- Kun på Apoteket
- Bemærk, ingen returret på lægemidler
Produktdetaljer
Anvendes af voksne patienter til rensning af tarmen før alle kliniske undersøgelser som kræver en ren tarm f.eks. endoskopier eller røntgenundersøgelser.
Bør ikke gives til unge og børn under 18 år uden lægens anvisning.
I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl, om du må bruge medicinen, bør du kontakte egen læge.
DoseringDen anbefalede dosis er:
- Voksne og ældre:
- Et behandlingsforløb består af to liter Moviprep. Det anbefales, at der under forløbet ligeledes drikkes én liter klar væske, som kan være vand, klar suppe, frugtjuice uden frugtkød, læskedrikke, te og/eller kaffe uden mælk.
- En liter Moviprep består af ét brev A og ét brev B, som tilsammen er opløst i vand for at lave én liter opløsning. Denne færdigblandede opløsning bør drikkes over et tidsrum på én-to timer. Denne proces bør gentages med endnu én liter Moviprep for at færdiggøre behandlingen.
- Behandlingen kan tages:
- Enten som delt dosis eller som en enkeltdosis, og tidspunktet afhænger af hvorvidt den kliniske undersøgelse udføres med eller uden fuld bedøvelse, som specificeret nedenfor:
- For undersøgelser udført under fuld bedøvelse:
- Delt dosis:
- 1 liter Moviprep aftenen før og 1 liter Moviprep tidligt om morgenen på dagen for den kliniske undersøgelse. Sørg for at indtagelse af Moviprep, så vel som andre klare væsker, er afsluttet mindst to timer før den kliniske undersøgelse starter.
- Enkeltdosis:
- 2 liter Moviprep aftenen før den kliniske undersøgelse eller 2 liter Moviprep om morgenen på dagen for den kliniske undersøgelse. Sørg for at indtagelse af Moviprep, såvel som andre klare væsker, er afsluttet mindst to timer før den kliniske undersøgelse starter.
- Delt dosis:
- For undersøgelser udført uden fuld bedøvelse:
- Delt dosis:
- 1 liter Moviprep aftenen før og 1 liter Moviprep tidligt om morgenen på dagen for den kliniske undersøgelse. Sørg for at indtagelse af Moviprep, såvel som andre klare væsker, er afsluttet mindst en time før den kliniske undersøgelse starter.
- Enkeltdosis:
- 2 liter Moviprep aftenen før den kliniske undersøgelse eller 2 liter Moviprep om morgenen på dagen for den kliniske undersøgelse. Sørg for at indtagelse af Moviprep er afsluttet mindst to timer før den kliniske undersøgelse starter. Sørg for at indtagelse af andre klare væsker er afsluttet mindst en time før den kliniske undersøgelse starter.
- Delt dosis:
- Der bør ikke indtages fast føde fra starten af behandlingsforløbet og indtil efter den kliniske undersøgelse.
- Børn: Anbefales ikke til børn under 18 år.
En liter Moviprep består af ét brev A og ét brev B, som tilsammen er opløst i vand for at lave én liter opløsning til at drikke.
Advarsler og forsigtighedsreglerDe vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
- Tag ikke dette lægemiddel, hvis du:
- Er overfølsom (allergisk) over for de aktive indholdsstoffer eller et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægssedlen for informationer).
- Har en blokering i tarmen eller din tarmvæg er perforeret.
- Har problemer med at tømme tarmen.
- Lider af tarmslyng.
- Lider af fenylketonuri da Moviprep indeholder en fenylalaninkilde.
- Ikke kan producere tilstrækkeligt med glucose-6-fosfatdehydrogenase.
- Lider af toksisk megacolon (en alvorlig akut tarmbetændelse).
- Vær forsigtig:
- Diarré er en forventet virkning som følge af anvendelse af Moviprep.
- Moviprep bør indtages med forsigtighed af svage patienter med dårligt helbred eller alvorlige lidelser som:
- Nedsat brækrefleks, tendens til at gylpe væske, mad eller syre op fra maven og fejlsynke.
- Bevidsthedssvækkelse.
- Alvorlig nedsat nyrefunktion.
- Hjertesvigt eller hjertesygdom.
- Lidelser i skjoldbruskkirtlen.
- Væskemangel.
- Synkebesvær
- En tarmlidelse med akut opblussende betændelse (Crohn's sygdom eller colitis ulcerosa).
- Hvis du lider af dehydrering skal dette korrigeres før anvendelse af Moviprep.
- Risikofaktorer for iskæmisk colitis.
