Din udførlige guide om børnesygdomme
Feber, røde kinder, små knopper eller et udslæt – og et barn, der ikke er helt sig selv. Kender du det? Når sygdom rammer, kan det være svært at vurdere, hvad der er hvad – og hvad du egentlig skal gøre. Er det noget, der går over af sig selv, eller bør du reagere? I denne guide hjælper vi dig med at få overblik. Du får indblik i de mest almindelige børnesygdomme, deres symptomer og hvad du kan gøre derhjemme. Så står du ikke alene næste gang – men har et sted at slå op og finde ro i situationen.
Tine Vestergaard, Apoteker
Hvad er børnesygdomme egentlig?
Børnesygdomme er typisk smitsomme virussygdomme, som oftest rammer børn – især i de første leveår. Det skyldes, at immunforsvaret stadig er ved at lære nye virus og bakterier at kende. Hver gang dit barn bliver syg, bliver kroppen faktisk lidt bedre rustet til næste gang.
Mange af sygdommene smitter let og spreder sig hurtigt, især hvor børn er tæt sammen – som i vuggestue og børnehave. Derfor kan det nogle gange føles som en stafet, hvor sygdommene går på skift.
Men der er forskel. Nogle sygdomme vender tilbage igen og igen, mens andre typisk kun rammer én gang i livet. Og netop den forskel dykker vi ned i nu.
To typer børnesygdomme
Når dit barn bliver syg, kan det hurtigt føles som én stor kategori: syg er syg. Men faktisk er der en vigtig forskel, som kan gøre det lidt nemmere at navigere i det hele.
Overordnet kan børnesygdomme deles op i to typer: 1) De ‘almindelige sygdomme’, som mange børn får igen og igen. 2) De ‘klassiske børnesygdomme’, som de fleste kun får én gang i livet.
Almindelige sygdomme hos børn
Det her er sygdomme, som ofte dukker op i hverdagen. Især når dit barn er en del af fællesskaber som vuggestue eller børnehave.
De er ofte smitsomme og kan give alt fra snotnæse til maveproblemer. Men modsat de klassiske børnesygdomme giver de ikke varig immunitet. Det betyder, at dit barn godt kan få dem flere gange – nogle gange endda med kort mellemrum.
Eksempler på almindelige sygdomme hos børn:
- Forkølelse
- Hoste
- Falsk strubehoste
- Diarré / mave-tarminfektion
- Øjenbetændelse
- Lus
- Børneorm
- Børnesår
Klassiske børnesygdomme
Når vi taler om ‘klassiske børnesygdomme’, så taler vi om de sygdomme, mange selv husker fra barndommen. De er smitsomme og optræder oftest hos børn – netop fordi mange voksne allerede har haft dem.
En vigtig forskel er, at kroppen typisk bliver immun, når man først har været igennem sygdommen. Derfor får man dem som regel kun én gang i livet.
Eksempler på klassiske børnesygdomme:
- Skoldkopper
- Lussingesyge
- Hånd-, fod- og mundsygdom
- Tre-dages feber
- Skarlagensfeber
- Mæslinger
- Røde hunde
- Fåresyge
I dag bliver børn vaccineret mod Mæslinger, Røde hunde og Fåresyge, og derfor er forekomsten af disse markant faldende i Danmark.
1. Skoldkopper
Skoldkopper er en meget smitsom virussygdom, som skyldes varicella-zoster-virus. Den rammer oftest børn og er en børnesygdom, som man typisk kun får én gang i livet. Når først kroppen har været igennem infektionen, danner den nemlig immunitet.
Symptomer på børnesygdommen Skoldkopper
Skoldkopper starter ofte lidt snigende. Måske virker dit barn lidt træt eller småsløjt. Kort tid efter kommer de mere tydelige tegn:
- Let til moderat feber
- Træthed og utilpashed
- Små røde pletter, der hurtigt udvikler sig til væskefyldte blærer
- Blærerne klør – ofte rigtig meget
- Udslættet kommer i bølger (så du kan både se nye og gamle blærer samtidig)
- Blærer i hovedbund, ansigt og på kroppen – nogle gange også i munden
Det er især kløen, der kan være svær at håndtere – både for barnet og for dig.
Hvor længe smitter det, og hvordan?
Skoldkopper smitter meget let. Faktisk er det en af de mest smitsomme børnesygdomme.
