Produktinformation:
Ferro Duretter (ACO Hud Nordic AB), 100 mg depottabletter (ferrosulfat).
Anvendelse:
Anvendes til forebyggelse og behandling af jernmangel hos voksne og unge over 12 år.
Dosering:
Voksne og unge fra 12 år:
- Behandling af jernmangel: 1 depottablet 2 gange dagligt.
- Forebyggende mod jernmangel: 1 depottablet hver aften.
- Graviditet: 1 depottablet hver aften fra 20. graviditetsuge.
- Bloddonorer: 1 depottablet 1 gang dagligt i 14 dage efter tapning.
Tabletterne må ikke suges, tygges eller falde hen i munden, men skal synkes hele med vand. Tabletterne skal tages før måltider eller sammen med et måltid, afhængigt af den gastrointestinale tolerance. De bør ikke indtages i liggende stilling.
Kontraindikationer:
Tag ikke Ferro Duretter, hvis du er overfølsom (allergisk) over for det aktive stof eller et af de øvrige indholdsstoffer (ascorbinsyre, polyethylen, povidon, carbomer, magnesiumstearat, hypromellose, macrogol 6000, titandioxid (E171), gul jernoxid (E172), paraffin special), har forsnævringer eller forandringer i spiserøret, mavesækken eller tarmen pga. sår, betændelse eller svulster, har en sygdom hvor jern ophobes i kroppen (hæmokromatose eller hæmosiderose), har en sygdom, der kaldes hudporfyri, hvor der forekommer blærer eller sår på hudområder, der har været udsat for sollys, har andre former for blodmangel (anæmi), som ikke ledsages af jernmangel, f.eks. hæmolytisk anæmi, har fået flere blodtransfusioner eller har fået jernpræparater via en vene.
Særlige advarsler og forsigtighedsregler:
Ældre og personer, der har svært ved at synke, bør kun behandles med Ferro Duretter efter aftale med lægen. Alternativ behandling bør overvejes. Hvis du har nedsat nyre- eller leverfunktion, har blodmangel, der ikke skyldes jernmangel, men anden sygdom, har et alkoholmisbrug, har sår og/eller betændelse i mavesæk eller tarm, er på speciel diæt eller tager andre jerntilskud, får eller har fået gentagne blodtransfusioner.
Vær opmærksom på følgende:
Ferro Duretter kan give forgiftninger hos børn. Ferro Duretter kan farve afføringen mørk.
Brug af anden medicin:
De fleste påvirkninger kan undgås, hvis du tager Ferro Duretter 2-4 timer før eller efter din anden medicin. Tal med din læge, hvis du tager lægemidler såsom: Alendronat, clodronat, risedronat, antacida, captopril, methyldopa, levodopa, carbidopa, ciprofloxacin, doxycyclin, levofloxacin, moxifloxacin, norfloxacin, ofloxacin, tetracykliner, mykofenolatmofetil, penicillamin, levothyroxin, zink.
Graviditet og amning:
Hvis du er gravid eller ammer, bør du kontakte din læge, før du tager Ferro Duretter.
Symptomer på overdosering:
I første omgang opstår der forbigående mavesmerter, opkastning, diarré evt. med blodig afføring, væsketab og træthed. Efter 6-24 timer kan tilstanden igen blive alvorlig med feber, kramper og shock samt hjerte-, lever- og nyreskader. Kontakt læge eller ring 112.
Bivirkninger:
- Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): Kvalme, mavesmerter, diarré, forstoppelse.
- Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter): Synkebesvær og smerter bag brystbenet pga. sårdannelse eller forsnævring i spiserøret. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen. Hududslæt.
- Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data): Mundsår ved ukorrekt indtagelse, dvs. hvis tabletterne tygges, suges eller falder hen i munden, mørkfarvet afføring, forsnævring af bronkierne i luftvejene, hvis tabletten utilsigtet kommer ned i luftvejene.
Pakningsstr.:
Tabletglas: 100 stk., blisterpakning: 200 stk. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Læs indlægssedlen og evt. oplysningerne på emballagen grundigt inden du bruger dette lægemiddel. Dette er uddrag fra produktresume - komplet produktresume findes på www.produktresume.dk. Dagsaktuel pris: www.apopro.dk.
Sidst opdateret d. 05/10-2023.