tilbyder vi hurtig og diskret levering, så du kan få den nødvendige behandling.
Bestil hæmoridecreme og meget mere hos Apopro
Hos Apopro er du i trygge hænder. Vi er et dansk apotek med bevilling fra Lægemiddelstyrelsen og medlem af Danmarks Apotekerforening. Det betyder, at vi følger samme høje faglige standarder som fysiske apoteker.
Vores team består af dygtige farmaceuter og farmakonomer, som altid står klar til at give dig professionel rådgivning om både håndkøbsmedicin, receptmedicin, kosttilskud og plejeprodukter. Du kan skrive eller ringe til os, hvis du er i tvivl om valg af produkt, dosering eller kombination med anden medicin. Vi hjælper dig med at finde den bedste og mest sikre løsning til dine behov.
Når du handler hos Apopro, får du ikke kun faglighed — du får også hurtig levering direkte til døren:
- Udvalgte områder: Bestil inden kl. 12.30 på hverdage, og få hjemmelevering samme aften i udvalgte områder.
- Resten af landet: Øvrige bestillinger leveres inden for 1–2 hverdage.





