Urinvejsinfektion: Hvad er symptomerne, og hvordan behandles det?
En urinvejsinfektion er en meget almindelig tilstand, som de fleste stifter bekendtskab med i løbet af livet. Infektionen, der i daglig tale ofte kaldes blærebetændelse, rammer hyppigst kvinder, men mænd og børn kan også få infektionen. I denne guide har vi samlet alt, hvad du bør vide om at håndtere en urinvejsinfektion. Du kan blive klogere på de typiske årsager, hvordan du kender forskel på symptomerne, og hvad du selv kan gøre for både at lindre ubehaget her og nu samt forebygge, at infektionen vender tilbage.
Hvad er en urinvejsinfektion?
En urinvejsinfektion er en fællesbetegnelse for en infektion, der opstår i dit urinsystem. Det dækker over alt fra urinrøret og blæren til urinlederne og nyrerne. Når vi taler om en almindelig urinvejsinfektion, er der oftest tale om blærebetændelse, som er en såkaldt nedre infektion. Det er en yderst hyppig tilstand, som rammer mange – særligt kvinder – i løbet af livet.
Medicinsk skelner man typisk mellem to former for urinvejsinfektioner:
- Nedre urinvejsinfektion (blærebetændelse): Infektionen sidder kun i blæren og urinrøret. Det er den mest ukomplicerede form, som typisk er let at behandle.
- Øvre urinvejsinfektion (nyrebækkenbetændelse): Her har infektionen spredt sig fra blæren og videre op til nyrerne. Dette er en mere alvorlig tilstand, som kræver hurtig lægehjælp.
I de fleste tilfælde er en urinvejsinfektion heldigvis ufarlig, og kroppen kan med den rette hjælp bekæmpe den.
Hvorfor får man urinvejsinfektion?
En urinvejsinfektion opstår typisk, fordi bakterier udefra finder vej op gennem urinrøret og ind i blæren, hvor de begynder at formere sig. Det er i langt de fleste tilfælde vores egne tarmbakterier – særligt E. coli-bakterier – der er synderne. Da kvinder har et markant kortere urinrør end mænd, og afstanden fra endetarmen til urinrørsåbningen er kort, er kvinder langt mere udsatte for at udvikle en urinvejsinfektion.
Der er desuden flere faktorer, som kan øge risikoen for, at du får en urinvejsinfektion:
- Manglende væskeindtag: Hvis du ikke drikker nok vand, bliver urinvejene ikke skyllet igennem igennem regelmæssigt. Det giver bakterierne mulighed for at sætte sig fast.
- Samleje: Under samleje kan bakterier let blive skubbet op i urinrøret.
- Kulde: Det er almindelig velkendt opfattelse, at kulde eller det at sidde på et koldt underlag kan øge risikoen for blærebetændelse, men det er ikke en påstand, der er videnskabeligt underbygget.
- Overgangsalder: Efter overgangsalderen falder niveauet af østrogen, hvilket ændrer slimhinderne i underlivet, så man lettere kan få en urinvejsinfektion.
Symptomer på urinvejsinfektion
Symptomerne på en urinvejsinfektion kan variere i styrken, men de er ofte markante og mærkes som et lokalt ubehag i underlivet. Hvis der er tale om en ukompliceret urinvejsinfektion i blæren, vil du typisk opleve en række meget karakteristiske tegn.
De typiske symptomer på en urinvejsinfektion er:
- En brændende eller sviende fornemmelse i forbindelse med vandladning.
- En hyppig vandladning selvom der kun kommer små mængder urin ad gangen.
- Smerter eller en tyngende fornemmelse over skambenet og i det nederste af maven.
- Urin, der ser uklar ud eller lugter kraftigere og mere markant end normalt.
- Blod i urinen, hvilket kan gøre den synligt lyserød eller rødlig.
Intensiteten af symptomerne afhænger af infektionens omfang. En slem urinvejsinfektion kan medføre konstante smerter i underlivet. Oplever du samtidig feber, kulderystelser eller smerter i lænden, kan det være tegn på, at infektionen har spredt sig til de øvre urinveje.
Sådan behandles urinvejsinfektion
Når en urinvejsinfektion skal behandles, afhænger metoden af symptomernes sværhedsgrad samt urinprøvens resultat. Hvis der er tale om en påvist bakteriel urinvejsinfektion med udtalte gener, vil lægen typisk udskrive en kort kur med antibiotika. Antibiotikakuren virker ved at slå bakterierne ihjel, og de fleste mærker en bedring inden for det første døgn. Det er vigtigt, at kuren tages helt færdig for at sikre, at alle bakterier er elimineret.
