Gå til hovedindhold
Hurtig levering 0-2 hverdage
Håndkøbsmedicingreater than icon
Hjerte og kredsløbgreater than icon
apopro's produkt logo
  • Kun på Apoteket

Sandoz

Hjerdyl

  • 110 stk Tabletter
  • 75 mg (Håndkøb, apoteksforbeholdt)
  • Acetylsalicylsyre
$nuværende pris  97,75 kr
Fragt ikon
Hurtig levering 0-2 hverdage
Pakning ikon
Fri fragt ved køb for over 249 kr. (Værdi 29 kr.)

  • Bemærk, ingen returret på lægemidler

Produktdetaljer

Blodfortyndende lægemiddel, der hæmmer sammenklumpning af blodplader og nedsætter blodets evne til at størkne.

  • Du kan bruge Hjerdyl til at forebygge dannelse af nye blodpropper, hvis du tidligere har haft en blodprop i hjertet.
  • Hvis du er over 50 år, og har forhøjet risiko for at få blodpropper (på grund af forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, sukkersyge, svær overvægt samt tilfælde af blodpropper før 55 års-alderen i nærmeste familie).
  • Til behandling af hjertetilfælde eller smerter i hjertet.

I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl om, du må bruge medicinen, bør du kontakte egen læge.

Dosering
  • Den anbefalede dosis er:
  • Akut eller kronisk hjertesygdom:
    • Voksne: 2 tabletter daglig som startdosis, derefter 1 tablet daglig. Følg lægens anvisning.
  • Akut hjertesvigt eller hjertekramper:
    • Voksne: 2 - 6 tabletter så hurtigt som muligt efter symptomerne opstår.
  • Forebyggende behandling efter blodprop:
    • Voksne: 2 tabletter daglig som startdosis, derefter 1 tablet daglig. Følg lægens anvisning.
  • Forebyggende behandling
    • Voksne over 50 år: 1 tablet daglig.
    • Ældre: Dosis skal måske ændres. Følg altid lægens anvisning, da lægen har vurderet, hvad der er bedst for dig.
  • Graviditet og amning:
    • Du må kun anvendes Hjerdyl under visse forudsætninger ved graviditet inden 7. graviditetsmåned, samt ved amning efter aftale med speciallæge.
  • Hjerdyl bør ikke gives til børn under 15 år uden lægens henvisning.
Advarsler og forsigtighedsregler

De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresuméet nederst på denne side.

  • Tag ikke dette lægemiddel
    • hvis du er allergisk over for acetylsalicylsyre, andre salicylater eller over for et af de øvrige indholdsstoffer.
    • Tidligere har fået allergiske eller astma-lignende symptomer ved brug af smertestillende lægemidler.
    • Har mavesår eller har øget tendens til blødning.
    • Har stærkt nedsat hjerte-, lever- eller nyrefunktion.
    • Hvis du er under 15 år og har feber (risiko for Reyers syndrom).
    • Hvis du er gravid i 7.-9. måned.
  • Vær opmærksom på følgende:
    • Samtidig brug af Hjerdyl sammen med smertestillende medicin (af gruppen NSAID) bør undgås.
    • Hvis du får stærke mavesmerter og/eller mørkfarvet afføring kan dette skyldes blødning fra maven. Dette er generelt mere alvorligt hos ældre. Stop med at tage Hjerdyl og straks kontakte lægen.
    • Ældre må normalt ikke tage Hjerdyl i længere tid pga. risiko for blødning fra mave og tarm.
    • Lægemidler som Hjerdyl, der indeholder acetylsalicylsyre, må ikke anvendes til behandling af virusinfektioner hos børn under 15 år uden rådføring med en læge.
    • Hvis du skal opereres eller hvis du f.eks. skal have trukket en tand ud skal du spørge din læge om dosis eventuelt skal ændres.
    • Hjerdyl kan give åndenød, astmaanfald eller andre overfølsomhedsreaktioner som kløe og nældefeber, f.eks. hvis du har astma, høfeber, næsepolypper og luftvejssygdomme eller allergi.
    • Hvis du samtidig er i behandling med vanddrivende medicin eller anden blodfortyndende medicin, som vitamin K-antagonister eller heparin skal du kun tage Hjerdyl ifølge aftale med lægen.
    • Du skal også altid oplyse ved blod- eller urinprøvekontrol, at du er i behandling med Hjerdyl.
    • Hjerdyl kan give urinsur gigt, hvis du er disponeret for det.
  • Brug af anden medicin:
  • Tal med lægen, hvis du tager:
    • Medicin mod leddegigt, svær psoriasis eller kræft (methotrexat). Du må ikke tage Hjerdyl hvis du tager mere end 15 mg methotrexat om ugen.
    • Blodfortyndende medicin (dikumarol, dipyridamol, clopidrogel, ticlopidin, cilostazol, warfarin, phenprocoumon, heparin, alteplase).
    • Medicin, der undertrykker immunforsvaret (ciclosporin).
    • Hjerte- og blodtrykssænkende medicin (ACE-hæmmere (f.eks. ramipril), angiotensin-IIantagonister (f.eks. losartan), calciumkanal-blokkere (f.eks. amlodipin), abciximab, tirofiban, digoxin og eptifibatid).
    • Medicin mod grøn stær (acetazolamid).
    • Medicin mod urinsur gigt (probenecid og sulfinpyrazon).
    • Binyrebarkhormoner.
    • Medicin mod mani og depression (lithium, imipramin, SSRI, f.eks. citalopram).
    • Anden smertestillende medicin (Metamizol eller NSAID fx ibuprofen, herunder COX-2-hæmmere mod ledlidelser). Du skal tage Hjerdyl mindst 2 timer før, du tager ibuprofen.
    • Vanddrivende medicin (furosemid, spironolacton).
    • Medicin mod unormal hjerterytme eller behandling af malaria (Quinidin).
    • Medicin mod infektioner (aminoglykosider).
    • Medicin mod epilepsi (valproat, phenytoin).
    • Medicin mod diabetes (insulin, sulfonylurinstoffer).
    • Medicin mod for meget mavesyre (syreneutraliserende medicin).
    • Vaccine mod skoldkopper (varicella).
    • Naturlægemidler (ginkgo biloba).
  • Fortæl lægen, at du er i behandling med Hjerdyl, hvis du skal bedøves (thiopental).
  • Brug af Hjerdyl sammen med mad og drikke:
    • Hvis du drikker mere end 3 genstande daglig, må du normalt ikke tage Hjerdyl. Alkohol forstærker virkningen af Hjerdyl, hvilket kan give blødninger. Det anbefales derfor ikke at drikke alkohol, når du behandles med Hjerdyl.
    • Du kan tage Hjerdyl i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.
  • Fertilitet, graviditet og amning:
    • Fertilitet:
      • Bør ikke anvendes, da Hjerdyl kan gøre det sværere at blive gravid. Tal med Lægen.
    • Graviditet:
      • Hvis du er gravid, skal du kun tage Hjerdyl efter aftale med lægen.
    • Amning:
      • Kan anvendes i ammeperioden. Hjerdyl udskilles i modermælken, men der er ingen eksempler på bivirkninger hos spædbarn ved doser på 150 mg eller mindre dagligt. Det anbefales at undgå amning i 1-2 timer efter, du har tager Hjerdyl.
  • Trafik- og arbejdssikkerhed:
    • Ingen mærkning.
  • Overdosering:
  • Hvis du oplever nogen af nedenstående symptomer på overdosering, skal du holde op med at tage Hjerdyl og kontakte din læge.
    • Symptomerne på overdosering:
      • Døsighed, svimmelhed, forvirring eller kvalme.
    • Symptomerne på alvorlig eller akut forgiftning:
      • Lavt blodsukker, hududslæt, blodige opkastninger, hyperventilation, tinnitus, kvalme, opkastning, nedsat syn og hørelse, hovedpine, svimmelhed, konfusionstilstand, forvirring, ufrivillige rystelser, vejrtrækningsproblemer, øget svedtendens, dehydrering, hedeslag og koma.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.