Smitten sker:
- Gennem luften (dråber fra hoste og nys)
- Ved direkte kontakt med væsken fra blærerne
Dit barn smitter:
- Fra cirka 1-2 dage før udslættet bryder frem
- Indtil alle blærer er tørret ind og har dannet skorpe
Det betyder, at smitten ofte når at sprede sig, før du opdager sygdommen.
Hvordan behandler man skoldkopper?
Der findes ingen behandling, der fjerner Skoldkopper – kroppen klarer selv infektionen. Men du kan gøre meget for at lindre:
- Hold barnets negle korte for at mindske risikoen for kradsesår. Brug en negleklipper eller en neglefil.
- Sørg for kølige omgivelser, da varme kan forværre kløen
- Let, løstsiddende tøj kan være mere behageligt for dit barn
- Kløestillende midler kan bruges ved behov
- Du kan læse om febernedsættende medicin til børn i vores guide om feber
Hvornår må dit barn komme i institution igen?
Som udgangspunkt må dit barn komme i institution igen, når alle blærer er tørret ind, og dit barn ellers har det godt.
Produkter
2. Lussingesyge
Lussingesyge er en virussygdom, som skyldes parvovirus B19. Den rammer især børn i børnehavealderen og er en af de klassiske børnesygdomme, som man typisk kun får én gang.
Mange børn bliver kun let påvirkede, og hos nogle opdager man næsten ikke de er syge.
Symptomer på børnesygdommen Lussingesyge
Sygdommen starter ofte mildt, og det er ikke altid, man opdager den med det samme. Det mest karakteristiske tegn kommer lidt senere:
- Let feber eller ingen feber
- Træthed og utilpashed i starten
- Klare røde kinder – som om barnet har fået en lussing
- Fint, lyst udslæt på arme, ben og krop (ofte lidt “netformet”)
- Udslættet kan komme og gå i flere dage – især ved varme eller aktivitet
For mange børn er det faktisk udslættet, der gør, at man opdager sygdommen.
Hvor længe smitter det, og hvordan?
Lussingesyge smitter via dråber fra luftvejene – altså gennem hoste, nys og tæt kontakt.
Det særlige ved Lussingesyge er:
- Barnet smitter før udslættet viser sig
- Når udslættet først er kommet frem, smitter barnet som regel ikke længere
Det kan gøre det svært at undgå smitte, fordi sygdommen ofte allerede har spredt sig.
Hvornår må dit barn komme i institution igen?
Når barnet har det godt og kan deltage i de daglige aktiviteter, må det gerne komme tilbage i institution – også selvom udslættet stadig er synligt.
3. Hånd-, fod- og mundsyge
Hånd-, fod- og mundsygdom er en virussygdom, som især rammer mindre børn.
Sygdommen er som regel mild, men kan være ubehagelig for barnet i nogle dage.
Symptomer på børnesygdommen Hånd-, fod- og mundsyge
Symptomerne kan variere lidt, men ofte vil du se:
- Let feber
- Nedsat appetit
- Små smertefulde blærer i munden
- Blærer eller røde pletter på hænder og fødder
- Nogle gange også blærer på balder eller ben
- Barnet kan være pylret og have svært ved at spise og drikke
Det er især blærerne i munden, der kan gøre det ubehageligt.
Hvor længe smitter det, og hvordan?
Sygdommen smitter let mellem børn.
Smitten sker:
- Via dråber fra hoste og nys
- Gennem kontakt med blærer
- Via hænder, legetøj og overflader
Barnet smitter mest:
- I den første uge af sygdommen
Men virus kan faktisk udskilles i afføringen i længere tid efter, så god håndhygiejne er ekstra vigtig.
Hvordan behandler man Hånd-, fod- og mundsyge?
Der findes ingen behandling, der fjerner sygdommen, men du kan gøre det mere behageligt for dit barn ved at:
- Tilbyde kolde drikke og blød mad (for eksempel yoghurt eller grød)
- Undgå syrlig og salt mad, som kan svie i munden
- Sørge for, at barnet får væske nok
- Smertelindring kan bruges ved behov
- Bruge Aftamed gel på blærer i munden. Den giver smertelindring og fremmer heling. Gelen er godkendt som medicinsk udstyr til blister og sår i munden og kan bruges i alle aldre.
Her handler det især om at gøre det nemmere at spise og drikke.
Hvornår må dit barn komme i institution igen?
Når barnet har det godt og kan deltage i hverdagen, må det komme tilbage i institution – også selvom der stadig er enkelte blærer.
4. Tre-dages feber
Tre-dages feber er en virussygdom, som typisk rammer børn mellem 6 måneder og 2 år. Den skyldes et herpesvirus (ikke det samme som forkølelsessår) og er meget almindelig i de tidlige leveår.
