Gå til hovedindhold
hands

Strefzap

Strefzap 8,75 mg/dosis mundhulespray i opløsning er et smertestillende apoteksforbeholdt håndkøbslægemiddel. At det er apoteksforbeholdt betyder at det kun kan købes på apoteket. Strefzap mundhulespray bruges til kortvarig lindring af symptomer på ondt i halsen, smerter, hævelse og synkebesvær.

Hvordan virker Strefzap?

Strefzap mundhulespray indeholder det aktive lægemiddelstof Flurbiprofen. Flurbiprofen tilhører lægemiddelgruppen som kaldes non-steroide antiinflammatoriske lægemidler, også kaldet NSAID. Denne gruppe af lægemidler virker ved at hæmme nogle af de signalstoffer i kroppen, som medfører smerte, feber og hævelse.

Hvordan skal jeg tage Strefzap?

Doseringen på Strefzap mundhulespray er 1 dosis (3 pust), som sprayes bagerst i mundhulen. Du bør undgå at inhalere, mens du sprayer. Strefzap kan anvendes hver 3.- 6. time efter behov. Den maksimale dosis er højst 5 gange daglig, inden for en periode på 24 timer.

1 dosis (3 pust) indeholder 8,75 mg flurbiprofen. Strezap mundhulespray er en klar, farveløs til let gullig opløsning med smag af kirsebær og mint.

Strefzap mundhulespray findes i pakningsstørrelsen af 15 ml.

Strefzap mundhulespray må ikke anvendes til børn og unge under 18 år.

Klargøring af pumpen

Ved brug af pumpen for første gang eller efter opbevaring i en længere periode, skal du først klargøre pumpen.

Ret mundstykket væk fra dig selv. Pumpen aktiveres ved at trykke på den mindst fire gange, indtil der kommer en fin, ensartet tåge ud. Nu er pumpen klar til brug.

Hvis produktet ikke har været brugt i en periode, skal du rette mundstykket væk fra dig selv og spraye mindst én gang for at sikre, at der kommer en fin, ensartet tåge. Sørg altid for at der kommer en fin ensartet tåge, før produktet anvendes, så du er sikker på at få den rette dosis.

Brug af sprayen

Start med at rette mundstykket mod bagsiden af halsen. Ved hjælp af en jævn hurtig bevægelse skal du trykke 3 gange på pumpen, samtidig med at du sørger for at trykke pumpen helt ned for hver pust og fjerner fingeren fra toppen af pumpen mellem hver pust. Du må ikke inhalere, mens du sprayer.

Behandlingsvarighed

Man bør ikke bruge flere doser end hvad man har behov for, og behandlingen bør vare i så kort tid som muligt. Hvis du får symptomer på mundirritationer, blødning i mavetarmkanalen eller mavesår, skal du stoppe med behandlingen.

Du må ikke anvende Strefzap mundhulespray i mere end 3 dage – medmindre du har talt med lægen som har informeret dig om andet. Får du det værre eller er dine symptomer ikke forbedret eller opstår der nye symptomer, skal du kontakte din læge.

Hvor hurtigt virker Strefzap?

Effekten af Strefzap mundhulespray indtræder 2-5 minutter efter indtagelse.

Er der situationer, hvor jeg ikke må bruge Strefzap?

Du må ikke bruge Strefzap mundhulespray, hvis du er overfølsom overfor nogle af indholdsstofferne i lægemidlerne. Du må heller ikke bruge Strefzap mundhulespray, hvis du har et aktivt mavesår eller tidligere har haft det, eller hvis du tidligere har haft andre blødninger i mave tarm kanalen.

Du bør ikke bruge Strefzap, hvis du har astma eller andre luftvejssygdomme, da du kan risikere at opleve en forværring.

Hvis du alligevel ønsker at bruge Strefzap, så bør du konsultere med din læge først.

Hvilke bivirkninger kan jeg opleve, når jeg bruger Strefen?

Strefzap mundhulespray kan ligesom alt anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
De mest almindelige bivirkninger (Kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter) ved at anvende Srefzap mundhulespray er, svimmelhed, hovedpine, irritation i halsen, sår eller ondt i munden, ondt i halsen, varm, brændende, prikkende fornemmelse i munden, kvalme, diarré, prikkende og kløe i huden.
Derudover er der ikke-almindelige bivirkninger, som kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter og sjældne bivirkninger som kan forekomme hos op til 1 ud af 1000 patienter. Yderligere informationer om bivirkninger kan læses i indlægssedlen.

Risikoen for bivirkninger kan minimeres ved at anvende den laveste effektive dosis i den kortest nødvendige periode.

Må jeg tage Strefzap, hvis jeg er gravid eller ammer?

Hvis du er gravid eller planlægger at blive gravid, eller ammer, skal du snakke med din læge før du anvender Strefzap mundhulespray.

Må jeg tage Strefzap, når jeg får anden medicin?

Der kan være situationer, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at du tager Strefzap mundhulespray, hvis du er i fast behandling med visse typer medicin. Der er nemlig nogle lægemidler, som ikke bør anvendes samtidig med brugen af Strefzap mundhulespray. Det drejer sig blandt andet om:

  • Andre NSAID præparater, da dette kan øge risikoen for bivirkninger fra mave-tarm kanalen. Dette forekommer især hos ældre, men er gældende for alle.
  • Strefzap mundhulespray kan øge virkningen af visse blodfortyndende lægemidler for eksempel Warfarin.
  • Blodpladehæmmende lægemidler (fx Clopidogrel, Acetylsalicylsyre og Dipyridamol), da dette kan øge risikoen for blødning eller sår i mave-tarm kanalen.
  • Vanddrivende midler, da virkningen af disse præparater nedsættes ved samtidig brug af Strefzap mundhulespray.
  • Strefzap mundhulespray kan øge virkningen af Lithium (lægemiddel mod manier).

Er du i tvivl om du må anvende Strefzap mundhulespray, så bør du altid kontakte din praktiserende læge inden brug.

Hvordan skal jeg opbevare Strefen?


Strefzap mundhulespray skal opbevares ved stuetemperatur. Du må ikke sætte den på køl eller nedfryse den. Strefzap mundhulespray er holdbar i 6 måneder efter åbning.

Jeg er stadig i tvivl - hvad gør jeg?

Hvis du har behov for yderligere rådgivning eller forklaring, så kan du skrive i vores chat, hvor vores dygtige apotekspersonale sidder klar til at give dig en personlig rådgivning. En personlig rådgivning, som har i sinde at hjælpe dig med at få afklaret dine spørgsmål om Strefzap eller noget helt andet.

En personlig rådgivning med det formål at sørge for, at du har den fornødne viden og indsigt i vores produkter til at træffe det helt rigtige valg for dig. På den måde kan du købe lige præcis det, som passer bedst til dig og dine behov. Og når du har fundet dine produkter, behøver du ikke vente i dagevis på, at du får dem leveret hjem. Vi har nemlig en hurtig levering – faktisk en levering så hurtig, at vi kalder det dag-til-dag levering. Det betyder, at du kan modtage dine produkter allerede næste dag, fra du har bestilt dem. Og du er ydermere sikret lave netpriser på alle vores produkter.

Vi har gode tilbud, hurtig levering, personlig rådgivning, samt er vi godkendt af Lægemiddelstyrelsen og udstyret med E-mærket – to ting, som sikrer dig en optimal sikkerhed.