Gå til hovedindhold
Hurtig levering 1-2 hverdage
Håndkøbsmedicingreater than icon
Hjerte og kredsløbgreater than icon
Acetylsalicylsyre "Teva"
  • Kun på Apoteket

Teva (søborg)

Acetylsalicylsyre "Teva"

  • 100 stk Tabletter
  • 75 mg (Håndkøb, apoteksforbeholdt)
  • Acetylsalicylsyre
$nuværende pris  87,50 kr
Fragt ikon
Hurtig levering 1-2 hverdage
Pakning ikon
Fri fragt ved køb for over 249 kr. (Værdi 29 kr.)

  • Bemærk, ingen returret på lægemidler

Produktdetaljer

Blodfortyndende lægemiddel, der nedsætter blodpladernes evne til at klistre sammen og nedsætter blodets evne til at størkne.

  • Du kan bruge Acetylsalicylsyre Teva til at forebygge dannelse af nye blodpropper, hvis du tidligere har haft en blodprop i hjertet.
  • Hvis du har forhøjet risiko for at få blodpropper (på grund af forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, sukkersyge, svær overvægt samt tilfælde af blodpropper i nærmeste familie).
  • Til behandling af hjertetilfælde eller smerter i hjertet.

Bør ikke anvendes til børn under 16 år, uden lægens anvisning.

I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl, om du må bruge medicinen, bør du kontakte egen læge.

Dosering
  • Voksne:
    • Forebyggelse af hjerteanfald: Den anbefalede dosis er 75-160 mg én gang dagligt.
    • Forebyggelse af slagtilfælde: Den anbefalede dosis er 75-325 mg én gang dagligt.
    • Forebyggelse af hjerte-kar-problemer hos patienter, som lider af stabil eller ustabil angina (en form for brystsmerter): Den anbefalede dosis er 75-160 mg én gang dagligt.
    • Forebyggelse af blodpropper efter visse former for hjerteoperationer: Den anbefalede dosis er 75-160 mg én gang dagligt.
    • Pludselig opstået hjerteanfald: Den anbefalede dosis er 150-450 mg, der tages så hurtigt som muligt, efter symptomerne viser sig.
  • Ældre:
    • Som for voksne. Generelt bør acetylsalicylsyre Teva anvendes med forsigtighed hos ældre, fordi de har øget risiko for at få bivirkninger. Behandlingen bør vurderes regelmæssigt.
  • Brug til børn og unge:
    • Acetylsalicylsyre Teva bør ikke gives til børn og unge under 16 år uden lægens anvisning.
  • Indgivelsesmåde:
    • Oral anvendelse.
Advarsler og forsigtighedsregler

De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.