De fleste børn får sygdommen i mild form – men feberen kan være høj, og det kan selvfølgelig bekymre.
Symptomer på børnesygdommen Tre-dages feber
Sygdommen har et ret karakteristisk forløb:
- Pludselig høj feber (ofte op til 39-40 grader)
- Feberen varer typisk 3-4 dage
- Barnet kan være træt, pylret eller have nedsat appetit
- Når feberen falder, opstår et lyserødt udslæt på kroppen
- Udslættet starter ofte på maven og breder sig til resten af kroppen
- Udslættet klør som regel ikke og forsvinder igen efter kort tid
Det kan altså føles som to “faser” – først feber, så udslæt.
Hvor længe smitter det, og hvordan?
Tre-dages feber smitter via dråber fra luftvejene – for eksempel ved hoste, nys eller tæt kontakt.
Barnet smitter primært mens det har feber. Når udslættet viser sig, er smitterisikoen typisk lavere. Dog kan der opstå smitte via spyt længe efter man har haft sygdommen.
Hvornår må dit barn komme i institution igen?
Når feberen er væk, og barnet har det godt og kan deltage i hverdagen, må det komme tilbage i institution.
5. Skarlagensfeber
Skarlagensfeber er en bakteriel infektion, som skyldes streptokokker (de samme bakterier, der kan give halsbetændelse). Den ses oftest hos børn og smitter let i tæt kontakt.
Modsat mange andre klassiske børnesygdomme er det vigtigt at være opmærksom på, at skarlagensfeber ikke nødvendigvis kun optræder én gang i livet. Det skyldes, at der findes flere forskellige stammer af streptokokker, der kan give infektion.
Symptomer på børnesygdommen Skarlagensfeber
Sygdommen starter ofte i halsen og udvikler sig derefter:
- Feber
- Ondt i halsen og synkebesvær
- Hovedpine og utilpashed
- Fintprikket, rødt udslæt (føles som sandpapir)
- Udslættet starter typisk på overkroppen og spreder sig
- Rød tunge – ofte kaldet “jordbærtunge”
- Bleghed omkring munden
Udslættet kan være mest tydeligt i hudfolder, for eksempel i armhuler og lyske.
Hvor længe smitter det, og hvordan?
Skarlagensfeber smitter via dråber fra luftvejene. Altså gennem hoste, nys og tæt kontakt.
Barnet smitter:
- Indtil behandling er startet
- Uden behandling kan smitten vare længere
Derfor er det en god idé at reagere, hvis du mistænker sygdommen.
Hvordan behandler man Skarlagensfeber
Hvis du har mistanke om Skarlagensfeber, bør du kontakte læge. Lægen vurderer, om der er behov for behandling på recept.
Hvornår må dit barn komme i institution igen, når det har haft Skarlagensfeber?
Som tommelfingerregel må barnet komme tilbage i institution, når det har været i behandling i mindst et døgn og har det godt igen.
6. Mæslinger (denne er sjælden i dag, men vigtig at kende)
Mæslinger er en meget smitsom virussygdom og skyldes smitte med morbilli-virus. Mæslinger er den alvorligste af børnesygdommene. De fleste bliver helt raske efter mæslinger, men nogle får komplikationer og følgesygdomme.
I dag er de fleste vaccineret med MFR-vaccine (M står for Mæslinger), og derfor er sygdommen blevet sjælden i Danmark. Sygdommen kan ramme både børn og voksne, der ikke er vaccinerede eller ikke tidligere har haft den.
Symptomer på børnesygdommen Mæslinger
Mæslinger starter ofte som en kraftig forkølelse og udvikler sig over flere dage:
- Høj feber
- Hoste
- Løbende næse
- Røde, irriterede øjne
- Små hvide pletter i munden (kan ses tidligt i forløbet)
- Efter nogle dage: rødt udslæt, der starter i ansigtet og breder sig ned over kroppen
Barnet vil ofte være tydeligt påvirket og mere medtaget end ved mange andre børnesygdomme.
Hvor længe smitter det, og hvordan?
Mæslinger er en af de mest smitsomme sygdomme, vi kender.
Smitten sker via luft og dråber (hoste, nys, tale).
Barnet smitter:
- Fra cirka 4 dage før udslættet viser sig
- Og op til 4 dage efter
Hvordan behandler man Mæslinger?
