- Kun på Apoteket
Atrovent
- 360 dosis Næsespray, opløsning
- 21 mikrogram/dosis (Håndkøb, apoteksforbeholdt)
- Ipratropiumbromidmonohydrat
- Bemærk, ingen returret på lægemidler
Produktdetaljer
Atrovent næsespray anvendes til voksne for at mindske mængden af vandigt sekret ved allergisk snue (som f.eks. skyldes pollen) eller ved ikke-allergisk løbende næse (som kan udløses af f.eks. temperaturforandringer eller lokalirritation)
Atrovent næsespray virker ved at hæmmer dannelsen af vandigt sekret i næsens slimhinder. Atrovent næsespray begynder at virke inden for 15 minutter.
Atrovent næsespray bør ikke gives til børn under 18 år uden lægens anvisning.
I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl, om du må bruge medicinen, bør du kontakte egen læge.
Dosering- Den anbefalede dosis er:
- Voksne og unge over 18 år: 2 pust i hvert næsebor 2-3 gange daglig. Den anbefalede dosis bør ikke overskrides.
- Se indlægssedlen for brugsanvisning.
De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
- Brug ikke:
- Du bør ikke bruge Atrovent næsespray, hvis du er overfølsom (allergisk) over for ipratropiumbromid, atropin, atropinlignende stoffer eller et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægssedlen for yderligere informationer).
- Vær forsigtig:
- Kontakt lægen hvis du oplever:
- Overfølsomhedsreaktioner. Dette kan forekomme i sjældne tilfælde lige efter brug af Atrovent. Symptomer på dette er nældefeber, hævelse i mund og i svælget, hududslæt og åndenød.
- Akut grøn stær (snævervinklet glaukom) eller grøn stær i familien (forhøjet tryk i øjet).
- Øjensmerter, øjenubehag, sløret syn eller synsforstyrrelser som ringe eller pletter samtidig med røde øjne. Søg omgående læge, da disse symptomer kræver specialbehandling.
- Forstørret blærehalskirtel (prostata), vandladningsbesvær, evt. vandladningsstop.
- Cystisk fibrose, da Atrovent kan give fordøjelsesbesvær. Medicinen må ikke komme i øjnene.
- Atrovent næsespray indeholder benzalkoniumchlorid, som kan irritere næseslimhinden.
- Kontakt lægen hvis du oplever:
- Brug af anden medicin:
- Virkningen af Atrovent næsespray forstærkes, hvis du anvender andre lægemidler samtidig mod helårssnue, f.eks. antihistaminer, medicin der modvirker hævelse eller kortikosteroider til lokal anvendelse i næsen eller andre lægemidler med lignende virkning (antikolinerge lægemidler; f.eks. til behandling af parkinsonsymptomer).
- Brug med mad og drikke:
- Du kan tage Atrovent næsespray (opløsning) tillige med mad og drikke.
- Overdosering:
- Symptomer som mundtørhed, synsforstyrrelser (problemer med at se skarpt) eller hurtig puls
- Graviditet om amning:
- Hvis du er gravid eller ammer, skal du normalt ikke bruge Atrovent næsespray (opløsning). Tal med lægen.
- Trafik- og arbejdssikkerhed:
- Atrovent påvirker normalt ikke eller kun i ubetydelig grad arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.
- Hvis du oplever bivirkninger så som svimmelhed, synsforstyrrelser eller sløret syn bør du undlade at køre bil og betjene maskiner.
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
De mulige bivirkninger som du kan opleve er:
- Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):
- Hovedpine.
- Irritation i næsen, irritation i svælget, næseblod, tørhed i næsen.
- Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):
- Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer), pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion).
- Hovedpine, kvalme, synsnedsættelse og regnbuesyn pga. forhøjet tryk i øjet (grøn stær). Kontakt straks læge eller skadestue.
- Vejrtrækningsbesvær eller kramper i svælget med vejrtrækningsbesvær. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.
- Besvær med at lade vandet evt. vandladningsstop. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen.
- Udslæt (nældefeber) og hævelser. Kan være alvorligt. Tal med lægen. Hvis der er hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112.
- Hurtig puls. Kan blive alvorligt. Hvis du får meget hurtig og uregelmæssig puls eller bliver utilpas eller besvimer, skal du kontakte læge eller skadestue. Ring evt. 112.
- Nedsat evne til at se skarpt, store pupiller, øjensmerter, sløret syn, synsforstyrrelser i form af ringe eller pletter, røde øjne, hævede pupiller.
- Hævelse i munden pga. væskeophobning.
- Mundbetændelse.
- Tørhed i halsen. Mundtørhed.
- Svimmelhed.
- Overfølsomhed.
- Mave-tarmforstyrrelser med diarré eller forstoppelse.
- Kvalme.
- Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):
- Hudkløe, nældefeber.
- Hjertebanken.
- Opbevares utilgængeligt for børn.
- Opbevares ved temperaturer under 25°C.
- Opbevares i original emballage for at beskytte mod lys.
- Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
- Efter åbning er flasken holdbar i 1 år.
- Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden
Sidst opdateret d. 30/04-2024.
Specifikationer
Andre kunder køber
Produkter
Bestil trygt din receptmedicin
Du kan trygt bestille din receptmedicin online - alt du skal gøre er, at følge tre enkle skridt: Log ind med MitID, vælg din recept og læg din medicin i kurven og læn dig tilbage og vent på, at vi leverer.
Vores udvalgte produkter
Produkter
Find dine favoritter på tilbud
Her kan du altid finde gode tilbud - måske kan du lægge dine favoritter i kurven til en fantastisk pris i dag?
Har du brug for hjælp?
Vidste du, at din receptmedicin altid bliver kontrolleret og pakket under diskrete og sikre forhold af vores apoteksteam som også vedlægger en personlig vejledning til brugen af denne. Du kan også kontakte farmaceuterne og farmakonomerne i apoteksteamet, hvis du har brug for råd og vejledning.