Feber, røde kinder, små knopper eller et udslæt – og et barn, der ikke er helt sig selv. Kender du det? Når sygdom rammer, kan det være svært at vurdere, hvad der er hvad – og hvad du egentlig skal gøre. Er det noget, der går over af sig selv, eller bør du reagere? I denne guide hjælper vi dig med at få overblik. Du får indblik i de mest almindelige børnesygdomme, deres symptomer og hvad du kan gøre derhjemme. Så står du ikke alene næste gang – men har et sted at slå op og finde ro i situationen.
Tine Vestergaard, Apoteker
Børnesygdomme er typisk smitsomme virussygdomme, som oftest rammer børn – især i de første leveår. Det skyldes, at immunforsvaret stadig er ved at lære nye virus og bakterier at kende. Hver gang dit barn bliver syg, bliver kroppen faktisk lidt bedre rustet til næste gang.
Mange af sygdommene smitter let og spreder sig hurtigt, især hvor børn er tæt sammen – som i vuggestue og børnehave. Derfor kan det nogle gange føles som en stafet, hvor sygdommene går på skift.
Men der er forskel. Nogle sygdomme vender tilbage igen og igen, mens andre typisk kun rammer én gang i livet. Og netop den forskel dykker vi ned i nu.
Når dit barn bliver syg, kan det hurtigt føles som én stor kategori: syg er syg. Men faktisk er der en vigtig forskel, som kan gøre det lidt nemmere at navigere i det hele.
Overordnet kan børnesygdomme deles op i to typer: 1) De ‘almindelige sygdomme’, som mange børn får igen og igen. 2) De ‘klassiske børnesygdomme’, som de fleste kun får én gang i livet.
Det her er sygdomme, som ofte dukker op i hverdagen. Især når dit barn er en del af fællesskaber som vuggestue eller børnehave.
De er ofte smitsomme og kan give alt fra snotnæse til maveproblemer. Men modsat de klassiske børnesygdomme giver de ikke varig immunitet. Det betyder, at dit barn godt kan få dem flere gange – nogle gange endda med kort mellemrum.
Eksempler på almindelige sygdomme hos børn:
Når vi taler om ‘klassiske børnesygdomme’, så taler vi om de sygdomme, mange selv husker fra barndommen. De er smitsomme og optræder oftest hos børn – netop fordi mange voksne allerede har haft dem.
En vigtig forskel er, at kroppen typisk bliver immun, når man først har været igennem sygdommen. Derfor får man dem som regel kun én gang i livet.
Eksempler på klassiske børnesygdomme:
Skoldkopper er en meget smitsom virussygdom, som skyldes varicella-zoster-virus. Den rammer oftest børn og er en børnesygdom, som man typisk kun får én gang i livet. Når først kroppen har været igennem infektionen, danner den nemlig immunitet.
Skoldkopper starter ofte lidt snigende. Måske virker dit barn lidt træt eller småsløjt. Kort tid efter kommer de mere tydelige tegn:
Det er især kløen, der kan være svær at håndtere – både for barnet og for dig.
Skoldkopper smitter meget let. Faktisk er det en af de mest smitsomme børnesygdomme.
Smitten sker:
Dit barn smitter:
Det betyder, at smitten ofte når at sprede sig, før du opdager sygdommen.
Der findes ingen behandling, der fjerner Skoldkopper – kroppen klarer selv infektionen. Men du kan gøre meget for at lindre:
Som udgangspunkt må dit barn komme i institution igen, når alle blærer er tørret ind, og dit barn ellers har det godt.
Lussingesyge er en virussygdom, som skyldes parvovirus B19. Den rammer især børn i børnehavealderen og er en af de klassiske børnesygdomme, som man typisk kun får én gang.
Mange børn bliver kun let påvirkede, og hos nogle opdager man næsten ikke de er syge.
Sygdommen starter ofte mildt, og det er ikke altid, man opdager den med det samme. Det mest karakteristiske tegn kommer lidt senere:
For mange børn er det faktisk udslættet, der gør, at man opdager sygdommen.
Lussingesyge smitter via dråber fra luftvejene – altså gennem hoste, nys og tæt kontakt.
Det særlige ved Lussingesyge er:
Det kan gøre det svært at undgå smitte, fordi sygdommen ofte allerede har spredt sig.
Når barnet har det godt og kan deltage i de daglige aktiviteter, må det gerne komme tilbage i institution – også selvom udslættet stadig er synligt.
Hånd-, fod- og mundsygdom er en virussygdom, som især rammer mindre børn.
Sygdommen er som regel mild, men kan være ubehagelig for barnet i nogle dage.
Symptomerne kan variere lidt, men ofte vil du se:
Det er især blærerne i munden, der kan gøre det ubehageligt.
Sygdommen smitter let mellem børn.
Smitten sker:
Barnet smitter mest:
Men virus kan faktisk udskilles i afføringen i længere tid efter, så god håndhygiejne er ekstra vigtig.
Der findes ingen behandling, der fjerner sygdommen, men du kan gøre det mere behageligt for dit barn ved at:
Her handler det især om at gøre det nemmere at spise og drikke.
Når barnet har det godt og kan deltage i hverdagen, må det komme tilbage i institution – også selvom der stadig er enkelte blærer.
Tre-dages feber er en virussygdom, som typisk rammer børn mellem 6 måneder og 2 år. Den skyldes et herpesvirus (ikke det samme som forkølelsessår) og er meget almindelig i de tidlige leveår.
