Gå til hovedindhold
Levering til din dør i aften (udvalgte områder)
Orlistat "Sandoz"
  • Kun på Apoteket

Sandoz

Orlistat "Sandoz"

  • 84 stk Kapsler, hårde
  • 60 mg (Håndkøb, apoteksforbeholdt)
  • Orlistat
$nuværende pris  379,90 kr
delivery icon
Levering til din dør i aften (udvalgte områder)
package icon
Fri fragt ved køb for over 249 kr. (Værdi 29 kr.)

  • Bemærk, ingen returret på lægemidler

Produktdetaljer

Varenummer: 553152

Anvendes som hjælp til vægttab, hos overvægtige voksne med body mass index (BMI) ≥28 og skal kombineres med en let diæt med lavt kalorie- og fedtindhold.

Bør ikke gives til børn under 18 år uden lægens anvisning.

I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl, om du må bruge medicinen, bør du kontakte egen læge.

Dosering
  • Den anbefalede dosis er:
    • Voksne:
      • 1 kapsel tre gange dagligt.
      • Der bør højst indtages 3 kapsler i løbet af 24 timer.
    • Behandlingens varighed må ikke overskride 6 måneder.
    • Hvis du ikke har tabt dig efter 12 ugers behandling med Orlistat "Sandoz", bør du konsultere lægen eller apoteket. Det kan være nødvendigt at afbryde behandlingen.
    • Kost og motion er vigtige elementer i et vægttabsprogram. Det anbefales at starte et kost- og motions-program før du påbegynder behandling med Orlistat "Sandoz".
    • Under behandlingen med Orlistat bør du have en ernæringsmæssigt velafbalanceret diæt med lavt kalorieindhold, hvor ca. 30 % af kalorierne stammer fra fedtstoffer (svarende til
    • Efter endt behandling med Orlistat "Sandoz" bør du fortsat følge kost- og motionsprogrammet.
    • Orlistat "Sandoz'" sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er ikke klarlagt.
      • Der foreligger ingen data.
    • Ældre (>65 år):
      • Der er begrænsede data om anvendelse af Orlistat til ældre.
      • Eftersom orlistat kun optages i mindre omfang, er det ikke nødvendigt at justere dosis hos ældre.
    • Patienter med nedsat lever- og nyrefunktion:
      • Det er ikke nødvendigt at justere dosis hos patienter med nedsat lever- og/eller nyrefunktion.
  • Kapslerne bør tages med vand lige før, under eller op til 1 time efter hvert hovedmåltid. Hvis et måltid springes over eller ikke indeholder fedt, skal man ikke tage en dosis orlistat.
Advarsler og forsigtighedsregler

De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.