Hvis du er i tvivl om du har en urinvejsinfektion, kan du bruge en hjemmetest, der er godkendt som medicinsk udstyr til test for urinvejsinfektion. De tester typisk for nitrit, leukocytter og protein i urinen, der alle kan være tegn på blærebetændelse. Det er vigtigt at understrege, at testen kan give et falsk negativt resultat, ligesom infektion med nogle typer bakterier ikke vil kunne ses på testen. Har du fortsat symptomer på urinvejsinfektion, bør du derfor altid kontakte lægen. En ubehandlet blærebetændelse kan udvikle sig til en mere alvorlig nyrebækkenbetændelse.
Gode råd: Det kan du selv gøre ved urinvejsinfektion
Ved de første tegn på en begyndende urinvejsinfektion, eller hvis du allerede er i medicinsk behandling, kan du selv tage en række forholdsregler. Disse tiltag har til formål at lindre ubehaget og hjælpe kroppen med at udskille bakterierne, så urinvejsinfektionen hurtigere aftager.
Her er apotekets råd til, hvad du selv kan gøre:
- Drik masser af væske: Det anbefales at drikke 2-3 liter vand om dagen, så blæren hele tiden tømmes og renses.
- Sørg for at tømme blæren: Giv dig god tid på toilettet, så blæren tømmes helt ved hver vandladning. Det mindsker bakteriernes vækstbetingelser.
- Anvend varme: En varmepude på den nederste del af maven eller lænden kan hjælpe musklerne med at slappe af og lindre den murrende fornemmelse.
- Brug febernedsættende håndkøbsmedicin: Hvis din urinvejsinfektion er ledsaget af feber, kan febernedsættende håndkøbsmedicin sænke temperaturen.
Sådan forebygger du urinvejsinfektion
Hvis du oplever tilbagevendende problemer med urinvejsinfektioner, kan forebyggende tiltag i hverdagen gøre en væsentlig forskel. Formålet med forebyggelse er at minimere risikoen for, at bakterier trænger ind og etablerer sig i urinvejene, så en ny urinvejsinfektion undgås.
Gode råd til at forebygge urinvejsinfektion:
- Korrekt tørreteknik: Tør dig altid forfra og bagud efter toiletbesøg. Det forhindrer, at tarmbakterier føres hen til urinrørsåbningen.
- Vandladning efter samleje: Gør det til en fast vane at tisse kort efter samleje. Det kan skylle bakterierne ud, som eventuelt er blevet skubbet op i urinrøret.
- Gå på toilettet i tide: Undgå at holde på urinen i længere tid. Hvis urinen står for længe i blæren, øges risikoen for bakteriel opformering og en efterfølgende urinvejsinfektion.
- Undgå skrap sæbe: Vask kun underlivet med lunkent vand eller en mild intimsæbe med en lav pH-værdi for at bevare hudens naturlige barriere.
Hvis du bruger kateter og oplever gentagne urinvejsinfektioner, så kan Haiprex, der fås i håndkøb, være en mulighed til forebyggelse af gentagne hyppige urinvejsinfektioner.
Hvornår skal du tage kontakt til lægen?
Ved mistanke om en urinvejsinfektion bør du kontakte lægen. Diagnosen stilles hurtigt ved, at lægen undersøger en urinprøve for at konstatere tegn på bakterier og betændelse.
Du bør især søge læge, hvis en urinvejsinfektion ledsages af:
- Høj feber og kulderystelser.
- Kraftige smerter i lænden eller i siden af ryggen, hvilket kan tyde på nyrebækkenbetændelse.
- Kvalme, opkastninger eller generel påvirket almentilstand.
- Synligt blod i urinen, som ikke aftager, eller hvis du oplever problemer med at lade vandet.
- Manglende effekt eller forværring efter to dages behandling med antibiotika.
En ukompliceret urinvejsinfektion svinder som regel hurtigt, men hvis infektionen mistænkes for at have spredt sig til nyrerne, kræver det akut lægelig vurdering.
Læs mere om underliv og intimpleje
Underlivet kan give anledning til mange forskellige spørgsmål gennem livet. Her finder du flere af apoteksteamets artikler om intimpleje og gener fra underlivet – med viden og gode råd til din hverdag.
artikler
Sex og samlivKlamydia: Lær om symptomer, test og behandling
Sygdomme og symptomerOvergangsalder: Bliv klogere på symptomer, årsager og behandling
Sex og samlivSådan lindrer du smerter og ubehag ved hæmorider