  • Tag ikke dette lægemiddel
    • hvis du er allergisk over for acetylsalicylsyre, eller over for et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægssedlen for yderligere information).
    • Tidligere har fået allergiske eller astma-lignende symptomer ved brug af smertestillende lægemidler.
    • Har mavesår eller har øget tendens til blødning.
    • Har stærkt nedsat hjerte-, lever- eller nyrefunktion.
    • Hvis du er under 16 år
    • Hvis du lider af gigt
    • Hvis du er gravid i 7.-9. måned.
  • Vær opmærksom på følgende:
    • Vedvarende brug af Acetylsalicylsyre Teva sammen med smertestillende medicin (NSAID) i længere tid kan øge risikoen for bivirkninger.
    • Hvis du får stærke mavesmerter og/eller mørkfarvet afføring kan dette skyldes blødning fra maven. Dette er generelt mere alvorligt hos ældre. Stop med at tage Acetylsalicylsyre Teva og straks kontakte lægen.
    • Ældre må normalt ikke tage Acetylsalicylsyre Teva i længere tid pga. risiko for blødning fra mave og tarm.
    • Lægemidler som Acetylsalicylsyre Teva, der indeholder acetylsalicylsyre, må ikke anvendes til behandling af virusinfektioner hos børn under 16 år uden rådføring med en læge.
    • Hvis du skal opereres eller hvis du f.eks. skal have trukket en tand ud skal du spørge din læge om dosis eventuelt skal ændres.
    • Acetylsalicylsyre Teva kan give åndenød, astmaanfald eller andre overfølsomhedsreaktioner som kløe og nældefeber, f.eks. hvis du har astma, høfeber, næsepolypper og luftvejssygdomme eller allergi.
    • Hvis du samtidig er i behandling med vanddrivende medicin eller anden blodfortyndende medicin, som vitamin K-antagonister eller heparin skal du kun tage Acetylsalicylsyre Teva ifølge aftale med lægen.
    • Du skal også altid oplyse ved blod- eller urinprøvekontrol, at du er i behandling med Acetylsalicylsyre Teva.
    • Acetylsalicylsyre Teva kan give urinsur gigt, hvis du er disponeret for det.
  • Brug af anden medicin:
  • Tal med lægen hvis du tager:
    • Medicin mod leddegigt, svær psoriasis eller kræft (methotrexat). Du må ikke tage Acetylsalicylsyre Teva hvis du tager mere end 15 mg methotrexat om ugen.
    • Blodfortyndende medicin (dikumarol, dipyridamol, clopidrogel, ticlopidin, cilostazol, warfarin, phenprocoumon, heparin, alteplase).
    • Medicin, der undertrykker immunforsvaret (ciclosporin).
    • Hjerte- og blodtrykssænkende medicin (ACE-hæmmere (f.eks. ramipril), angiotensin-IIantagonister (f.eks. losartan), calciumkanal-blokkere (f.eks. amlodipin), abciximab, tirofiban, digoxin og eptifibatid).
    • Medicin mod grøn stær (acetazolamid).
    • Medicin mod urinsur gigt (probenecid og sulfinpyrazon).
    • Binyrebarkhormoner.
    • Medicin mod mani og depression (lithium, imipramin, SSRI, f.eks. citalopram).
    • Anden smertestillende medicin (NSAID fx ibuprofen, herunder COX-2-hæmmere mod ledlidelser). Du skal tage Acetylsalicylsyre Teva mindst 2 timer før, du tager ibuprofen.
    • Vanddrivende medicin (furosemid, spironolacton).
    • Medicin mod unormal hjerterytme eller behandling af malaria (Quinidin).
    • Medicin mod infektioner (aminoglykosider).
    • Medicin mod epilepsi (valproat, phenytoin).
    • Medicin mod diabetes (insulin, sulfonylurinstoffer).
    • Medicin mod for meget mavesyre (syreneutraliserende medicin).
    • Vaccine mod skoldkopper (varicella).
    • Naturlægemidler (ginkgo biloba).
  • Fortæl lægen, at du er i behandling med Acetylsalicylsyre Teva, hvis du skal bedøves (thiopental).
  • Brug af Acetylsalicylsyre Teva sammen med mad og drikke:
    • Hvis du drikker mere end 3 genstande daglig, må du normalt ikke tage Acetylsalicylsyre Teva. Alkohol forstærker virkningen af Acetylsalicylsyre Teva, hvilket kan give blødninger. Det anbefales derfor ikke at drikke alkohol, når du behandles med Acetylsalicylsyre Teva.
    • Du kan tage Acetylsalicylsyre Teva i forbindelse med et måltid, men det er ikke nødvendigt.
  • Fertilitet, graviditet og amning:
    • Fertilitet:
      • Acetylsalicylsyre Teva kan gøre det sværere at blive gravid. Tal med Lægen.
    • Graviditet:
      • Hvis du er gravid, skal du kun tage Acetylsalicylsyre Teva ifølge aftale med lægen. Du må ikke tage Acetylsalicylsyre Teva i de sidste 3 måneder før forventet fødsel ved doser på 100 mg/dag og derover.
    • Amning:
      • Acetylsalicylsyre Teva går over i modermælken, men det er ikke sandsynligt, at det vil skade dit barn ved doser, som ikke overskrider 150 mg daglig. Tal med lægen, hvis du har spørgsmål.
  • Trafik- og arbejdssikkerhed:
    • Acetylsalicylsyre Teva påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
  • Overdosering:
  • Hvis du oplever nogen af nedenstående symptomer på overdosering, skal du holde op med at tage Acetylsalicylsyre Teva og kontakte din læge.
    • Symptomer på overdosering:
      • Feber, hurtig vejrtrækning, tinnitus, sløvhed, lettere væskemangel (dehydrering), mavesmerter, kvalme, opkastning evt. med blod pga. blødning i maven, svimmelhed, døvhed, udvidelse af blodkar, svedtendens, hovedpine og forvirring.
    • Symptomerne på alvorlig eller akut forgiftning.
      • Vejrtrækningsbesvær (voksne), hovedpine, træthed, kvalme og opkastninger pga. ophobning af syre i blodet (børn), mathed, koldsved, sult, forvirring, evt. bevidstløshed og kramper pga. lavt blodsukker (især hos børn), svaghed og nedsat kraft i musklerne pga. for lavt kalium i blodet, rastløshed, hovedpine, ånde der lugter af acetone, træthed, muskelsvaghed pga. ketose, gulsot og sløjhed pga. leverskade, forvirring, svær hovedpine, uro, påvirket bevidsthed, evt. bevidstløshed, koma pga. forstyrrelser i hjernen, blodtryksfald, vejrtrækningssvigt, åndenød, hurtig, rallende vejrtrækning, smerter eller ubehag i brystet samt hoste med skummende evt. blodigt opspyt pga. vand i lungerne, muskelsmerter, muskelsvaghed eller brunfarvet urin pga. nedbrydning af musklerne, nyresvigt, kramper, blødningstendens, væske i hjernen, uregelmæssig hjerterytme, dyb bevidstløshed (koma).
Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.

