Produktinformation:
Galieve Forte (RB Health Nordic A/S), oral suspension (10 ml indeholder: 500 mg natriumalginat, 213 mg natriumhydrogen-carbonat, 325 mg calciumcarbonat).
Virkning og anvendelse:
Galieve Forte danner et beskyttende lag oven på maveindholdet i op til 4 timer for at forhindre sure opstød. Anvendes til behandling af symptomer på gastro-oesophageal reflux såsom sure opstød, halsbrand og fordøjelsesbesvær, for eksempel efter et måltid eller under graviditet. Bør ikke gives til børn under 12 år uden lægens anvisning.
Dosering:
- Voksne, ældre og børn over 12 år:
- 10-20 ml efter et måltid og ved sengetid (op til fire gange daglig).
- Børn under 12 år: Bør kun anvendes efter lægens anvisning.
Behandlingsvarighed: Hvis symptomerne ikke bliver bedre efter syv dage, bør du kontakte din læge.
De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er listet nedenfor.
Tag ikke dette lægemiddel:
Udlad at anvende Galieve Forte, oral suspension, hvis du er overfølsom (allergisk) over for natriumalginat, natriumbicarbonat og calciumcarbonat eller et af de øvrige indholdsstoffer (carbomer, methylparahydroxybenzoat (E218), propylparahydroxybenzoat (E216), saccharinnatrium, natriumhydroxid, mintsmag, propylen glycol og renset vand). Dette lægemiddel indeholder 5,21 mg propylen glycol pr. 10 ml, 128 mg natrium pr. 10 ml og 130 mg calcium pr. 10 ml.
Vær forsigtig med
Du bør være påpasselig med at tage Galieve Forte, hvis du er blevet rådet til at følge en diæt, som begrænser indtagelse af natrium eller calcium, eller hvis du lider eller har lidt af en svær nyre- eller hjertesygdom. Kontakt lægen.
Brug af andre lægemidler:
Det bør overvejes at have et tidsinterval på 2 timer mellem indtagelse af Galieve Forte og indtagelse af andre lægemidler, især antihistaminer, tetracykliner, digoxin, fluorquinolon, jernsalt, thyreoideahormoner, ketoconazol, neuroleptika, thyroxin, penicillamin, atenolol, metoprolol, propanolol, glukokortikoid, klorokin, estramustin og bisfosfonater.
Graviditet og amning:
Du kan tage Galieve Forte under graviditet og amning. Anvendes kortest mulig tid under graviditet.
Symptomer på overdosering:
Oppustet mave.
Meget sjældne bivirkninger
(hos færre end 1 ud af 10.000 brugere): Symptomer på en allergisk reaktion kan omfatte åndedrætsbesvær, svimmelhed, hævelse af ansigt, læber, tunge eller hals. Hvis du oplever sådanne bivirkninger, så stop med at tage produktet. Ring 112 eller kontakt din læge med det samme. Hududslæt, kløe, smerter i nedre del af maven, halsbrænd, disrre, kvalme og opkastning.
Bivirkninger hvor hyppigheden ikke er kendt
Forstyrrelser i kroppens syre-base-balance, ændringer i blodbilledet, forstoppelse.
Pakningsstr.:
Pakninger á 150, 200, 250, 300, 500 og 600 ml. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Læs indlægssedlen og evt. oplysningerne på emballagen grundigt inden du bruger dette lægemiddel. Dette er uddrag fra produktresume - komplet produktresume findes på Dagsaktuel pris: www.apopro.dk.
Sidst opdateret d. 22/12-2025.