

Blodtrykket kan være en af flere indikatorer for dit kredsløbs tilstand. Dit blodtryk ændrer sig i løbet af dagen og påvirkes af mange faktorer, herunder fysisk aktivitet, kost og hvile. Mange vælger at måle deres blodtryk derhjemme for at følge med i, hvordan værdierne udvikler sig over tid. I denne artikel guider vi dig til, hvordan blodtryk forstås, måles korrekt – og hvordan du får mest muligt ud af dine målinger.

Blodtryk er det tryk, som blodet udøver mod blodkarrenes vægge, når det pumpes rundt i kroppen. Det måles i to værdier:
Lægen bruger ofte blodtrykket som en af flere indikatorer i vurdering af kredsløbets funktion. Når du måler blodtrykket jævnligt, kan du få et overblik over, hvordan det varierer i løbet af dagen eller over længere tid. En enkelt er nemlig ikke nok til at vurdere blodtrykket.
Blodtrykket kan variere afhængigt af alder, tidspunkt på dagen, målemetode og individuelle forhold. Som tommelfingerregel anses et blodtryk omkring 120/80 mmHg som normalt for de fleste voksne.
Hvis du måler blodtryk derhjemme, vurderes værdier under 135/85 mmHg som inden for det ønskede område. Disse tal er vejledende og kan variere afhængigt af helbred og individuelle forhold. Hvis dit gennemsnitlige blodtryk ligger over det normale, kan det være en god idé at tage målingerne med til lægen, for at få en vurdering af dit blodtryk.
Et let forhøjet blodtryk giver sjældent mærkbare symptomer, og derfor kan regelmæssige målinger være en hjælp til at danne overblik over egne værdier. Ved lavt blodtryk kan nogle opleve ubehag som svimmelhed eller træthed, mens andre ikke mærker noget.
Hvis du har spørgsmål til dine målinger eller oplever gener, bør du tale med din læge. Det gælder også, hvis du er i en situation, hvor dit blodtryk kræver særlig opmærksomhed – eksempelvis i forbindelse med anden behandling.
En korrekt måling giver det mest retvisende billede. Følg disse anbefalinger:
En del blodtryksmålere gemmer målingerne automatisk eller giver mulighed for synkronisering med en app, hvilket kan give bedre overblik over tid.

Der findes flere typer blodtryksmålere, og det vigtigste er, at du vælger en model, der er CE-mærket og godkendt som medicinsk udstyr, det er alle de blodtryksmålere du kan købe hos os, Mange vælger en fuldautomatisk overarmsmåler til hjemmebrug, da den er nem at anvende og generelt giver stabile resultater, når den bruges korrekt.
Hvis du har svært ved at anvende en overarmsmåler, kan en håndledsmåler være et alternativ – dog kræver de præcis placering. Uanset model er det vigtigt at følge brugsanvisningen nøje.
Flere livsstilsfaktorer kan have indflydelse på blodtrykket. At være bevidst om disse i hverdagen kan være en god investering i den generelle kredsløbsfunktion og velvære:
Hvis du er i tvivl om, hvordan din livsstil påvirker dit blodtryk, eller overvejer kosttilskud eller ændringer, anbefales det at tale med en sundhedsprofessionel.
Blodtryksmåling derhjemme kan give et godt overblik over dine egne værdier. Hvis du oplever gentagne målinger uden for det normale område, eller hvis du føler dig utilpas, anbefales det, at du kontakter din læge for en vurdering.
Det er altid din læge, der kan vurdere blodtrykket i sammenhæng med øvrige helbredsoplysninger.

Hos Apopro står vores farmaceuter og farmakonomer klar til at hjælpe dig med vejledning i korrekt brug af blodtryksmålere – og med at finde en model, der passer til dine behov. Vi kan også hjælpe dig med praktiske spørgsmål, fx placering af manchet, målingstidspunkter og anvendelse af hukommelsesfunktioner.
Vi sidder klar til at hjælpe dig på chat og telefon.
Vores farmaceuter og farmakonomer guider dig til forskellige emner inden for livsstil og helbred. Læs med på lige netop det emne, der vedrører dig. Du kan også altid skrive til apoteksteamet direkte i chatten - de står klar til at hjælpe dig.





