Produktinformation:
Lansoprazol "Teva" (Teva Denmark A/S) 15 mg, hårde enterokapsler (lansoprazol).
Virkning og anvendelse:
Nedsætter dannelsen af mavesyre og anvendes til behandling af halsbrand og sure opstød hos voksne. Lansoprazol må ikke anvendes til børn.
Den anbefalede dosis er:
Voksne: 15 mg eller 30 mg dagligt. Hvis symptomerne ikke lindres i løbet af 4 uger med en daglig dosis på 30 mg, anbefales det at kontakte lægen.
Nedsat nyrefunktion: Det er ikke nødvendigt at ændre doseringen.
Nedsat leverfunktion: Der skal udvises forsigtighed ved moderat eller svært nedsat leverfunktion. Spørg lægen.
Ældre: Det kan være nødvendigt at ændre dosis. Spørg lægen.
Lansoprazol bør tages mindst 30 minutter før indtagelse af føde. For at opnå optimal effekt skal kapslerne tages om morgenen. Kapsler skal synkes hele sammen med væske. Hvis du har svært ved at synke, kan kapslerne tømmes, men indholdet må ikke tygges eller knuses.
Kontraindikationer:
Allergisk over for lansoprazol eller et af de øvrige indholdsstoffer (saccharosekugler (indeholdende saccharose og majsstivelse), natriumstivelsesglycolat (type A), natriumlaurilsulfat, povidon (K30), kaliumoleat, oleinsyre, hypromellose, methacrylsyre-ethylacrylat-copolymer 1:1 dispersion 30 %, trietylcitrat, titandioxid (E171), talcum, carragenan, kaliumchlorid og carnaubavoks. Tryksværten på kapslerne indeholder de følgende stoffer: shellac, propylenglycol, ammoniumhydroxid, kaliumhydroxid, sort jernoxid (E172)).
Advarsler og forsigtighedsregler:
Kontakt lægen før du tager Lansoprazol "Teva", da anden sygdom bør udelukkes. Kontakt lægen, hvis du har en alvorlig leversygdom, da du måske skal have justeret din dosis, hvis du har lavt vitamin B12-niveau eller har risikofaktorer for lavt vitamin B12-niveau og er i langtidsbehandling med Lansoprazol Teva, hvis du skal have taget en særlig blodprøve (chromogranin A) eller hvis du tidligere har lidt af hudreaktioner efter behandling med lægemidler, der sænker niveauet af mavesyre. Fortæl lægen, hvis du får udslæt på huden, især på områder, der ofte er blottet for solens stråler, hvis du får diarré. Vær opmærksom på, at der er en smule øget risiko for brud på hofte, håndled og ryg.
Lansoprazol "Teva" indeholder saccharose og natrium. Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. kapsel, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit.
Brug af anden medicin:
Tal med lægen inden du tager Lansoprazol "Teva", hvis du er i behandling med: Lægemiddel mod HIV-infektion (atazanavir og nelfinavir), ketoconazol, rifampicin og itraconazol, digoxin, methrotrexat, warfarin, theofyllin, tacrolimus, fluvoxamin, antacider og prikbladet perikum. Optagelsen af Lansoprazol "Teva" nedsættes, hvis du samtidig indtager syreneutraliserende medicin og sucralfat (mod f.eks. mavesår). Du bør tage Lansoprazol "Teva" ca. 1 time før syreneutraliserende medicin eller sucralfat
Brug af Lansoprazol "Teva" sammen med mad, drikke og alkohol:
Tag Lansoprazol "Teva" mindst 30 minutter før et måltid for at få de bedste resultater af medicinen.
Graviditet:
Hvis du er gravid, må du kun bruge Lansoprazol "Teva" efter aftale med lægen.
Amning:
Hvis du ammer, må du ikke tage Lansoprazol "Teva". Tal med lægen.
Trafik- og arbejdssikkerhed:
Bivirkninger som svimmelhed, træthed og synsforstyrrelser kan forekomme. Lansoprazol "Teva" kan på grund af bivirkninger påvirke evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner i mindre eller moderat grad.
Overdosering:
Virkningen af overdosering kendes ikke. Hvis du har taget flere enterokapsler end forskrevet eller lægen har fortalt dig, og du af den grund føler dig utilpas, skal du kontakte lægen. Tag pakken med.
Bivirkninger:
Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): Hovedpine, svimmelhed, diarré, forstoppelse, mavesmerter, kvalme eller opkastning, luft i tarmen, tørhed eller ømhed i mund eller svælg, godartede polypper i mavesækken, hududslæt, kløe, foranderinger i værdier i leverfunktionsprøver, træthed.
Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter): Depression, smerter i muskler og led, væskeophobning eller hævelse, forandringer i antal af blodlegemer, knoglebrud på hofte, håndled eller rygrad.
Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter): Feber, rastløshed, døsighed, forvirring, hallucinationer, søvnløshed, synsforstyrrelser, svimmelhed, smagsforandringer, appetitløshed, betændelse af tungen/tungebetændelse (glossitis), hudreaktioner, såsom brændende eller stikkende følelse under huden, blå mærker, rødme og overdreven svedtendens, lysfølsomhed, hårtab, følelse af myrekryb, rysten, blodmangel (bleghed), nyreproblemer (med udvikling til nyresvigt), betændelse i bugspytkirtlen, hævede brystkirtler hos mænd, impotens, svampeinfektioner (kan påvirke hud og slimhinder)
Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter): Mundbetændelse (stomatitis), tarmbetændelse (colitis), forandringer i blodprøveværdier såsom natrium, kolesterol og triglycerid, nedsættelse i antallet af hvide blodlegemer og modstandskraften mod infektioner kan være nedsat. Hvis du får en infektion med symptomer såsom feber og alvorlig forværret almentilstand, eller feber med lokale infektionssymptomer såsom ondt i halsen/svælg/mund eller vandladningsproblemer, skal du straks kontakte din læge. En blodprøve skal tages for at kontrollere, om antallet af hvide blodlegemer er faldet (agranulocytose). Samtidig nedsættelse i antallet af røde og hvide blodlegemer såvel som blodplader (pancytopeni).
Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data): Udslæt, muligvis smerter i led, lavt niveau af magnesium i blodet (hypomagnesiæmi), kan føre til fald i kalium- eller calciumniveauet i blodet, lavt niveau af natrium i blodet (symptomer omfatter kvalme, opkastning, hovedpine, døsighed og træthed, forvirring, muskelsvagheder eller -spasmer, irritabilitet, krampeanfald, koma), visuelle hallucinationer.
Pakningsstr.:
14, 28, og 56 kapsler. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Læs indlægssedlen og evt. oplysningerne på emballagen grundigt inden du bruger dette lægemiddel. Dette er uddrag fra produktresume - komplet produktresume findes på www.produktresume.dk. Dagsaktuel pris: www.apopro.dk
Sidst opdateret d. 21/12-2023.