Produktinformation:
Strefen Orange (Reckitt Benckiser Healthcare (Scandinavia) A/S), sugetabletter, 8,75 mg (flurbiprofen)
Virkning og anvendelse:
Indeholder flurbiprofen, som er et (NSAID) lægemiddel. Anvendes til kortvarigt at lindre symptomer på ondt i halsen såsom ømhed, smerter og hævelser i halsen samt synkebesvær hos voksne og børn over 12 år. Bør ikke gives til børn under 12 år uden lægens anvisning.
Den anbefalede dosis:
Voksne og børn over 12 år: En sugetablet suges/"bevæges rundt" langsomt i munden hver 3.-6. time efter behov. Højst 5 sugetabletter inden for en periode på 24 timer og i højst 3 dage. Dosisjustering er ikke nødvendig ved mild til moderat nedsat nyre- og leverfunktion.
Kontraindikationer:
Allergisk over for flurbiprofen eller et af de øvrige indholdsstoffer (macrogol 300, kaliumhydroxid (E525), appelsinsmag, levomenthol, acesulfam kalium (E950), flydende maltitol (E965) og isomalt (E953)). Tidligere har vist overfølsomhed overfor acetylsalicylsyre eller andre NSAID-præparater. Har eller har haft (i mere end to tilfælde) mavesår eller blødning i maven eller tarmene. Betændelse i tarmen eller blødningsforstyrrelser, når du tidligere har taget NSAID lægemidler. De sidste 3 måneder af graviditet. Har alvorligt hjerte-, nyre- eller leversvigt. Alkohol kan øge risikoen for bivirkninger.
Særlige advarsler og forsigtighedsregler:
Ældre har større risiko for at få bivirkninger. Bronkospasme kan udløses hvis du lider af, eller tidligere har lidt af bronkial astma eller allergisk sygdom skal anvendes med forsigtighed. Anvendelse af Strefen Orange samtidigt med andre NSAID-præparater bør undgås. Tal med læge inden behandlingen, hvis du har forhøjet blodtryk, har haft hjertesvigt, har hjerte, nyre- eller leverproblemer eller potentielt anormal blødning. NSAID-præparater bør tages med forsigtighed, hvis du har colitis, Crohns sygdom. Hvis der opstår forværring (måske betændelse) i løbet af Strefen Orange-behandlingen skal lægen kontaktes.
Strefen Orange indeholder glucose og saccharose. Sugetabletterne indeholder isomalt og ialtitol, som kan have en mild afførende effekt efter flere daglige doser. Strefen Orange indeholder duftstof med citral, citronellol, d-Limonen, geraniol og linalool, som kan medføre allergiske reaktioner. Hvis der opstår irritation i munden, bør behandlingen stoppes.
Brug af anden medicin:
Bør ikke tages:
I kombination med to eller flere NSAID-præparater eller acetylsalicylsyre over 75 mg dagligt.
Anvendes med forsigtighed:
I kombination med acetylsalicylsyre (op til 75 mg dagligt), blodfortyndende lægemidler, diuretika, herunder kaliumbesparende lægemidler, antihypertensiva, hjerteglykosider, ciclosporin, tacrolimus, kortikosteroider, litium eller SSRI-præparater, methotrexat, mifepristone, orale antidiabetika, phenytoin, probenecid, sulfinpyrazon, ciprofloxacin, zidovudin.
Graviditet og amning:
Brug ikke Strefen Orange i de sidste 3 måneder af din graviditet. Kan anvendes i de første 6 måneder af graviditeten, hvis det er tvingende nødvendigt og kun efter aftale med lægen. Anbefales ikke til ammende kvinder.
Trafik og arbejdssikkerhed:
Ingen mærkning. Svimmelhed, døsighed og synsforstyrrelser er mulige bivirkninger efter indtagelse af NSAID. Hvis du bliver påvirket, bør du ikke føre motorkøretøj eller betjene maskiner.
Overdosering:
Symptomer på overdosis kan være kvalme, opkastning, mavesmerter eller mere sjældent diarré. Tinnitus, hovedpine og blødning i mave-tarm-kanalen kan også forekomme. I mere alvorlige forgiftningstilfælde er der set symptomer som døsighed, lejlighedsvis rastløshed, kramper, sløret syn og desorientering eller koma.
Almindelige bivirkninger:
(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): svimmelhed, hovedpine, prikkende, snurrende eller sovende føleforstyrrelse på huden, irritation i halsen, varm eller brændende, prikkende fornemmelse i munden, sår eller ondt i munden eller halsen. Kvalme og diarré.
Ikke almindelige bivirkninger:
(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter): Døsighed, blærer i mund eller hals, følelsesløshed i halsen, oppustet mave, ondt i maven, forstoppelse, fordøjelsesbesvær, opkastning, mundtørhed, brændende fornemmelse i munden, ændret smagssans, hududslæt, kløende hud, feber, smerter, følelse af at være træt eller søvnbesvær, forværring af astma, hvæsende vejrtrækning og åndenød.
Sjældne bivirkninger:
(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter): Pludseligt hududslæt, anafylaktisk reaktion. Kan være livsfarligt. Ring 112.
Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt:
(hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data): Ændringer i blodet, ødemer, forhøjet blodtryk, hjertesvigt eller hjerteanfald, Stevens-Johnsons syndrom, Lyells syndrom, toksisk epidermal nekrolyse. Kontakt læge eller skadestue eller ring 112. Hepatitis. Kontakt læge eller skadestue.
Pakningsstr.:
8 eller 16 sugetabletter. Pakning med 24 sugetabletter er receptpligtigt. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Læs indlægssedlen og evt. oplysningerne på emballagen grundigt inden du bruger dette lægemiddel. Dette er uddrag fra produktresume - komplet produktresume findes på www.produktresume.dk. Dagsaktuel pris: www.apopro.dk
Sidst opdateret d. 12/06-2024.