- Samtidig anvendelse af stimulerende laksantia (f.eks. bisacodyl eller natriumpicosulfat).
- Hvis du får pludselige mavesmerter, rektal blødning eller andre symptomer på iskæmisk colitis bør du undersøges omgående.
- Hvis du får symptomer som alvorlig udspilet mave, smerter i maven eller andre reaktioner, som gør det vanskeligt at fortsætte udtømningen, skal du trappe ned eller midlertidigt stoppe med Moviprep og kontakte lægen.
- Dette lægemiddel indeholder:
- 363,2 mmol (8,4 g) natrium pr. behandlingsforløb (et behandlingsforløb består af to liter Moviprep). Dette skal tages i betragtning hvis du er på en kontrolleret natriumfattig diæt. Kun en del (op til 112,4 mmol (2,6 g) pr. behandlingsforløb) af natriummet absorberes.
- 28,4 mmol (1,1 g) kalium pr. behandlingsforløb. (Et behandlingsforløb består af 2 liter Moviprep). Dette skal tages i betragtning hvis du har nedsat nyrefunktion eller er på en kontrolleret kaliumfattig diæt.
- aspartam som en phenylaninkilde. Dette kan være skadeligt hvis du lider af phenylketonuri.
- Brug af anden medicin:
- Lægemidler indtaget oralt (fx p-piller) en time før administration, sammen med eller en time efter administration af Moviprep, kan skylles gennem mave-tarmkanalen uden at blive absorberet .
- Hvis du tager stivelsesbaseret fortykningsmidler beregnet til mad, da Moviprep kan modvirke stivelsens fortykkende effekt, så opløsninger, der skal forblive tyktflydende bliver tyndtflydende.
- Fertilitet, graviditet og amning:
- Der findes ingen data om anvendelsen af Moviprep under graviditet, amning eller på fertilitet, og det bør kun anvendes, hvis lægen finder det nødvendigt.
- Trafik- og arbejdssikkerhed:
- Ingen forholdsregler.
- Overdosering:
- Hvis du indtager mere Moviprep end du bør, kan du udvikle en kraftig diarré, som kan føre til væskemangel. Drik store mængder væske, især frugtjuice. Hvis du er ikke får det bedre, skal du kontakte din læge.
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
- De mulige bivirkninger som du kan opleve er:
- Meget amindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter):
- Mavesmerter, kvalme, oppustet mave, irritation omkring endetarmen, utilpashed, feber.
- Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):
- Søvnforstyrrelser, Svimmelhed, hovedpine, opkastning, fordøjelsesforstyrrelser, tørst, sult.
- Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):
- synkebesvær, forandringer i leverfunktionen, ubehag.
- Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data):
- Allergiske reaktioner, som kan give hududslæt, kløe, rødme af huden eller nældefeber, hævede hænder, fødder eller ankler. Elektrolytforstyrrelser.
- Dehydrering.
- Meget lave natriumniveauer i blodet, der kan forårsage krampeanfald.
- Forbigående forhøjet blodtryk, uregelmæssig hjerterytme eller hjertebanken.
- luftafgang fra tarmen, opkastningsfornemmelse.
- Meget amindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter):
- Opbevares utilgængeligt for børn.
- Breve: Skal opbevares under 25° C.
- Brugsfærdig opløsning: Skal opbevares under 25° C. Opløsningen kan opbevares i køleskab. Hold opløsningen tildækket.
- Den brugsfærdige opløsning er holdbar i 24 timer.
- Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
- Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Sidst opdateret d. 20/10-2023.
Specifikationer
Måske du leder efter
Bestil apoteksvarer og receptmedicin hvor og hvornår det passer dig
Bestil inden 12:30 på hverdage og modtag dine varer samme aften i udvalgte områder
Vores uddannede og erfarne apotekerteam står klar til at guide dig
Bestil receptmedicin online
For at købe receptmedicin online skal du enten logge ind med MitID eller oprette en profil på Mit Apopro. Hvis det er første gang du logger ind, beder vi også om at verificere med dit CPR-nummer. Nu er du logget ind og kan se alle dine aktive recepter. Alt du skal gøre herfra er at vælge den ønskede recept, lægge medicinen i kurven og færdiggøre din bestilling som du plejer. Bestiller du inden 12:30 på hverdage, har du allerede din pakke samme aften i udvalgte områder - så bliver det ikke nemmere.
Har du brug for hjælp?
Er der en bestemt creme eller et produkt, du har i tankerne, men ikke kan finde på shoppen? Så skriv eller ring til vores eksperter, som kan guide dig i retning af et lignende produkt.