Produktdetaljer
Benysine bruges til lindring af symptomer i forbindelse med hoste med slim. Benysine medvirker til at løsne slimen i lungerne og gøre det lettere at hoste den op.
Benysine er til brug hos voksne og børn i alderen 6 år og derover.
I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl, om du må bruge medicinen, bør du kontakte egen læge.
Sidst opdateret d. 06/02-2026.
Dosering, opbevaring og indhold
Den anbefalede dosis er:
- Voksne og unge i alderen 12 år og derover:
- 10 ml 4 gange om dagen.
- Maksimal døgn dosis: 40 ml.
- Børn mellem 6-12 år:
- 5 ml 4 gange om dagen.
- Maksimal enkelt dosis: 10 ml 2 gange dagligt.
- Maksimal døgn dosis: 20 ml.
- Børn under 6 år.
- Må ikke anvendes.
- Patienter med lever- eller nyreproblemer:
- Tal med lægen eller apotekspersonalet.
- Denne syrup er udelukkende til indtagelse gennem munden.
Opbevaring og holdbarhed
- Opbevares utilgængeligt for børn.
- Opbevares i den originale flaske for at beskytte mod lys.
- Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen. Anvendes inden for 6 måneder efter åbning.
- Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé på denne side.
Hvis du oplever noget af følgende, skal du stoppe med at bruge Benysine og omgående søge lægehjælp:
- Allergiske reaktioner, herunder hududslæt (som kan være alvorligt og omfatte blærer og afskalning af huden) og kløe.
- Åndedrætsbesvær, hævelse af ansigt, nakke, tunge eller svælg (anafylaktisk reaktion).
Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data):
- Mavesmerter.
- Kvalme.
- Opkastning.
- Diarré.
- Mavebesvær.
Advarsler og forsigtighedsregler
De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé på denne side.
Tag ikke dette lægemiddel, hvis du:
- Er allergisk over for guaifenesin eller et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægssedlen for yderligere information).
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du:
- Har hostet i mere end en uge, eller din hoste kommer tilbage eller ledsages af feber, udslæt eller vedvarende hovedpine.
- Har haft vedvarende hoste, der kan skyldes astma.
- Har hoste, der medfører en masse slim.
- Lider af alvorlige lever- eller nyreproblemer.
Brug af anden medicin:
- Du bør ikke tage dette lægemiddel sammen med anden hostemedicin beregnet til at stoppe din hoste (antitussiva eller hostenedsættende midler), da de kan påvirke virkningen af dette lægemiddel. Der kan ske påvirkning af nogle urinprøver, hvis de tages inden for 24 timer efter indtagelse af lægemidlet. Fortæl den læge eller sygeplejerske, der tager urinprøven, at du tager dette lægemiddel.
Mad og drikke:
- Du kan tage Benysine med eller uden mad og drikke.
Overdosering:
- Hvis du tager for meget af dette lægemiddel, kan du udvikle nyresten. Symptomerne kan bl.a. være: mavebesvær, kvalme og døsighed.
Graviditet og amning:
- Benysine bør ikke anvendes under graviditeten. Tag ikke dette lægemiddel, hvis du ammer, før du har talt med din læge eller apotekspersonalet.
Trafik- og arbejdssikkerhed:
- Det forventes ikke, at dette lægemiddel vil påvirke din evne til at køre bil eller betjene maskiner. Men hvis du føler dig utilpas, skal du ikke køre bil eller betjene maskiner.
Benysine indeholder:
- 393 mg alkohol (ethanol) pr. 10 ml dosis, svarende til 39,3 mg/ml. Mængden i 10 ml af dette lægemiddel svarer til mindre end 10 ml øl eller 4 ml vin. Den mindre mængde alkohol i dette lægemiddel vil ikke have nogen nævneværdig effekt.
- 41,1 mg natrium (hovedkomponent af madlavnings-/bordsalt) i hver 10 ml dosis. Dette svarer til 2,054% af den anbefalede maksimale daglige indtagelse af natrium for en voksen.
- cirka 2 g saccharose og 7 g glucose i hver 10 ml dosis. Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter. Diabetespatienter skal tage hensyn hertil. Saccharose og glucose kan være skadelige for tænderne.
- 20 mg natriumbenzoat i hver 10 ml dosis.
- 57,7 mg propylenglycol i hver 10 ml dosis.
Specifikationer
Måske du leder efter
Benysine150 ml Syrup - 20 mg/ml - Guaifenesin
Produkter
Bestil apoteksvarer og receptmedicin hvor og hvornår det passer dig
Bestil inden 12:30 på hverdage og modtag dine varer samme aften i udvalgte områder
Vores uddannede og erfarne apoteksteam står klar til at guide dig
Produkter
Produkter
Bestil trygt din medicin
Bestil din receptmedicin til samme pris og med samme tilskud som på dit lokale apotek - lige når det passer dig.
- Log ind med MitID eller opret en profil på Mit Apopro. Hvis det er første gang du logger ind, beder vi også om at verificere med dit CPR-nummer
- Se alle dine aktive recepter og læg din ønskede medicin i kurven
- Færdiggør din bestilling som du plejer
Bestiller du inden 12:30 på hverdage, har du allerede din pakke samme aften i udvalgte områder - så bliver det ikke nemmere.


Har du brug for hjælp?
Har du spørgsmål til din medicin eller andre apoteksvarer? Så ring eller skriv til vores farmaceuter og farmakonomer og få diskret rådgivning - lige når det passer dig.

















