

Du får tør hovedbund, når huden mangler fugt og bliver ude af stand til at opretholde sin naturlige barriere. Resultatet kan være kløe, stramhed, irritation og små, hvide hudflager – og det kan mærkes både fysisk og kosmetisk.
Huden i hovedbunden fungerer lidt lige ligesom huden på resten af kroppen. Den er dækket af et beskyttende lag af talg og fugt, som holder huden smidig og beskytter mod omgivelserne. Men når det lag bliver forstyrret, enten fordi huden mister for meget fugt, eller fordi talgproduktionen bliver lavere, bliver hovedbunden sårbar. Den kan derfor begynde at klø, føles tør og nogle gange skalle en smule.
Der er mange grunde til, at din hovedbund kan miste sin balance. Her er de mest almindelige:
En tør hovedbund kan føles generende i hverdagen, men fordi symptomerne ofte kommer snigende, er det ikke altid nemt at opdage dem med det samme. Mange opdager først problemet, når det begynder at klø, eller når der dukker hvide flager op i håret eller på skuldrene.
Mange lever med symptomerne i lang tid, fordi de tror, at ‘sådan er det bare’. Men selv en mild form for tør og kløende hovedbund kan forværres, hvis den ikke bliver plejet. Derfor er det en god idé at reagere tidligt – og vælge produkter, der hjælper med at fugte og beskytte hovedbunden.
Det er let at forveksle tør hovedbund med skæl. Begge dele giver flager i håret og kan klø. Men årsagerne – og den rette pleje – er faktisk ret forskellige. Og derfor er det vigtigt at kende forskellen, så du ikke plejer det forkerte problem.
Tør hovedbund opstår, når huden mangler fugt. Det svarer lidt til tør hud på kroppen: Huden bliver stram, irriteret og kan danne små, fine hudflager. Flagerne fra tør hovedbund er ofte små, lyse og tørre – og de drysser let. Kløen skyldes typisk, at huden er dehydreret og føles stram.
Her er det fugt og pleje, der skal til. Milde shampooer uden parfume og sulfat, hovedbundskure og god fugt kan hjælpe huden med at genfinde sin balance.
Skæl skyldes oftest en overproduktion af hudceller kombineret med en ubalance i hovedbundens mikroflora – typisk forårsaget af en gærsvamp (Malassezia). I stedet for tørhed er huden her ofte fedtet eller irriteret. Flagerne er typisk større, mere fedtede og kan være gullige.
Behandlingen her kræver ofte en specialshampoo, der regulerer hudens celleproduktion og bekæmper gærsvampen. Mange af disse fås i håndkøb, men virker anderledes end fugtgivende pleje.
Hvis du døjer med skæl, kan du med fordel læse vores guide om, hvordan du effektivt fjerner skæl med den rette skælshampoo.
Vi har også en artikel, der går i dybden med, hvorfor vi får skæl, og hvad du kan gøre for at komme det til livs.
Når hovedbunden er tør, handler det ikke kun om, hvilke produkter du bruger – men også hvordan du bruger dem. Små ændringer i din rutine kan gøre en stor forskel for, hvordan din hovedbund har det. Her guider vi dig igennem, hvad du selv kan gøre for at give huden i hovedbunden ro, fugt og balance.
1. Skru ned for hårvasken
Det kan føles rart at vaske håret ofte, men for en tør hovedbund gør det ofte mere skade end gavn. Når du vasker håret, fjerner du nemlig også de naturlige olier, der beskytter og fugter huden.
Prøv at vaske håret hver 2.-3. dag og brug lunkent vand i stedet for varmt vand. Huden i hovedbunden har bedst af mildhed.
2. Vælg en skånsom shampoo
En god shampoo til tør hovedbund skal være fri for sulfater og parfume. Gå efter milde, plejende formler med ingredienser som glycerin, aloe vera eller panthenol. De hjælper med at fugte og berolige huden, uden at udtørre den yderligere.
Tip fra apotekeren: Kig efter produkter, der er mærket som “til sensitiv hovedbund” eller “balancerende pleje”.
3. Brug en hovedbundskur eller tonic
Ligesom huden i ansigtet kan få glæde af en fugtmaske, har hovedbunden godt af ekstra pleje i form af en kur. Det kan være en leave-in spray, en let olie eller en fugtgivende tonic.
Disse produkter hjælper med at genoprette hudens fugtbalance og dæmpe irritation – og så er de nemme at bruge i en travl hverdag.
4. Undgå så vidt muligt varmestyling
Føntørrer, glattejern og krøllejern kan gøre en tør hovedbund endnu mere tør. Varme trækker fugten ud af både hår og hud, og det mærkes desværre hurtigt.