  • De mulige bivirkninger som du kan opleve er:;
    • Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter):
      • Blodet er længere tid om at størkne, halsbrand og sure opstød.
    • Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):
      • Øget blødningstendens, blodig opkastning og/eller sort afføring pga. blødning i mave og tarm, søvnløshed, hovedpine, astmaanfald hos astmapatienter, irritation samt smerter eller ubehag fra den øvre del af mave-tarmkanalen, kvalme, opkastning og diarré, udslæt og hævelser. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt - Ring 112.
    • Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):
      • Åndenød, pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer), pga. overfølsomhed - Ring 112, svimmelhed og døsighed, øresusen, allergiske reaktioner som nældefeber, hudreaktioner, astma og snue, vejrtrækningsbesvær.
    • Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):
      • Lammelser, talebesvær, bevidstløshed pga. hjerneblødning. Blødninger fra hud og slimhinder, blå mærker samt tendens til betændelse især halsbetændelse og feber, sløret bevidsthed hos børn (Reyes syndrom), hul i mavesækken, bleghed og træthed pga. blodmangel (ved langtidsbehandling). Mathed, koldsved, sult, forvirring, kramper. Forbigående døvhed. Feber, udslæt i ansigt og på arme og ben, udslæt med ømme, røde knuder, oftest på ben og arme (erythema nodosum).
    • Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos mindre end 1 ud af 10.000 patienter):
      • Forværring og irritation i tyktarmen, smerter og rumlen i maven, aftagende eller ophørt urinproduktion, slim og blødning fra endetarmen, gulsot, synkebesvær og akut nyresvigt.
    • Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (sandsynligvis sjælden):
      • Blodig urin. Blødning fra skeden. Kontakt lægen.
      • Øget blødning ved operationer, næseblod, blødning fra tandkødet og blå mærker.
Opbevaring og holdbarhed
  • Opbevares utilgængeligt for børn.
  • Må ikke opbevares ved temperaturer over 30°C.
  • Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
  • Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Sidst opdateret: 08/04-2020


Specifikationer

Indhold

110 stk Tabletter

Mærke

Enhedspris

0,89 kr. / stk

Varenummer

445899

Se andre lægemidler med samme aktive stofarrow pointing to the right
Recept ikon
Receptmedicin til døren

Bestil apoteksvarer og receptmedicin hvor og hvornår det passer dig

Fragt ikon
Hurtig levering

Bestil inden 12:30 på hverdage og modtag dine varer samme aften i udvalgte områder

Pakning ikon
Personlig rådgivning

Vores uddannede og erfarne apotekerteam står klar til at guide dig

Dit online apotek er altid åbent

Bestil receptmedicin online

For at købe receptmedicin online skal du enten logge ind med MitID eller oprette en profil på Mit Apopro. Hvis det er første gang du logger ind, beder vi også om at verificere med dit CPR-nummer. Nu er du logget ind og kan se alle dine aktive recepter. Alt du skal gøre herfra er at vælge den ønskede recept, lægge medicinen i kurven og færdiggøre din bestilling som du plejer. Bestiller du inden 12:30 på hverdage, har du allerede din pakke samme aften i udvalgte områder - så bliver det ikke nemmere.

Apopro
Apotekerteam

Har du brug for hjælp?

Er der en bestemt creme eller et produkt, du har i tankerne, men ikke kan finde på shoppen? Så skriv eller ring til vores eksperter, som kan guide dig i retning af et lignende produkt.