Et lille sår ved munden. Lidt rødme omkring næsen. Måske en gullig skorpe, der ikke var der i går. Som forælder kan det hurtigt sætte tankerne i gang: Er det bare en rift – eller kan det være børnesår? Børnesår er en smitsom hudinfektion, som især ses hos børn. Sårene opstår ofte omkring mund og næse, men de kan også vise sig andre steder på kroppen. God hygiejne og den rette behandling hjælper dit barn i bedring igen. I denne artikel guider vi dig gennem de typiske tegn på børnesår, hvordan det smitter, hvad du selv kan gøre i hverdagen, og hvornår du bør kontakte lægen.
Tine Vestergaard, Apoteker
Børnesår er en overfladisk infektion i huden, som skyldes bakterier. Det medicinske navn er impetigo, men i hverdagen kender de fleste det som børnesår, fordi infektionen især ses hos børn. Børnesår skyldes oftest bakterier af typerne stafylokokker eller streptokokker, som findes på mange menneskers hud.
Bakterierne kan trænge ind i huden gennem små rifter, kradsemærker eller områder, hvor huden allerede er irriteret. Det kan for eksempel ske, hvis barnet har kløet sig, haft tør hud eller fået en lille skramme under leg. Når bakterierne først får fat, kan der opstå væskende sår, som senere danner skorper.
Børnesår smitter let. Det gælder både fra barn til barn og fra ét område på huden til et andet. Derfor handler meget af håndteringen om god hygiejne, ro omkring sårene og om at undgå, at barnet piller eller klør i dem.
Selvom børnesår som regel ikke er farligt, bør du kontakte lægen, hvis du har mistanke om, at dit barn har børnesår. Lægen kan vurdere, om der er behov for behandling, og hvordan I bedst undgår, at infektionen spreder sig.
Børnesår starter ofte som en lille rød plet, en knop eller et område med irriteret hud. Det kan ligne noget ganske harmløst i begyndelsen. Lidt som en lille rift eller et insektbid, der ikke rigtig vil falde til ro.
Efter kort tid kan området udvikle sig til et sår, der væsker. Når væsken tørrer ind, dannes der typisk gullige eller honningfarvede skorper. Det er et af de tegn, mange forbinder med børnesår.
Sårene ses ofte omkring mund og næse. Det skyldes blandt andet, at børn ofte rører sig i ansigtet, tørrer næse eller kommer til at kradse i huden. Men børnesår kan også opstå andre steder på kroppen, for eksempel på arme, ben eller hænder.
Det kan være svært at vurdere hudforandringer med det blotte øje. Børnesår kan nemlig ligne andre hudproblemer, for eksempel eksem, forkølelsessår, rifter eller irriteret hud.
Vil du vide mere om symptomerne på eksem og forkølelsessår? Læs vores guides om de to hudlidelser her: “Eksem: Alt, du bør vide” og “Forkølelsessår: Bliv klogere på symptomer og behandling”
Hvis du er i tvivl, om det er børnesår eller noget andet, er det nødvendigt at kontakte lægen, så dit barn kan få den rette vurdering.
Børnesår opstår, når bakterier får adgang til via små rifter, kradsemærker eller irriterede områder, hvor hudens naturlige barriere er svækket.
Hos børn kan det ske ret nemt. Huden fungerer normalt som kroppens beskyttende skjold, men når der går hul på skjoldet, kan bakterier trænge ind og give infektion.
Det kan for eksempel ske ved:
Børnesår ses især hos børn, fordi de ofte er tæt på hinanden i hverdagen. De leger, deler legetøj, krammer, tørrer næse og glemmer måske håndvasken midt i det hele. Det er helt almindeligt børneliv – men det giver også bakterier gode muligheder for at sprede sig.
Derfor handler forebyggelse ikke om at pakke barnet ind i vat. Det handler om små, gode vaner: rene hænder, korte negle og hjælp til at lade sår og skorper være i fred.
Børnesår smitter let. Smitten sker især ved direkte kontakt med sårene eller med den væske, der kan komme fra dem.
Bakterierne kan også sprede sig via hænder og genstande, der har været i kontakt med sårene. Derfor kan børnesår hurtigt flytte sig fra ét barn til et andet – eller fra ét hudområde til et andet hos barnet selv.