  • Tag ikke dette lægemiddel, hvis:
    • Du er overfølsom (allergisk) over for det aktive stof eller et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægssedlen for informationer).
    • Du er i behandling med lægemiddel indeholdende ciclosporin.
    • Du har problemer med at optage næring fra føden.
    • Du lider af kolestase (tilstand, hvor udstrømningen af galde fra leveren er blokeret).
    • Du er gravid eller ammer.
    • Du er i behandling med blodfortyndende medicin.
  • Vær forsigtig:
    • Det tilrådes at du overholder de anbefalede kostplaner. Hvis orlistat indtages sammen med enkeltmåltider eller kost med højt fedtindhold, øges sandsynligheden for smerter i mave-tarm.
    • Behandlingen med orlistat kan nedsætte optagelsen af fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) og du bør derfor indtage et multivitamintilskud ved sengetid.
    • Hvis du lider af sukkersyge, forhøjet blodtryk eller kolesterol skal du tale med lægen, da din dosis af medicin måske skal justeres.
    • Hvis du lider af hjerterytmeforstyrrelser og er i behandling med lægemidler indeholdende amiodaron, skal du tale med lægen før du begynder behandling med Orlistat.
    • Hvis du begynder af bløde fra endetarmen skal du straks kontakte en læge.
    • Det anbefales at anvende et supplerende præventionsmiddel for at undgå risiko for svigt af p-piller i tilfælde af svær diarré.
    • Tal med lægen inden brug af Orlistat, hvis du lider af en nyresygdom, hvis du er i behandling for HIV eller hvis du lider af epilepsi. Da du måske skal have justeret din dosis og tage din medicin på et andet tidspunkt af dagen.
    • Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. kapsel, dvs. den er i det væsentlige natriumfri.
  • Brug af anden medicin:
    • Tal med lægen før du begynder at tage Orlistat Sandoz, hvis du tager:
      • Ciclosporin (anvendes efter organtransplantation, ved svær leddegigt og visse alvorlige hudsygdomme).
      • Warfarin eller andre blodfortyndende lægemidler.
      • P-piller.
      • Levothyroxin, (for sygdomme i skjoldbruskkirtlen).
      • Antiepileptika (medicin mod epilepsi).
      • Antiretrovirale lægemidler (medicin til HIV).
      • Fedtopløselige vitaminer (orlistat kan muligvis nedsætte optagelsen af fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K)).
      • Acarbose (behandling af type 2-sukkersyge).
      • Amiodaron (mod forstyrrelser i hjerterytmen).
      • Antidepressiva, antipsykotika (herunder lithium) og benzodiazepiner (mod depression, psykiatriske lidelser eller angst).
  • Graviditet og amning:
    • Du må ikke tage Orlistat Sandoz, hvis du er gravid eller ammer.
  • Trafik- og arbejdssikkerhed:
    • Ingen forholdsregler.
  • Overdosering:
    • Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Orlistat Sandoz, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.

  • De mulige bivirkninger som du kan opleve er:
    • Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter):
      • Olielignende pletter fra endetarmen.
      • Luftafgang fra tarmene (flatulens) med eller uden olieholdigt indhold.
      • Pludselig trang til afføring.
      • Afføring med fedt- eller olieindhold.
      • Løs afføring.
    • Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):
      • Ængstelse.
      • Mavesmerter.
      • Ufrivillig afføring.
      • Tyndtflydende afføring.
      • Hyppig afføringstrang.
    • Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data):
      • Ændringer i blodbilledet.
      • Alvorlig allergisk reaktion omfatter svære vejrtrækningsproblemer, hævet ansigt, hudkløe, udslæt og nældefeber.
      • Betændelse i tyktarmen, bugspytkirtlen eller leveren. Kontakt straks lægen.
      • Let blødning fra endetarmen.
      • Nyrelidelse (som nyresten) eller nyresvigt.
      • Galdestenssygdom.
      • Vabler eller små blærer i huden.
Opbevaring og holdbarhed
  • Opbevares utilgængeligt for børn.
  • Må ikke opbevares ved temperaturer over 25°C.
  • Opbevares i den originale pakning for at beskytte mod lys og fugt.
  • Opbevaringstid efter første åbning: 6 måneder.
  • Opbevaringsforhold efter første åbning af beholderen: Hold beholderen tæt tillukket for at beskytte mod lys og fugt.
  • Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
  • Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Sidst opdateret d. 23/05-2023


Se andre lægemidler med samme aktive stofarrow pointing to the right
Forslået produkter

Andre kunder køber

Produkter

Produkt 1 af 0

Har du brug for hjælp?

Vidste du, at din receptmedicin altid bliver kontrolleret og pakket under diskrete og sikre forhold af vores apotekerteam som også vedlægger en personlig vejledning til brugen af denne. Du kan også kontakte farmaceuterne og farmakonomerne i apotekerteamet, hvis du har brug for råd og vejledning.

Farmaceut på apotek
Få personlig rådgivning
Mød apotekerteamet
Udvalgte produkter

Vores udvalgte produkter

Produkter

Produkt 1 af 0
tilbudsvarer

Find dine favoritter på tilbud

Her kan du altid finde gode tilbud - måske kan du lægge dine favoritter i kurven til en fantastisk pris i dag?

Apoteker
Vi sørger for hurtig levering

Bestil trygt din receptmedicin

Du kan trygt bestille din receptmedicin online - alt du skal gøre er, at følge tre enkle skridt: Log ind med MitID, vælg din recept og læg din medicin i kurven og læn dig tilbage og vent på, at vi leverer.