Produktdetaljer
Anvendes til forebyggelse og behandling af jernmangel hos voksne og unge over 12 år.
Ferro Duretter bør ikke gives til børn under 12 år uden lægens anvisning.
I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl, om du må bruge medicinen, bør du kontakte egen læge.
Dosering Den anbefalede dosis er:- Voksne og unge fra 12 år:
- Behandling af jernmangel:
- 1 depottablet 2 gange dagligt.
- Forebyggende mod jernmangel:
- 1 depottablet hver aften.
- Graviditet:
- 1 depottablet hver aften fra 20. graviditetsuge.
- Bloddonorer:
- 1 depottablet 1 gang dagligt i 14 dage efter tapning.
- Børn under 15 år:
- kun efter aftale med lægen.
- Behandling af jernmangel:
- Indtagelse:
- Tabletterne må ikke suges, tygges eller falde hen i munden, men skal synkes hele med vand. Tabletterne skal tages før måltider eller sammen med et måltid, afhængigt af den gastrointestinale tolerance. De bør ikke indtages i liggende stilling.
- På grund af risiko for mundsår og misfarvning af tænderne må tabletterne ikke suges, tygges eller opløses i munden, man skal synkes hele med vand.
De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
- Tag ikke dette lægemiddel, hvis du:
- Er overfølsom (allergisk) over for det aktive stof eller et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægssedlen).
- Har forsnævringer eller forandringer i spiserøret, mavesækken eller tarmen pga. sår, betændelse eller svulster.
- Har en sygdom hvor jern ophobes i kroppen (hæmokromatose eller hæmosiderose).
- Har en sygdom, der kaldes hudporfyri, hvor der forekommer blærer eller sår på hudområder, der har været udsat for sollys.
- Har andre former for blodmangel (anæmi), som ikke ledsages af jernmangel, f.eks. hæmolytisk anæmi.
- Har fået flere blodtransfusioner eller har fået jernpræparater via en vene.
Særlige advarsler og forsigtighedsregler
- Inden du tager Ferro Duretter, skal du tale med lægen, hvis du:
- Har besvær med at synke pga. risiko for fejlsynkning. Hvis tabletten forbliver i mundhulen, kan der opstå skader i mund og spiserør. Ældre personer og personer, der har svært ved at synke, bør kun behandles med Ferro Duretter efter aftale med lægen. Alternativt må anden lægemiddelform overvejes.
- Har nedsat nyre- eller leverfunktion.
- Har blodmangel, der ikke skyldes jernmangel, men anden sygdom.
- Har et alkoholmisbrug.
- Har sår og/eller betændelse i mavesæk eller tarm.
- Er på speciel diæt eller tager andet jerntilskud.
- Vær opmærksom på følgende:
- Ferro Duretter kan give forgiftninger hos børn.
- Ferro Duretter kan farve afføringen mørk.
- Brug af anden medicin:
- De fleste påvirkninger kan undgås, hvis du tager Ferro Duretter 2-4 timer før eller efter din anden medicin.
- Tal med din læge, hvis du tager medicin mod:
- Knoglelidelser f.eks. knogleskørhed (alendronat, clodronat, risedronat).
- Halsbrand og sure opstød (antacida).
- For højt blodtryk eller dårligt hjerte (captopril, methyldopa).
- Parkinsons sygdom (levodopa, carbidopa).
- Betændelse (infektioner) (ciprofloxacin, doxycyclin, levofloxacin, moxifloxacin, norfloxacin, ofloxacin, tetracykliner).
- Afstødning efter transplantation (mykofenolatmofetil).
- Leddegigt (penicillamin).
- For lavt stofskifte (levothyroxin).
- Zinkmangel (f.eks. zink i kosttilskud og vitaminer).
- Graviditet og amning:
- Hvis du er gravid eller ammer, bør du kontakte din læge, før du tager Ferro Duretter.
- Trafik- og arbejdssikkerhed:
- Ferro Duretter påvirker ikke evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.
- Overdosering:
- I første omgang opstår der forbigående mavesmerter, opkastning, diarré evt. med blodig afføring, væsketab og træthed. Efter 6-24 timer kan tilstanden igen blive alvorlig med feber, kramper og shock samt hjerte-, lever- og nyreskader. Kontakt læge eller ring 112.
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
- De mulige bivirkninger som du kan opleve er:
- Almindelige bivirkninger: (mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede):
- Kvalme, mavesmerter, diarré, forstoppelse.
- Sjældne bivirkninger: (mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede):
- Synkebesvær og smerter bag brystbenet pga. sårdannelse eller forsnævring i spiserøret. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen. Hududslæt.
- Hyppigheden hvor bivirkninger anses for "ikke kendt":
- Mundsår ved ukorrekt indtagelse, dvs. hvis tabletterne tygges, suges eller falder hen i munden, mørkfarvet afføring, forsnævring af bronkierne i luftvejene, hvis tabletten utilsigtet kommer ned i luftvejene.
- Almindelige bivirkninger: (mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede):
- Opbevares utilgængeligt for børn.
- Blister må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.
- Opbevares i den orignale emballage for at beskytte mod fugt.
- Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
- Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Sidst opdateret d. 05/10-2023.



