Der findes ingen behandling, der fjerner selve virusset. Hvis du mistænker Mæslinger, skal du kontakte læge, så barnet kan blive vurderet. Derudover handler det om at støtte barnet og sørge for ro og hvile. Giv rigeligt med væske og lindr feber og ubehag efter behov.
Det er vigtigt, at barnet bliver holdt hjemme og skærmet, mens det er sygt.
Hvornår må dit barn komme i institution igen, når det har haft Mæslinger?
Barnet må som udgangspunkt komme tilbage, når det er rask igen – og efter aftale med læge.
7. Røde hunde
Røde hunde er en virussygdom, som typisk giver et mildt sygdomsforløb hos børn. Sygdommen skyldes infektion med rubella-virus.
Røde hunde er en børnesygdom, men alle kan få Røde hunde. I dag er de fleste vaccineret med MFR-vaccine (R står for Røde hunde), og derfor er sygdommen blevet sjælden i Danmark.
Symptomer på børnesygdommen Røde hunde
Symptomerne er ofte milde og kan minde om en let forkølelse:
- Let feber
- Hævede lymfeknuder – især bag ørerne og i nakken
- Fint, lyserødt udslæt, der starter i ansigtet og breder sig til kroppen
- Let utilpashed
- Nogle børn har næsten ingen symptomer
Udslættet forsvinder som regel igen efter få dage.
Hvor længe smitter det, og hvordan?
Røde hunde smitter via dråber fra luftvejene – for eksempel ved hoste, nys og tæt kontakt. Barnet smitter:
- Fra cirka en uge før udslættet viser sig
- Og op til en uge efter
Det betyder, at sygdommen kan nå at sprede sig, før den bliver opdaget.
Hvornår må dit barn komme i institution igen, når det har haft Røde hunde?
Som tommelfingerregel må barnet komme tilbage i institution, når det har det godt igen.
8. Fåresyge
Fåresyge er en virussygdom, der skyldes infektion med parotitis-virus, som især påvirker spytkirtlerne – de kirtler, der sidder ved kæben og producerer spyt. Alle kan få Fåresyge, men det er som regel børn, der bliver smittet. I dag er de fleste vaccineret med MFR (F står for Fåresyge), og derfor er sygdommen blevet meget sjælden i Danmark.
Når man først har haft Fåresyge, bliver man som regel immun.
Symptomer på børnesygdommen Fåresyge
Symptomerne kan variere, men de mest typiske er:
- Hævelse ved kæben (ofte én eller begge sider)
- Ømhed – især når barnet tygger eller åbner munden
- Feber
- Hovedpine og utilpashed
- Nedsat appetit
Hævelsen kan få kinderne til at se “oppustede” ud – deraf navnet Fåresyge.
Hvor længe smitter det, og hvordan?
Fåresyge smitter via dråber fra luftvejene – altså gennem hoste, nys og tæt kontakt.
Barnet smitter:
- Fra et par dage før symptomerne viser sig
- Og op til cirka 5 dage efter hævelsen er startet
Hvornår må dit barn komme i institution igen, når det har haft Fåresyge?
Som tommelfingerregel må barnet komme tilbage i institution, når det har det godt igen og ikke længere er påvirket – typisk efter nogle dage.
Produkter
Sådan mindsker du smitte, når der er børnesygdom i huset
Når først sygdom er i omløb, kan det føles som en dominoeffekt. Ét barn bliver syg – og kort efter følger resten. Men heldigvis kan små vaner gøre en stor forskel.
God hygiejne handler ikke om at undgå alt sygdom (det kan vi ikke), men om at bremse smitten, så den ikke spreder sig unødigt.
Her er nogle enkle råd, du kan tage med i hverdagen:
- Vask hænder ofte – især før måltider og efter toiletbesøg. Brug sæbe og vand, og husk også håndled og mellem fingrene
- Host og nys i ærmet – ikke i hænderne
- Undgå at dele drikkedunke, bestik og sutter
- Rengør legetøj og overflader jævnligt – især hvis der er sygdom i hjemmet
- Hold neglene korte og rene – det er især en fordel ved børneorm, sygdomme med blærer eller kløe for at mindske kradsesår
- Brug håndsprit som supplement – for eksempel når I er på farten
Produkter
Læs mere om forskellige børnesygdomme her
artikler
Forældre og børnAlt om børneorm: Symptomer, behandling og gode råd til hygiejne
Forældre og børnBronkitis hos børn og voksne
Forældre og børnForkølelse og hoste hos babyer og børn- Forældre og børnBørnesår: sådan behandler du det
Personlig plejeGuide: Sådan bekæmper du lus