De fleste børn får sygdommen i mild form – men feberen kan være høj, og det kan selvfølgelig bekymre.
Sygdommen har et ret karakteristisk forløb:
Det kan altså føles som to “faser” – først feber, så udslæt.
Tre-dages feber smitter via dråber fra luftvejene – for eksempel ved hoste, nys eller tæt kontakt.
Barnet smitter primært mens det har feber. Når udslættet viser sig, er smitterisikoen typisk lavere. Dog kan der opstå smitte via spyt længe efter man har haft sygdommen.
Når feberen er væk, og barnet har det godt og kan deltage i hverdagen, må det komme tilbage i institution.
Skarlagensfeber er en bakteriel infektion, som skyldes streptokokker (de samme bakterier, der kan give halsbetændelse). Den ses oftest hos børn og smitter let i tæt kontakt.
Modsat mange andre klassiske børnesygdomme er det vigtigt at være opmærksom på, at skarlagensfeber ikke nødvendigvis kun optræder én gang i livet. Det skyldes, at der findes flere forskellige stammer af streptokokker, der kan give infektion.
Sygdommen starter ofte i halsen og udvikler sig derefter:
Udslættet kan være mest tydeligt i hudfolder, for eksempel i armhuler og lyske.
Skarlagensfeber smitter via dråber fra luftvejene. Altså gennem hoste, nys og tæt kontakt.
Barnet smitter:
Derfor er det en god idé at reagere, hvis du mistænker sygdommen.
Hvis du har mistanke om Skarlagensfeber, bør du kontakte læge. Lægen vurderer, om der er behov for behandling på recept.
Som tommelfingerregel må barnet komme tilbage i institution, når det har været i behandling i mindst et døgn og har det godt igen.
Mæslinger er en meget smitsom virussygdom og skyldes smitte med morbilli-virus. Mæslinger er den alvorligste af børnesygdommene. De fleste bliver helt raske efter mæslinger, men nogle får komplikationer og følgesygdomme.
I dag er de fleste vaccineret med MFR-vaccine (M står for Mæslinger), og derfor er sygdommen blevet sjælden i Danmark. Sygdommen kan ramme både børn og voksne, der ikke er vaccinerede eller ikke tidligere har haft den.
Mæslinger starter ofte som en kraftig forkølelse og udvikler sig over flere dage:
Barnet vil ofte være tydeligt påvirket og mere medtaget end ved mange andre børnesygdomme.
Mæslinger er en af de mest smitsomme sygdomme, vi kender.
Smitten sker via luft og dråber (hoste, nys, tale).
Barnet smitter:
Der findes ingen behandling, der fjerner selve virusset. Hvis du mistænker Mæslinger, skal du kontakte læge, så barnet kan blive vurderet. Derudover handler det om at støtte barnet og sørge for ro og hvile. Giv rigeligt med væske og lindr feber og ubehag efter behov.
Det er vigtigt, at barnet bliver holdt hjemme og skærmet, mens det er sygt.
Barnet må som udgangspunkt komme tilbage, når det er rask igen – og efter aftale med læge.
Røde hunde er en virussygdom, som typisk giver et mildt sygdomsforløb hos børn. Sygdommen skyldes infektion med rubella-virus.
Røde hunde er en børnesygdom, men alle kan få Røde hunde. I dag er de fleste vaccineret med MFR-vaccine (R står for Røde hunde), og derfor er sygdommen blevet sjælden i Danmark.
Symptomerne er ofte milde og kan minde om en let forkølelse:
Udslættet forsvinder som regel igen efter få dage.
Røde hunde smitter via dråber fra luftvejene – for eksempel ved hoste, nys og tæt kontakt. Barnet smitter:
Det betyder, at sygdommen kan nå at sprede sig, før den bliver opdaget.
Som tommelfingerregel må barnet komme tilbage i institution, når det har det godt igen.
Fåresyge er en virussygdom, der skyldes infektion med parotitis-virus, som især påvirker spytkirtlerne – de kirtler, der sidder ved kæben og producerer spyt. Alle kan få Fåresyge, men det er som regel børn, der bliver smittet. I dag er de fleste vaccineret med MFR (F står for Fåresyge), og derfor er sygdommen blevet meget sjælden i Danmark.
Når man først har haft Fåresyge, bliver man som regel immun.
Symptomerne kan variere, men de mest typiske er:
Hævelsen kan få kinderne til at se “oppustede” ud – deraf navnet Fåresyge.
Fåresyge smitter via dråber fra luftvejene – altså gennem hoste, nys og tæt kontakt.
Barnet smitter:
Som tommelfingerregel må barnet komme tilbage i institution, når det har det godt igen og ikke længere er påvirket – typisk efter nogle dage.
Når først sygdom er i omløb, kan det føles som en dominoeffekt. Ét barn bliver syg – og kort efter følger resten. Men heldigvis kan små vaner gøre en stor forskel.
God hygiejne handler ikke om at undgå alt sygdom (det kan vi ikke), men om at bremse smitten, så den ikke spreder sig unødigt.
Her er nogle enkle råd, du kan tage med i hverdagen:
I dag bliver børn vaccineret mod Mæslinger, Røde hunde og Fåresyge, og derfor er forekomsten af disse markant faldende i Danmark.
.jpg)