De mulige bivirkninger som du kan opleve er:

  • Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos mellem 1-10% behandlede):
    • Fordøjelsesbesvær og øget tendens til blødning.
  • Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos mellem 0,1-1% behandlede):
    • Nældefeber, løbende næse og åndedrætsbesvær.
  • Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos mellem 0,01-0,1% behandlede):
    • Alvorlig blødning i maven eller tarmene, hjerneblødning, ændret antal blodlegemer, kvalme og opkastning, krampe i de nedre luftveje, astmaanfald, betændelse i blodkarrene eller blå mærker med lilla pletter (blødninger under huden). Alvorlige hudreaktioner som f.eks. udslæt også kaldet erythema multiforme og dennes livstruende former Stevens-Johnsons syndrom og Lyells syndrom. Overfølsomhedsreaktioner såsom hævelse i f.eks. læber, ansigt eller krop eller chok. Unormale, kraftige eller langvarige menstruationer.
  • Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos under 0,01% behandlede):
    • Forværring og irritation i tyktarmen, smerter og rumlen i maven, aftagende eller ophørt urinproduktion, slim og blødning fra endetarmen, gulsot, synkebesvær
  • Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt:
    • Ringen for ørerne (tinnitus) eller nedsat hørelse, hovedpine, voldsom svimmelhed (vertigo). Mavesår eller sår i tyndtarmen og perforering, forlænget blødningstid, nedsat nyrefunktion, salt- eller væskeophobning som kan medføre hævelse af hænder, fødder, ben, mave, bryst eller ansigt, nedsat leverfunktion og forhøjet indhold af urinsyre i blodet.
Opbevaring og holdbarhed
  • Opbevares utilgængeligt for børn.
  • Må ikke opbevares ved temperaturer over 25°C.
  • Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
  • Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Sidst opdateret: 13/12-2020


Specifikationer

Indhold

100 stk Tabletter

Enhedspris

0,88 kr. / stk

Varenummer

199371

Se andre lægemidler med samme aktive stofarrow pointing to the right
Forslået produkter

Andre kunder køber

Produkter

Produkt 1 af 0

Har du brug for hjælp?

Vidste du, at din receptmedicin altid bliver kontrolleret og pakket under diskrete og sikre forhold af vores apotekerteam som også vedlægger en personlig vejledning til brugen af denne. Du kan også kontakte farmaceuterne og farmakonomerne i apotekerteamet, hvis du har brug for råd og vejledning.

Farmaceut på apotek
Få personlig rådgivning
Mød apotekerteamet
Udvalgte produkter

Vores udvalgte produkter

Produkter

Produkt 1 af 0
tilbudsvarer

Find dine favoritter på tilbud

Her kan du altid finde gode tilbud - måske kan du lægge dine favoritter i kurven til en fantastisk pris i dag?

Apoteker
Vi sørger for hurtig levering

Bestil trygt din receptmedicin

Du kan trygt bestille din receptmedicin online - alt du skal gøre er, at følge tre enkle skridt: Log ind med MitID, vælg din recept og læg din medicin i kurven og læn dig tilbage og vent på, at vi leverer.