Produktinformation:
Bromhexin "DAK" (Orifarm Healthcare A/S), oral opløsning (bromhexinhydrochlorid 0,8 mg/ml).
Virkning og anvendelse:
Anvendes som slimløsnende hostesaft ved hoste og ved tørre slimhinder i mund, svælg og øjne (Sjögrens syndrom). Bør ikke gives til børn under 2 år uden lægens anvisning.
Dosering:
Hoste:
- Voksne og børn over 10 år: 8-16 mg 3 gange dagligt.
- Børn 6-10 år: 4-8 mg 3 gange dagligt.
- Børn 2-5 år: 2-4 mg 3 gange dagligt.
Sjögrens syndrom:
- Voksne: Op til 32 mg 3 gange dagligt.
Nedsat nyre- og leverfunktion:
- Det er nødvendigt at ændre dosis.
Kontraindikationer:
Hvis du for nylig har hostet blod op. Hvis du er overfølsom (allergisk) over for bromhexin eller et af de øvrige indholdsstoffer (Levomenthol, saltsyre (E570), fortyndet, methylparahydroxybenzoat (E218), ethanol 96 %, flydende (ikke krystalliserende) sorbitol (E420), vand, renset).
Vær ekstra forsigtig
Du skal være forsigtig med at tage Bromhexin, hvis du har mavesår eller sår på tolvfingertarmen. Hvis du lider af epilepsi eller en leversygdom, må du kun tage Bromhexin efter aftale med din læge. Vær opmærksom på at Bromhexin indeholder alkohol.
Bromhexin indeholder methylparahydroxybenzoat, som kan give allergiske reaktioner, og sorbitol, som kan medføre ubehag i maven og en mild afførende virkning.
Brug af anden medicin:
Du må ikke tage Bromhexin, hvis du er i behandling med antabus, metronidazol eller antibiotika (f.eks. cefuroxim, amoxicillin, erythromycin og doxycyclin). Tal med lægen.
Graviditet og amning:
Hvis du er gravid, må du kun tage Bromhexin efter aftale med lægen. Hvis du ammer, må du ikke tage Bromhexin, da bromhexin går over i modermælken.
Trafik- og arbejdssikkerhed:
Bromhexin påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.
Symptomer på overdosering:
Kvalme og opkastning.
Bivirkninger:
Ikke almindelige bivirkninger:
(forekommer hos op til 1 ud af 100 behandlede): Milde mavesmerter, diarré, kvalme, opkastning.
Sjældne bivirkninger:
(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede): Overfølsomhedsreaktioner, udslæt, nældefeber.
Bivirkninger med ukendt hyppighed:
(hyppigheden kan ikke bestemmes ud fra de tilgængelige data): Anafylaktiske reaktioner, herunder anafylaktisk shock, allergisk reaktion med hurtig udvikling af hævelse i ansigt, læber, mund, tunge og/eller hals og kløe. Svær åndenød på grund af overfølsomhed. Kontakt lægen.
Alvorlige bivirkninger:
Erythema multiforme (viser sig som et rundt "kokarde" udslæt i huden, ofte med en rød plet i midten), Stevens-Johnsons syndrom/toksisk (begynder med influenzalignende symptomer, efterfulgt af en smertefuld rød eller lilla udslæt i huden, der breder sig), udbredt afløsning af hudens øverste lag og slimhinder ledsaget af feber, udslæt.
Pakningsstr.:
Flasker med 150 ml, 300 ml og 500 ml. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Læs indlægssedlen og evt. oplysningerne på emballagen grundigt inden du bruger dette lægemiddel. Dette er uddrag fra produktresume - komplet produktresume findes på www.produktresume.dk - Dagsaktuel pris: www.apopro.dk.
Sidst opdateret d. 06/10-2021.