Typiske smitteveje er:
Hvis barnet klør eller piller i sårene, kan bakterierne komme på fingrene og videre til resten af kroppen. På den måde kan et lille sår ved munden blive til flere sår omkring næsen, på kinden eller på hænderne.
God håndhygiejne er derfor vigtigt. Vask hænder ofte, brug eget håndklæde, og hjælp barnet med ikke at røre ved såret. Det lyder enkelt, men i en hverdag med madpakker, overtøj og “jeg skal bare lige”, kan de små vaner gøre en stor forskel.
Behandling af børnesår afhænger blandt andet af, hvor sårene sidder, hvor udbredte de er, og om barnet i øvrigt virker påvirket. Derfor bør du kontakte lægen, hvis du har mistanke om børnesår.
Lægen kan vurdere, om der er tale om børnesår, og hvilken behandling på recept der er relevant.
Hvis barnet har almindelig let betændte sår findes på et lille område, kan lokalbehandling med sæbebade, gerne med klorhexidinsæbe, være med til at betændelsen ikke udvikler sig.
Hvis I har fået behandling på recept er det vigtigt, at du følger lægens anvisninger og gennemfører behandlingen som aftalt. Stopper man for tidligt, eller bruger man behandlingen forkert, kan infektionen i nogle tilfælde blusse op igen eller sprede sig videre.
Du bør kontakte lægen, hvis du har mistanke om, at dit barn har børnesår. Det er lægen, der kan vurdere, om der er tale om børnesår, og om der er behov for behandling.
Du bør også kontakte lægen, hvis barnet får feber, virker utilpas, eller hvis sårene ikke bliver bedre.
Er der tale om et spædbarn, bør du altid være ekstra opmærksom og kontakte lægen ved tegn på infektion i huden. Små børn kan have sværere ved at vise, hvordan de har det, og derfor er det bedre at spørge en gang for meget end en gang for lidt.
Selvom børnesår som oftest skal behandles med receptpligtig medicin, er der også flere ting, du selv kan gøre i hverdagen for at mindske smitte og hjælpe med at holde området rent.
Det vigtigste er god hygiejne. Sårene smitter nemlig let via hænder, håndklæder, tøj og ting, der har været i kontakt med sårene. Små vaner kan derfor gøre en stor forskel.
Du kan blandt andet:
Børnesår smitter, så længe sårene væsker, eller der stadig er skorper. Derfor er det vigtigt at holde god håndhygiejne, undgå at barnet piller i sårene og sørge for, at barnet bruger sit eget håndklæde.
Når sårene er tørret ind, og skorperne er faldet af, er smitterisikoen typisk mindre.
Børn i daginstitution (vuggestue, dagpleje, børnehave) bør blive hjemme, indtil sårene er tørret helt ind, og skorperne er faldet af. Det skyldes, at mindre børn ofte har tæt fysisk kontakt, deler legetøj og kan have svært ved at lade såret være i fred.
For skolebørn kan vurderingen være anderledes. Her kan barnet i nogle tilfælde komme i skole, hvis sårene er under behandling, ikke er meget udbredte, og hvis de kan dækkes til.
Er du i tvivl, bør du kontakte lægen eller følge barnets institution eller skoles retningslinjer.
Ja, voksne kan også få børnesår. Selvom infektionen især ses hos børn, kan voksne blive smittet ved tæt kontakt med et barn, der har børnesår, eller via ting som håndklæder, sengetøj og andre genstande, der har været i kontakt med sårene.
Ja, du bør kontakte lægen, hvis du har mistanke om, at dit barn har børnesår. Lægen kan vurdere, om der er tale om børnesår, og om der er behov for behandling.
Det er særligt vigtigt at kontakte lægen, hvis såret breder sig, hvis der kommer sår flere steder på kroppen, hvis barnet får feber eller virker utilpas.
Ja, børnesår kan komme igen. Det kan for eksempel ske, hvis bakterierne får adgang til huden gennem nye rifter, kradsemærker eller irriterede områder. Du kan mindske risikoen for smitte og spredning ved at holde hænderne rene, klippe barnets negle korte, skifte håndklæder ofte og hjælpe barnet med ikke at pille i sår og skorper.
Har dit barn ofte problemer med sår eller irriteret hud, er det en god idé at tale med lægen om denne problematik.
Klip neglene korte med en negleklipper, der passer til barnets alder, eller hold neglene kort med en neglefil.