Prøv i stedet at lade håret lufttørre så ofte du kan. Hvis du bruger føntørrer, så brug lav varme og hold god afstand.
5. Giv hovedbunden ro og beskyttelse
Hårspray, tørshampoo og stylingprodukter kan nemt bygge sig op i hovedbunden og irritere huden. Giv din hovedbund pauser indimellem og sørg for at rense den helt i bund, når du vasker håret. Vask 2 gange med mild shampoo, for at få alle produktrester ud.
Huden er kroppens største organ, og ligesom alle andre organer har den brug for vand for at fungere optimalt. Hvis du ikke får væske nok i løbet af dagen, kan det blandt andet resultere i tør hud – og det gælder altså også huden i din hovedbund.
Når du ikke drikker nok, kan huden blive dehydreret – det betyder, at den mister sin smidighed, bliver tør og mere sårbar. Tør hovedbund kan derfor være et af de første tegn på, at din hud mangler væske indefra. Det gælder især i vintermånederne, hvor vi ofte drikker mindre og opholder os i tør, opvarmet luft.
Når du vælger produkter til en tør hovedbund, er det ikke kun vigtigt, hvad der står på forsiden – det er især ingredienslisten, der tæller. Ligesom kroppen har brug for næring, har hovedbunden brug for fugt og beskyttelse fra ingredienser, der understøtter hudens naturlige barriere.
Her får du en guide til de mest plejende og hudvenlige ingredienser at kigge efter.
Glycerin er en humectant – det vil sige, at den tiltrækker og binder fugt til huden. Den virker som en magnet for vand og hjælper med at holde hovedbunden hydreret i længere tid. Det gør den særligt god, når huden føles stram og tør.
Panthenol er kendt for sin beroligende effekt. Den trænger dybt ned i huden, hjælper med at fastholde fugt og fremmer hudens naturlige heling. Den kan også mindske kløe og rødme, hvilket gør den ideel til sensitiv hovedbund.
Aloe vera er en klassiker, når det kommer til beroligende pleje. Den virker kølende, fugtgivende og hjælper med at dæmpe irritation. Hvis du mærker, at din hovedbund er sart eller øm, kan aloe vera give huden et roligt pusterum.
Allantoin hjælper med at blødgøre huden og øger cellefornyelsen. Det gør den til en god allieret, når hovedbunden føles ru, irriteret eller skællende. Samtidig er den mild og velegnet til sensitiv hud.
Naturlige olier som jojobaolie, kokosolie og arganolie tilfører fedt og beskyttelse. De lægger sig som et let lag på huden og forhindrer fugttab. Olier er især gode som kur eller natbehandling, hvor de kan få lov at virke i ro og mag.
Hvis du døjer med tør hovedbund, kan det være en god idé at undgå:
Kort sagt: Jo mere skånsomt og fugtgivende, jo bedre.
Når du har tør hovedbund, er det vigtigt at vælge produkter, der tilfører fugt og beroliger huden. Her er nogle anbefalede produkttyper og produkter fra Apopro:
En skånsom shampoo uden sulfater og parfume kan hjælpe med at rense hovedbunden uden at udtørre yderligere.
Disse produkter kan anvendes som en ekstra behandling for at tilføre fugt og lindre irritation.
Leave-in produkter kan hjælpe med at bevare fugten i hovedbunden og håret mellem vask.
Hvis du har spørgsmål i forbindelse med køb af produkter til tør hovedbund, så kan du kontakte vores kundeservice, hvor dygtige farmaceuter og farmakonomer sidder klar med gode råd.
Apopro er et dansk apotek med bevilling fra Lægemiddelstyrelsen og medlem af Danmarks Apotekerforening. Det betyder, at du trygt kan handle hos os – og få faglig, uvildig rådgivning, præcis som du kender det fra det fysiske apotek.
Du kan chatte med os direkte på siden, ringe eller sende en besked. Og du kan altid bestille dine produkter, når det passer dig – hjemme fra sofaen, på vej hjem fra arbejde eller midt i madlavningen.

Du har fundet vej til vores store udvalg af produkter til tør hovedbund. Hvis du døjer med en tør og irriteret hovedbund eller har hvide flager af tør hud i hovedbunden, kan det være et tegn på at du har tør hovedbund. Her på siden finder du forskellige produkter – for eksempel en mild shampoo og en god fugtgivende hovedbundskur.
Vidste du, at tør hovedbund ikke er det samme som skæl? Det betyder også, at behandlingen er forskellig.














