Udsolgt
Produktdetaljer
Lactulose "Orifarm" binder vand i tarmen og blødgør afføringen. Kan anvendes mod kronisk forstoppelse eller til at forebygge og behandle hjernesvækkelse ved leversvigt.
Lactulose "Orifarm" bør ikke gives til børn under 2 år uden lægens anvisning.
I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl, om du må bruge medicinen, bør du kontakte egen læge.
Dosering, opbevaring og indhold
Dosering
Den anbefalede dosis er:
- Forstoppelse:
- Børn under 5 måneder:
- 3-6 ml daglig fordelt på 2 doser.
- Børn 5-12 måneder:
- 10 ml daglig fordelt på 1-2 doser.
- Børn 1-14 år:
- 5-15 ml daglig fordelt på 1-2 doser.
- Børn under 5 måneder:
- Opløsningen gives til barnets afføring er blevet normal, sædvanligvis 7-10 dage, hvorefter dosis aftrappes over de følgende uger.
- Voksne og børn over 14 år:
- Begyndelsesdosis 15-30 ml daglig. Efter virkning er opnået, nedsættes dosis til det halve.
- Hvis virkningen ikke indtræder i løbet af 3 dage, kan dosis fordobles. Dosis er individuel og bør justeres til halvfast afføring opnås.
- Voksne og børn over 14 år:
- Behandling af hjernepåvirkning der skyldes nedsat leverfunktion (PSE):
- Akut PSE:
- Begynd med 50 ml hver 2. time til der er opnået 2 afføringer, hvorefter doseringen tilpasses således, at der dagligt opnås 2-3 bløde afføringer, sædvanligvis 30-50 ml 3 gange daglig.
- Kronisk PSE:
- Begynd med 30-45 ml 3-4 gange daglig. Derefter bør doseringen tilpasses således, at der dagligt opnås 2-3 bløde afføringer.
- Akut PSE:
Opbevaring og holdbarhed
- Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
- Må ikke opbevares ved temperaturer over 25°C.
- Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
- Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Sidst opdateret d. 22/08-2023
Bivirkninger
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
- De mulige bivirkninger som du kan opleve er:
- Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter):
- Lette mavesmerter, oppustet mave, afgang af luft fra tarmen og diarré.
- Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):
- Kvalme og opkastning
- Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):
- Ubalance i kroppens saltindhold på grund af diarré.
- Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):
- For højt natrium i blodet, hvilket kan gøre dig tørstig.
- Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data):
- Overfølsomhedsreaktioner, udslæt, kløe i huden, nældefeber.
- Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter):
Advarsler og forsigtighedsregler
Advarsler og forsigtighedsregler
De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
- Tag ikke dette lægemiddel, hvis:
- Du er overfølsom (allergisk) over for det aktive stof eller hjælpestoffet (se indlægssedlen for yderligere information).
- Du er allergisk over for reststoffer fra fremstillingen f.eks. sulfit, lactose, galactose og fructose.
- Din tarm er blokeret (ved svulst eller betændelse).
- Du har blindtarmsbetændelse.
- Du er allergisk over for galactose.
- Advarsler og forsigtighedsregler:
- Tal med lægen, hvis du har brug for afføringsmiddel hver dag, så årsagen til forstoppelsen kan blive undersøgt.
- Hvis du har sukkersyge og tager mere end 100-150 ml Lactulose "Orifarm" dagligt, skal du måske have mere insulin. Tal med lægen.
- Hvis du lider af fructoseintolerans, galactoseintolerans/galactosæmi, en særlig form for arvelig lactasemangel eller glucose/galactose-malabsorption (GGM) bør du ikke anvende Lactulose "Orifarm" uden aftale med lægen.
- Lactulose "Orifarm" kan indeholde sulfit, hvilket i sjældne tilfælde kan medføre overfølsomhedsreaktioner og vejrtrækningsbesvær.
- Brug af anden medicin:
- Tal med lægen hvis du bruger vanddrivende midler (diuretika), digoxin (hjertemedicin), binyrebarkhormoner (hydrocortison, prednison m.v.) eller svampemidlet amphotericin B, da effekten kan blive påvirket.
- Fertilitet, graviditet og amning:
- Kan anvendes.
- Trafik- og arbejdssikkerhed:
- Ingen mærkning
- Overdosering:
- Symptomer: Diarré og dermed tab af vand og salte (elektrolyttab).
- Behandling: Behandlingsophør eller dosisreduktion. Stort væsketab på grund af diarré eller opkast kan medføre behov for korrigering af elektrolytforstyrrelse.
Specifikationer
Lactulose "Orifarm"500 ml Oral opløsning - 667 mg/ml - Lactulose
Udsolgt
Bestil apoteksvarer og receptmedicin hvor og hvornår det passer dig





























